De seneste tre dage har DIF afholdt kongres, skal idrætten redde verden eller skal verden redde idrætten. Her har der været mange gode og spændende indlæg. Tak for det.
En interessant ting slog mig, i de mange gode indlæg og gode tanker om sportens ve og vel.
Nemlig det der handler om børn.
DIF/DGI har en ambitiøs vision der hedder 25/50/75
Som handler om at der skal mere idræts deltagelse i dagens Danmark.
Men hvordan ser det ud med de rettigheder som børn har
Artikel 31
1. Deltagerstaterne anerkender barnets ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser, som er passende for barnets alder, og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv.
2. Deltagerstaterne skal respektere og fremme barnets ret til fuld deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv og skal opmuntre til, at der stilles passende og lige muligheder til rådighed for kulturel, kunstnerisk, fritidspræget og rekreativ udfoldelse.
Det interessante er ordene fremme barnets ret til fuld deltagelse.
Her kommer det interessante aspekt om at give plads og rum til alle.
Google.
En hurtig google søgning på FNs børnekonvention, koblet med sport, giver ikke særlig mange hits.
Ser man så på DIF/DGIs ønske om at få flere i gang, ville det være en ide med en dialog med baglandet og i sidste ende en holdning til dette at sikre alle børn ret til idræt.
Plads til alle?
For nok er det, at ingen vil være uenige i dette, men tager du ud og ser i klubberne hvordan hverdagen ser ud, ja så er det ikke alle børn der er plads til og som får samme muligheder.
Dette er der ikke noget nyt i, det er bare at hente tallene og se hvornår børn og unge stopper i deres idræt. Nu kan der være mange forskellige årsager til at børn stopper, men en del stop i det danske foreningsliv, ser jeg som udtryk for at der er trænere/ledere der ikke er deres ansvar bevidst.
Derfor kunne det at sætte fokus på just dette i DIF/DGI og deres respektive bagland, så der kommer holdninger og handlinger på bordet.
Futebol Da Forca viser vejen.
Hørte man på konferencen historien om FUTEBOL DA FORCA, hvor der pludselig bliver mange flere der kommer i gang med sporten.
I det projekt, der sætter man virkelig handling bag FNs børnekonvention.
Tager man talentudviklingsbrillerne på, så siger alle forbunds ATKs moder noget om dette, nemlig:
- Fasthold så mange som muligt
I så lang tid som muligt
Med god kvalitet
Det er ikke raketvidenskab, og de fleste forbund arbejder med ATK, men at få dette implementeret er ikke noget der sker over night.
Derfor er det vigtigt at få klubber og forbund til at forholde sig til dette, så de bliver bevidste om ansvaret.
I dag så jeg et opslag hvor følgende hold skulle spille mod hinanden i U12 regi
Jeg skal ikke gøre mig klog på dette, men at man som 12 årig skal til at spille kampe mod hold fra Bangsbo, det ser jeg ikke noget smart i.
Nu er denne liga ganske privat, og alle holdene mødes på samme sted og spiller kampe mod hinanden, og det med hold der nok har cirka samme niveau og dermed får udvikling.
Der hvor klubberne kunne se indad er, er dette et tilbud kun for udvalgte i vores klub, hvilket tilbud giver vi i vores klub til de andre drenge i denne årgang der ikke er med.
Hvis de her klubber gerne vil talentudvikle, er det så ikke bedre at gøre dette i lokalt regi, hvor man ser lidt på ATK. hvor klubberne laver sociale tiltag og arbejder med at udvikle ALLE spillere, fremfor de udvalgte.
Nu ved jeg ikke hvad de 9 klubber der er nævnt ovenfor rent faktisk gør for alle spillerne i denne årgang, det kan være der er tilbud, jeg ikke er klar over.
Hvad mener børnene selv
Spørger man børn i holdidrætter hvad der er vigtigt, er svaret
VIGTIGARE HA KUL, ÄN ATT VINNA
Dette er også det som svenske RÄDDA BARNET har undersøgt. Børn vil spille og have gode oplevelser
Du kan læse deres undersøgelse om holdidræt for børn og unge her
Økonomi i sportens verden 