Skoleåret er startet og følger man med i den rigtige interessante debat der faktisk er om foreningerne og hvad reformen kan betyde for dem dem, så er der nogle pointer der er værd at tage med.

Reformen betyder at børn går i skole
Indskolingen 8-14
Mellemtrinet 8-1430
Udskoling 8-15

De fleste aktiviteter i foreningsregi starter ikke op så tidligt, så det burde vel være muligt at nå at komme til træning.

Ja, men med den krølle på halen, at skolerne må placere undervisningen i tidsrammernes 8-16, hvilket sker for udskolingen.
Ikke meget, undersøgelser viser at det er omkring 20% af eleverne, de er berørt af dette.

Ikke det store issue som sådan, jo for udfordringen er hvis eleverne har sene dage forskelligt, så vil en forening ikke kunne starte tidligt som de plejer, da der vil mangle spillere.

Pres på kapacitet
Spørger man rundt i de 21 kommuner som Team Danmark samarbejder med, så kan flere melde om de er presset på kapaciteten, for de kan først starte senere end hvad de plejer.

Det er specielt de foreninger, hvor der er tale om ansatte trænere, der sagtens kan arbejde på det tidspunkt hvor de fleste frivillige har svært ved det. Nemlig lige eftereleverne har fri i skoleregi.

Op og ned på at tabe medlemmer.
I medierne har flere foreninger meldt ud at de taber medlemmer og andre melder ud de mener de har flere medlemmer.

Hvad der er oppe og ned er ikke til at afgøre, her må vi vente og se tallene fra den årlige medlemsindberetning hos DIF og DGI, som kommer til marts, for at kunne se et mere klart billede.

I en undersøgelse epinion har foretaget, kunne man konstatere at flere forældre overvejer at droppe sporten/fritidsaktiviteterne, hvor årsag angives til manglende tid.

Det interessante er at der hvor det kan få en konsekvens er just på at der er mindre tid til fritid, så der det kan få betydning er at forældrene/eleverne vælger at skære ned på antal aktiviteter, og dermed kan det koste for foreningslivet.

Omstillingsparat.
De foreninger der kan tilpasse sig, det er dem der kan få succes med reformen, men konkurrencen er skærpet, og det marked bliver presset, målt på antal medlemmer i ungdommen når der er mindre tid, så foreningerne skal kunne tilpasse sig det nye marked, kan de ikke det, kan de blive udfordret!

Muligheder.
Reformen åbner op for muligheden for at foreningerne kan komme ind i skoletiden og undervise i deres idræt, det er en unik mulighed for at komme til i langt højere grad end tidligere. Der har altid været samarbejder mellem idrætten og skolen i mere eller mindre grad, men mulighederne er langt større nu.
Set fra skolens side, skal de rent lovmæssigt lave forløb med foreninger, men i loven står der ikke noget om antal, så derfor kan 1 forløb over et helt skoleår for 1 klasse være nok!
Det er næppe det som der sker, men reformen gør at der rent ledelsesmæsigt er meget travlt samt at lærerne skal tilpasse, og her kan samarbejde med foreningerne halte i starten.

Den enkelte lærer.
Det er den enkelte lærer der skal aftale de forløb der skal være, og når lærergruppen har fået ændret arbejdsbetingelser, så er det meget afgørende at sætningen
Det skal være let og enkelt
For lærerne bliver husket. Skal der aftales forløb, skal der kommunalt være et overblik, hvor informationer og tilbud er samlet. Her er der et kommunalt ansvar, men fra idrættens egne organisationer, skal de være meget bevidste om at spille ind

Erfaringer fra Svendborg.
Svendborgprojektet har mange erfaringer og der er meget den enkelte kan udlede herfra, men jeg finder to ting meget interessant

1) Elever på kontrolskoler dyrkede ligeså meget idræt som eleverne fra idrætsskolerne (som havde 6 lektioner idræt/bevægelse om ugen)
2) Eleverne fra idrætsskolene fastholdt over tid deres engagement i foreningslivet hvor eleverne fra kontrolskolerne (der havde 2 lektioner idræt/bevægelse om ugen) faldt fra

Så det tyder på, at mere idræt og bevægelse i skolen, betyder noget!

DIF, DGI og dansk skoleidræt
Tag og kig på de tre organisationers hjemmeside, det skal siges at alle 3 har mange ting i søen og mange aktiviteter, men der står ikke og blinker at her er noget om reformen!

Hos DGI, der er det svært at finde noget brugbart link med mere info via hjemmesiden

Hos DIF, her er der en en undermenu der åbner en ny side op med en glimrende oversigt

Hos Dansk Skoleidræt, er der igen en undermenu der hedder reform som åbner op for muligheder

Nu skal det siges, skal de tre organisationer highlighte et bestemt område fremfor andre? måske ikke, men placering på en hjemmeside siger noget om vigtigheden og prioriteringen.

Mere samarbejde?
Både DIF og DGI har samarbejde med dansk skoleidræt, men her er et område hvor de ressourcer alle tre ligger i dette, kunne være tænkt som et fællesområde som alle tre bidrog til, fremfor at det er tre aktører der hver især laver noget.
Men som jeg skrev, der er samarbejder mellem organisationerne. Men kan det blive bedre, hvordan ville det bedst ønskede scenario se ud.

Skolens rolle.
Skal dette være en succes med idræt og bevægelse i reformen, så er det kommet for at blive, og for skolen, skal det være gennem samarbejder det udvikler sig. Rundt om i landet er der mange modeller for det ene og det andet, men det kunne være interessant, hvis skolerne afsatte lønkroner, til at kunne hyre trænerne fra foreningslivet ind.

Dermed er der en sum penge, som det er muligt at lave aftaler for.

Mange foreninger kommer gladeligt ud, men skal der være kontinuitet i dette, skal der være lønkroner, så instruktørerne bliver fornuftigt aflønnet og gør det muligt for dem at få en fast indtægt men også for at kunne stille krav om et kvalitetsløft!
Principielt kan der komme stillinger på tværs af skoler, hvor der ansættes en person til at varetage 4 timer på en skole, 3 på en anden osv, dermed kommer der lønkroner, der gør det muligt for flere at få muligheden for at leve af det at være træner.

ATK.
Mange forbund har udarbejdet deres ATK om hvordan og hvad der skal trænes i de forskellige aldre.
Det så jeg gerne at DIF tog skridtet videre, og lavede en hjemmeside med videoer der viser øvelser i de forskellige idrætter om hvordan de skal udføres, fremfor at det er en lærer der ofte er stærk i 4-5 idrætter, faktisk har muligheden for at gå i gang med idrætter, hvor man ikke er faglig stærk!

En hjemmeside med øvelser lavet til indskoling, mellemtrinet og udskolingen, det ville blive besøgt af lærerne. En bonus vil være øget trafik til DIFs side og branding af DIF og deres tiltag.

Lærerne har ikke den platform, hvor de enkelt kan se eksempler på hvordan man med 4-5 øvelser kan bygge en undervisning op i forskellige idrætter, en del forbund har det allerede, samle denne viden et sted.

Der ligger noget tid i at bygge dette op for et forbund, men med en ipad kan der laves glimrende videoer, og en øvelse skal ikke vare mere end 5-15 sek for at lærerne har fanget hvad det handler om.
Ligeså vil en ipad kunne fungere i undervisningen, hvor lærerne kan vide hvordan øvelser skal laves!

Det er lige til højrebenet

Overvejelser.
Skolereformen åbner op for muligheder, men der famles stadig noget frem, og når det første skoleår er overstået kan der gøres mere klare betragtninger

Medlemstallet kan blive presset der hvor foreningerne ikke er omstillingsparate
Medlemstallet kan blive presset hvis eleverne vælger 1 sport fra og går til færre idrætter
Medlemstallet kan stige hvis klubberne kan sælge deres idræt rigtigt, og det kan falde for de foreninger der ikke kan
Marts måned kommer DIF og DGI med deres medlemstal

Medlemstal ikke afgørende, jo økonomisk betyder det noget, men det vigtige er at få kvalitet i skolen i faget idræt og få det løftet, reformen giver store muligheder for dette, det positive er at der er muligheder der ikke var tidligere, men hvordan skal de gribes af de relevante partner