Hvorfor stopper unge med sport, analyse fra bordtennis

Hvorfor stopper børn og unge med deres idræt, årsagerne kan være mange!
Men ofte er en central ting ret afgørende, nemlig hvis børnene ikke føler sig værdsat eller føler at det er et godt tilbud. Så er de ude af butikken.

I bordtennissporten, har man en ratingliste, som er baseret på om du vinder eller taber kampe. Det gav basis for en debat på årsmødet, og efterfølgene fik jeg en snak med bordtennisfaderen bag debatten.
Det jeg var nysgerrig på, var faktisk om ratinglisten kunne sige noget om frafald, var der faktisk nogle generelle træk der kunne indikere det ene eller det andet.
Det var der faktisk, og tak til CHRISTIAN WARMING, for at jeg må bringe hans indlæg herunder.
For der var to interessante pointer der kan ses på i forhold til frafald
1) Spiller du få kampe, ja så er der overvejende sandsynlighed for du stopper
2) Går du ikke frem i dit ratingtal, så er det overvejende sandsynlighed for at du stopper.
Det giver mig et par refleksioner
# Hvorfor kommer flere spillere ikke ud og spille, er der behov for flere meget lokale arrangementer hvor der spilles kampe?

# Er det klubben der ikke er skarpe nok på at tilmelde eller informere om stævner mm?

# Er det fordi forældrene ikke har tid til at tage spillerne til stævner?

# De spillere der ikke oplever fremgang, skyldes det at kvalitet af træning er dårligt eller de ikke kommer ud og spille?

For DBTU, kan dette faktisk være et godt redskab til at få fat i disse klubber og arbejde med de tilbud, der måske ikke blive udnyttet eller overveje om der kan laves andre former for stævner/kampe mm.
Hvis træningen ikke er god, skal det så overvejes blot at spille kampe til træning?
Hvad ville der ske, hvis spillerne kom ud og fik flere kampe…ville det ændre noget
Men læs selv med herunder i analysen
Frafald, rating og antal bordtenniskampe

Tak for invitationen til at deltage i årsmødet. Jeg beklager, at jeg nok ikke fik overbevist ret mange om ratingens betydning for frafaldet i bordtennis. Ratingsystemet er en meget integreret del af bordtennis. Som udefrakommende ser jeg det som et middel til at sikre gode lige bordtenniskampe, turneringer og eliteudtagelser, men min oplevelser på mødet var, at ratingsystemet for mange målet med at spille bordtennis. Derfor er diskussionen vanskelig, men jeg tror ratingsystemet i for høj grad trækker en elitetænkning ned over puslinge- og evt. yngre drengespillere, og derfor håber jeg debatten fortsætter.

Efter debatten på landsmødet talte jeg med Steen Houmann. Steen foreslog, at der blev lavet statistik på frafaldet ud fra Bordtennisportalen for at se effekten af ratingtallene. Jeg har ikke adgang til at lave direkte udtræk af Bordtennisportalen, men jeg har alligevel forsøgt at lave lidt statistik på forløbet for de to ældste puslingeårgange i 2013/2014 – dvs. årgang 2003 og 2004.  Det er i disse år interessen for bordtennis skal skabes hos spillerne, og derfor er disse årgange vigtige i forhold til rekruttering og fastholdelse af bordtennisspillere.

Frafaldet på de to årgange er høj. Kun 150 ud af de 334 spillere fra årgang 2003, som spillede kampe i 2013/2014, spillede videre i 2014/2015. Billedet er det samme for årgang 2004. Her spillede kun 79 spillere ud af de 191 spillere, som spillede kampe i 2013/2014 videre.

Puslinge – 2013/2014 Årgang
2003 2004
antal spillere 334 191
fortsættere 150 79
frafald 184 112
frafaldsprocent 55% 59%

Frafaldet ligger på 55 – 59 % for de spillere, som har registrerede kampe på Bordtennisportalen. Min erfaring er samtidig, at der er en del unge drenge (og enkelte piger) som træner i en klub uden at komme ud til kampe, og derfor er det reelle frafald nok endnu højere.

 

Rating

Puslinge indplaceres i ratingsystemet med en startrating på 850. Startrating skulle i teorien afspejle spillernes startniveau, men det er de færreste spillere, der starter med at vinde bordtenniskampe, og derfor taber næsten alle rating, så de i kortere eller længere tid vil ligge under deres startrating. I årgang 2004 lå 58% af spillerne under startrating på 850  ved årets udgang. I årgang 2003 lå 39% af spillerne under startratingen på 850 ved årets udgang. Forskellen mellem årgangene skyldes, at spillere i årgang 2003 er ældre og en del har derfor spillet bordtennis længere tid end spillerne i årgang 2004.

Puslinge – 2013/2014 Årgang
2003 2004
antal spillere 334 191
< 850 i rating 129 110
850+ i rating 205 81
andel, som lå under startrating (850) 39% 58%

Set i forhold til ratingsystemets virkning på frafaldet er det interessante, om der er en sammenhæng mellem rating og frafald. Jeg har derfor sammenlignet frafaldet for den gruppe spillere, som har over startrating med den gruppe spillere som har under startrating for de to årgange.

Frafaldet for de spillere, som lå under startrating på 850 ligger for begge årgange 67 – 70%. Dvs at 2 ud af 3 puslinge falder fra, hvis ikke de ved årets udgang har nået en rating på eller over det startratingtal, som de blev indplacere på (850). Frafaldet for de spillere, som lå over startrating ved årets udgang er på 48% eller knap 1 ud af 2 spillere.

Årgang 2003 – 2013/2014 Rating
> 850 850+
antal spillere 129 205
fortsættere 43 107
frafald 86 98
frafaldsprocent 67% 48%

Billedet er forbavsende ens for de to årgange. Selvom andelen af spillere med højere rating er højere ved den ældste årgang ændrer det ikke på frafaldsprocenterne for de to årgange set i forhold til om de er nået over eller under startrating.

Årgang 2004 – 2013/2014 Rating
> 850 850+
antal spillere 110 81
fortsættere 33 52
frafald 77 39
frafaldsprocent 70% 48%

Nogle af de spillere som har under 850 i rating er spillere, som har spillet ganske få kampe, og som måske ikke er kommet rigtig i gang med sporten. Jeg har derfor lavet en analyse af overlevelsen for puslinge med mindst 10 kampe i 2013/2014. Frafaldet er lidt lavere for alle spillere, men billedet er det samme. Frafaldet for spillere med under 850 i rating og mindst 10 kampe er næsten dobbelt så høj for puslinge, som ved årets udgang ikke er nået op på startrating, som for puslinge, der er nået over startrating. Henholdsvis 53% og 62% af spillerne falder fra, hvis ikke de har nået 850 i rating ved årets udgang. Til gengæld falder kun 20 – 35 % af spillerne for de to årgang fra, hvis de når over startrating og har spillet mindst 10 kampe.

Årgang 2003 – 10+ kampe Rating
> 850 850+
antal spillere 77 179
fortsættere 36 143
frafald 41 36
frafaldsprocent 53% 20%
Årgang 2004 – 10+ kampe Rating
> 850 850+
antal spillere 66 71
fortsættere 25 46
frafald 41 25
frafaldsprocent 62% 35%

Alt i alt er der ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem rating og frafald. Puslinge, der ved årets udgang ikke er nået over starttallet på 850, har høj risiko for at falde fra. Hvorvidt frafaldet skyldes ratingsystemets negative effekt eller årsagen skal findes i, at de pågældende spillere ikke har motivationen og evnerne til at spille bordtennis kan undersøgelsen ikke vise. Jeg tror imidlertid, at den meget snak om ratingtal blandt de små spillere (og deres forældre) er en væsentlig årsag til det høje frafald blandt spillere, som aldrig når over startrating.  Derfor håber jeg diskussionerne om ratingtal for de yngste fortsætter. Grænsen for E-rækken er 850, og derfor har en ratingtal under 850 ingen praktisk betydning ud over at udstille de svageste puslinges manglende bordtennisevner på Internettet. Man kan godt diskutere om det er hensigtsmæssigt.

 

 

Kampantal og frafald

I forbindelse med ovenstående analyser faldt jeg over effekten af antal spillede kampe. Jeg har derfor undersøgt frafaldsprocenterne sammenlignet med antal spillede kampe for de to årgange. Det ser ud til, at der er en markant sammenhæng mellem antal spillede kampe og frafald.  For begge årgange gælder, at hvis en spiller har spillet under 6 kampe i løbet af året, så er der 90 % risiko for at han/hun er faldet fra året efter.  Ca 3 ud af 4 spillere, som har spillet mellem 7 og 12 kampe falder ligeledes fra inden næste år.

Sammenhængen er ret entydig. Jo flere kampe puslingespillerne spiller, jo flere fortsætter med at spille året efter.

Årgang 2004 – antal kampe i 2013/2014 antal spillere fortsætter Frafald frafaldsprocent
1 – 6 kampe 37 4 33 89%
7 – 12 kampe 36 8 28 78%
13 – 18 kampe 18 4 14 78%
19 – 24 kampe 27 9 18 67%
25 – 30 kampe 15 7 8 53%
31 – 42 kampe 20 12 8 40%
43-54 kampe 19 14 5 26%
> 54 kampe 20 17 3 15%
Årgang 2003 – antal kampe i 2013/2014 antal spillere fortsætter Frafald frafaldsprocent
1 – 6 kampe 54 5 49 91%
7 – 12 kampe 49 14 35 71%
13 – 18 kampe 49 22 27 55%
19 – 24 kampe 39 18 21 54%
25 – 30 kampe 28 15 13 46%
31 – 42 kampe 31 18 13 42%
43-54 kampe 29 21 8 28%
> 54 kampe 51 36 15 29%

Der er heller ingen tvivl om, at antal spillede kampe er en meget vigtig faktor i forhold til om en puslingespiller fortsætter med bordtennis. Ud over de registrerede spiller er der en række spillere, som træner, men aldrig kommer til kampe. Disse spillere falder også fra med næsten 100% sikkerhed.

Nedenstående tabel viser de samlede tal for de to årgange set i forhold til antal kampe. Man kunne lave det lille tankeeksperiment, at undersøge hvad der ville ske, hvis klubberne sikrede, at alle spillere kom ud at spille 4 – 5 gange i løbet af et år – dvs .i alt ca. 25 – 30 kampe. Der er 309 spillere, som har spillet under 25 kampe, og blandt dem falder de 225 spillere fra året efter. Antog vi, at disse spillere havde spillet 25 – 30 kampe ville kun 150 af disse spillere være faldet fra – rent statistisk beregnet – og det samlede frafald for de to årgange ville være faldet fra 57% til 43%.

Årgang 2003/4 – antal kampe i 2013/2014 antal spillere fortsætter frafald frafaldsprocent
1 – 6 kampe 91 9 82 90%
7 – 12 kampe 85 22 63 74%
13 – 18 kampe 67 26 41 61%
19 – 24 kampe 66 27 39 59%
25 – 30 kampe 43 22 21 49%
31 – 42 kampe 51 30 21 41%
43-54 kampe 48 35 13 27%
> 54 kampe 71 53 18 25%

Ovenstående beregninger er selvfølgeligt rent statistiske, og vi ved ikke, hvordan spillerne faktisk ville reagere, hvis klubberne have en strategi om, at alle puslingespillere skulle spille til ”obligatoriske” stævner/holdkampe mindst 4 – 5 gange pr. år, men statistikken taler for det, og når alt kommer til alt, så er to eller tre kampedage (stævner eller holdkampe) i løbet af et halvår vel en rimelig forventning for både spillere og forældre. Jeg tror for få nye bordtennisspillere oplever dette aktivitetsniveau, og jeg tror desværre det bidrager til et højt frafald i bordtennis.

Hvorvidt frafaldet skyldes manglende kampe for spillerne eller årsagen skal findes i, at de pågældende spillere ikke har motivationen og evnerne til at spille bordtennis kan undersøgelsen ikke vise, men jeg tror ovenstående tal bør tages meget alvorlige. Blandt de puslinge, som spiller mellem 0 og 12 kampe gemmer sig en række dygtige boldspillere, som ud over bordtennis spiller fodbold. Fra fodbolden er de vant til, at de med jævne mellemrum kommer til kampe. De og deres forældre er vant til at klubben og trænerne sørger for, at de kommer ud at spille et passende antal kampe i løbet af året. Forældrene er ikke vant til at skulle være aktive i forhold til at finde stævner og tilmelde til stævner. Det forventer de klubberne arrangerer, men de står gerne til rådighed som chauffører i forbindelse med kampene, når de får besked på, at det er deres tur En del af disse spillere vil under alle omstændigheder prioritere fodbolden, men jeg er overbevist om, at flere dygtige boldspillere ville kunne blive bidt af bordtennis, hvis de kom ud at spille kampe. Her tror jeg desværre mange tabes. Ovenstående tabeller taler deres tydelige sprog om, hvordan det går puslinge, som ikke kommer ud at spille kampe.

Hvordan kommer flere puslinge ud at spille kampe?

De manglende kampe skyldes ikke uvilje fra klubbernes side, men som jeg ser det nogle strukturelle forhold.

Det ene forhold er, at der stort set ingen holdkampe er for puslinge, og det er derfor svært at få spillerne i gang med at spille regelmæssige kampe. Der var f.eks. ingen nordjyske puslingehold i 2014/2015, og jo færre hold der er jo større køreafstand (typisk 100 – 150 km hver vej) for de hold, som tilmelder sig. Det er en barriere. Omvendt kan jeg se på Bordtennisportalen, at 7 klubber i det nordjyske har puslingespillere nok til et eller flere 3-mandshold. Hvis det var fodboldklubber ville de alle som det naturligste i verden tilmelde et eller flere puslingehold, og dermed ville der være plads til et par puslingepuljer med slutspil i den nordjyske inden for begrænset køreafstand. Forholdene er det samme i resten af landet. Jeg tror det kunne styrke rekrutteringen, hvis det var en selvfølge for klubberne, at man tilmeldte et eller flere puslingehold hvert år, så der altid var et grundlag for lokale holdkampe. Næsten alle klubberne har altid spillere til et puslingehold, men det ser ud til, at holdkampene først kommer i gang for alvor, når spillerne er yngre drenge og drenge, og da er mange allerede faldet fra.

Det andet forhold er stævnetilmeldingerne. Hvis ikke klubben har et puslingehold tror jeg det kunne styrke arbejdet med puslingene, hvis stævnedeltagelse var en integreret del af det at gå til bordtennis. Det kunne f.eks. være således, at klubben udser 2 stævner hvert halvår, som puslingene ”obligatorisk” skal deltager i, som en del af det at gå til bordtennis. Det er naturligt, at man spiller kampe, når man går til andre sportsgrene, og det skal det også være, når man går til bordtennis – enten som holdkampe eller som 3 – 4 ”obligatoriske” stævner, som klubben betaler. Kontingenten i bordtennis ligger lavt sammenlignet med andre sportsgrene, og jeg tror ikke en stigning for at finansiere disse stævner ville afholde mange fra at tilmelde sig en bordtennisklub.

 

 Afslutning

Som sagt i starten, så er ovenstående en refleksion over Steen Houmanns kommentarer på landsmødet og et forsøg på at lave lidt statistiske analyser. Det var oprindeligt ikke min plan at analysere sammenhæng mellem frafald og antal kampe, men undervejs blev jeg overrasket over hvor signifikant sammenhængen er. Derfor denne analyse. Om I kan bruge det ved jeg ikke, men Steens kommentarer provokerede mig til at undersøge sammenhængene lidt nærmere, og så kan I jo lige så godt få resultaterne.

Mvh

Christian Warming

table-tennis-407491__180

Reklamer

One thought on “Hvorfor stopper unge med sport, analyse fra bordtennis

  1. Spændende indslag om et problem som mange sportsgrene står i lige nu. Badmintonsporten står lidt med samme udfordring, med mange ungdoms”motionister” som ikke deltager i kampe/stævner ligesom man eks. gør i fodbold.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s