Spot på 1.div set med økonomiske briller

Vinterpausen nærmer sig for 1.div. Hvordan ser det ud for de 12 hold med de økonomiske briller.

To af klubberne har afleveret deres regnskab for 2019, da deres regnskab løber sommer til sommer, mens resten kommer med til foråret.

Sammenhæng mellem placering og personaleomkostninger.

Der er to klubber der springer i øjnene, nemlig Kolding og FC Roskilde. Regnskabet for Kolding relaterer sig til deres seneste sæson i 2.div, og det må forventes at deres lønbudget er væsentlig større.

For FC Roskilde har de meldt ud de er gået på halvtid, og deres post på dette er nok nærmere 6 mill end 13,6 mill.

Tager man de to forhold med i nedenstående, så har Kolding, Skive og Fredericia overpræsteret mens Fremad Amager har leveret under det forventede.

 

Klub	placering (13/11-2019)	Rangering personale omkostninger	Forskel	Personale-omkostninger
Viborg (2019)	1	2	1	17.249
Vejle	2	1	-1	32.092
FC Fredericia	3	7	4	9.554
Kolding	4	12	8	2.473
Vendsyssel	5	5	0	12.947
HB Køge	6	6	0	10.321
Skive	7	11	4	4.105
Hvidovre	8	10	2	4.767
Fremad Amager	9	4	-5	13.292
Nykøbing FC	10	9	-1	6.572
Næstved (2019)	11	8	-3	6.966
FC Roskilde	12	3	-9	13.658

Omsætning

En del klubber oplyser ikke deres omsætning i regnskabet, derfor er det sat udfra denne beregning.

Omsætning = Med Personaleomkostninger sat til 70% + årets resultat.

Det giver en indikation men ikke det præcise tal.

Årets resultat

Fodbold i 1.div koster penge, samlet set taber klubberne 21,1 mill, men der er klubber der har overskud.

Aktiver

Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.

Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi

Materielle anlægsaktiver
Ejendomme f.eks.

Finansielle anlægsaktiver
Værdipapirer, kbligationer og kapitalandele

Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger

Personaleomkostninger

Dette dækker over alle ansatte i en klub fra spillertrup, administration og ledelse. I nedenstående er der to klubber som i et kommende regnskab vil have et anderledes tal.

Kolding har markant laveste udgift, men regnskab referer til deres sæson de rykkede op fra 2.div, og tallet må være noget højere, men stadig i den lave ende.

FC Roskilde har været igennem en større hestekur, og her er tallet nok nærmere de 5-7 mill.

Antal ansatte

Dette dækker over hvor mange der er på fuld tid. Her må det forventes at FC Roskilde i et nyt regnskab er markant lavere.

Lidt overraskende at Næstved ikke er højere, klubben må have en del deltidskontrakter.

Fremad Amager har i deres regnskab ikke oplyst antal ansatte.

Gennemsnitsløn

Dette vil være for alle ansatte i klubben, og ikke kun for spillertruppen. Lønbudgettet i de fleste klubber, her vil udgift til spillertruppen dække det meste.

Herunder optræder Næstved som klubben med den højeste løn i gennemsnit. Dette skyldes klubben har 10 på fuldtid, hvor de fleste andre klubber har langt flere.

Næstved har en del spillere på halvtid, men de fremgår ikke i regnskabet, så den gennemsnitlige løn i Næstved er nok nærmere tilsvarende andre midterklubber.

Da Fremad Amager ikke har oplyst deres antal ansatte, kan deres gennemsnitsløn ikke udregnes.

Løn i % af omsætning

Da klubbernes omsætning ikke er 100% valide for alle klubber, så skal nedenstående tages med forbehold. Men det viser dog en klar tendens til at klubberne ligger højt.

UEFA har i deres anbefalinger til financial fairplay angivet 70% af en klubs omsætning skal bruges på lønkroner som det højeste.

Der er i Danmark ikke regler for dette.

 Gæld

Gælden er interessant set med to primære faktorer

A) Hvem skylder klubben penge
B) Hvornår skal gælden forfalde

Er det banken der har lånt penge, så betyder det også renter, mens er det en ejer, så hjælper det som regel ofte hvis han er fan af klubben, for så kunne han stryge klubbens gæld til ham og som ofte vil gælden være rentefri.

Gæld i % af aktiver

Klubbens aktiver er den værdi der er i klubben. Som sådan er det ikke et problem her og nu, hvis gælden er større end aktiverne, men det er ikke et godt tegn.

Samtidig kan en klub se skidt ud, men en klub med lav værdi på aktiver kan se skidt ud selvom gælden som sådan ikke er stor.

Egenkapital

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).

Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Soliditetgrad

I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.

En soliditetgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Overskudsgrad

Inden for virksomhedsøkonomi er overskudsgrad et tal for en virksomheds indtjeningsevne og angiver, hvor meget af virksomhedens omsætning der reelt bliver til overskud. Det anses som et af en virksomheds finansielle nøgletal. Overskudsgraden kaldes også EBIT-marginen (hvor EBIT er “Earnings before interest and tax”).

Nu er det ikke alle fodboldklubber der kører med overskud for øje. Så længe der er kapital der kan skydes ind, så er det ikke altid overskuddet der har første prioritet.

Afkastningsgrad

Er et regnskabsmæssigt og finansielt nøgletal, som viser en virksomheds evne til at skabe overskud i forhold til, hvor mange penge der er bundet i forskellige aktiver.

Afkastningsgrad = Resultat af primær drift / Gns. aktiver

 

Opsummering

Fodbold koster penge, klubberne i den nuværende 1.div er pressede, men så længe der i ejerkredsen er villighed til at indskyde ny kapital, så er det ikke et problem.

En klubs placering i ligaen følger meget godt hvor mange penge du bruger på dit lønbudget, derfor er det ikke de store overraskelser i 1.div, omend et par klubber har markeret sig positivt, men kan de holde ved sæsonen ud?

Med tre nedrykkere fra Superligaen til den kommende sæson, og ligeså tre nedrykkere der skal ned i 2.div, så bliver den kommende 1.div en økonomisk meget stærk liga, sammenlignet med tidligere sæsoner.

En klub der ikke har et fultidssetup, vil få det vanskeligt over tid med at kunne status som 1.div.

I Superligaen, der er flere klubber lykkedes med at have succes med at sælge spillere med god profit, dette er selvklart vanskeligere i 1.div, og det er ikke lykkedes klubber kontinuerligt at tjene penge på dette, omend der har været gode salg enkelte år.