I sportens verden bliver de kaldt meget og de bliver skældt ud for meget. Men det er utopi at tro dommerne er fejlfri.

Jeg følger to ex dommere på deres blogs, og finder det særdeles spændende med de indlæg de kommer med.

Tidligere floorballdommer Ole Blædel skriver i sit indlæg:

Uanset hvor dårligt jeg har dømt i mine kampe, har det aldrig været en option at det kunne have konsekvenser! Jeg har kostet mål i en kvartfinale, fordi jeg ikke havde styr på min placering, jeg har beviseligt givet forkerte udvisninger (i henhold til spilleregler) og jeg har også anerkendt mål der ikke skulle anerkendes. Og så er der alle kendelserne der er forkerte set ud fra et vurderingsspørgsmål.
Og jeg er ret sikker på at jeg ikke er den eneste.

Hudløst ærligt, og ingen tvivl om at han mere om nogen nok er ærgelig over de kendelser, der bagefter kan ses som forkerte.

Men en ting må vi huske, laver vi ikke fejl…så udvikler vi os ikke, og ved at komme i situationer hvor vi er under pres og stress, hvad enten det er som spiller eller dommer eller træner.

Ja så er det i disse situationer, at vi udvikler os.

Så de kære dommere, uden dem, ja så var der ingen turnering, så i stedet for at kritisere dem, så tag snakken med dem efter en kamp og vær nysgerrig på kendelserne, for et er hvad den enkelte kan se fra sin vinkel, noget andet er hvad dommeren kan se fra sin vinkel.

Samt det enkle spørgsmål…ofte tror vi at vi kan reglerne, men det kan vi oftest ikke 🙂

Men tak til Ole Blædel, for at komme med de super betragtninger han har omkring det at være dommer.