Han er i min verden mr. Floorball, altid klar til at hjælpe og tage fat. Han har taget så meget ansvar for floorballs udvikling her i Danmark.

Samtidig er han ydmyg som person og sætter sjældent sig selv i centrum.

Havde DaFU sølv og guldnåle, ville han springe sølvnålen over og modtage guldnålen.

Tak for din indsats
Hjemvendt fra militæret i december 1989, troppede jeg op i styrkecenteret ”Jyden”, hvor jeg havde slået mine folder siden 1986, dog kun sporadisk i weekenderne siden efteråret 87. I styrkecenteret trænede bl.a. Torben Frydkjær, John Palner, Søren Wilken og Thomas Hellerup. De tre første havde startet en ny sport i Danmark der hed floorball. Thomas inviterede mig til at prøve den nye sport i en lille gymnastiksal i Aalborg, hvor ca. 15 personer havde spillet siden oktober 1989. Jeg huskede tydeligt at kontingentet var 45 kr. den første sæson. Torben Frydkjær styrede foretagendet med kontingent, salg af stave og sodavand. Vi kunne købe en Jolly-stav med gult eller et hvidt blad. Begge lavet i plastik og i meget fleksibelt materiale. Prisen for et af de to kunstværker var ca. 100 kr.

2) Hvor startede din floorballkarriere henne?

Jeg har nu ikke haft en karriere, men jeg startede med at spille i Aalborg Flyers i december 1989.

3) Har du en speciel kamp du husker?

Der er mange, men jeg vil fremhæve 2:
Jeg blev dansk mester som træner for Aalborg Flyers ungdomshold i 1992. Hvorfor dette ikke er anført i DaFU’s statistikker ved jeg ikke, så derfor må det være uofficielt. Vi spillede med tre kæder hele kampen mod Hirtshals Vikings (Jeg tror Jesper Thøgersen fra FFK stod på mål for Hirtshals) og var bagud 2-5 indtil 9 minutter før tid. Vi scorede på et straffeslag og gik ned på to kæder. Vi vendte kampen og vandt 39 sekunder inde i overtiden med 6-5.

Selvom jeg ikke havde været aktiv spiller i 6 år, blev jeg i 2004 ringet op af Aalborg Flyers, der ønskede at jeg skulle deltage på deres hold til det første Old-boys DM i floorball i ”Hundehuset”. Holdet var lidt tyndt besat, men der var mange garvede spillere på holdet. Hvilken nordjyde kender ikke Jørgen ”Albatros” Vammen, Henrik ”Disko” Jensen, Henrik ”Eddi” Jakobsen m.m. Vi kom fortjent i finalen, men at spille en finale hvor spillet foregik 85% af tiden på vores banehalvdel og procentdelen af vores boldbesiddelse var under 10, var det et flot resultat at vinde 2-1. Jeg er stadig evigt taknemmelig overfor Frederikshavn Bulldogs uskarphed i den kamp.

4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?

Afviklingen af store stævner og finaler:
Danish Open i Nørresundby 1991.
DM i Valby 2004 og 2013. Mange tilskuere, store oplevelser.
Dame VM i Frederikshavn 2007. Det var hårdt arbejde. Synd at der ikke kom ret mange tilskuere til dette arrangement, og det økonomiske efterslæb vi måtte døje med i en årrække derefter.
VM-finalen i Zürich 2012, hvilket show.
De mange landsstævner jeg har deltaget i, senest landsstævnet i Ringsted for en måned siden.
Den største personlige oplevelse var vel, da jeg dømte damefinalen med Carsten Crone i Czech Open 2004 foran 6000 tilskuere. Jeg var i øvrigt hundesyg med mavekramper denne dag plus de næste dage i Prag, jeg kunne næsten ikke stå oprejst, men adrenalinet ordnede dette problem under kampafviklingen.

5) Hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?

Kim Haagensen: Klassespiller der scorede irriterende mange mål imod mit hold, hvor mit back-arbejde kun gjorde en marginal gene på hans afslutninger.

Danielle Baradino: Mødte ham ikke så mange gange, men i alle de kampe jeg har set ham var jeg meget imponeret over hans speed, træfsikkerhed og fightervilje. Jeg skulle mandsopdække ham i kvartfinalerne i 1996. Husker han scorede 3 af Herlevs 5 mål i den ene finale. Flot arbejde Kim, NOT.

Rasmus Optrup: Jeg er ikke sikker på at jeg har spillet mod ham, men som dommer har jeg set ham score mål på stribe. Jeg har altid undret mig over alle de finurlige måder, hvorpå han scorede, når man troede chancen var forspildt. Har hørt at Steffen Aagaard Fabricius er hans pendant i øst.

6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?

Per Stærk: Mage til idegenerator og social engageret ildsjæl, har jeg ikke mødt nogen andre steder i mit liv. Jeg fornemmer, at han til tider er i modvind i øst, men for mig der ikke står i samme andegård, kan jeg kun opfordre til at give ham et skulderklap, han fortjener det. Per er et unikum og en af grundene til at flooorballDK er der hvor den er i dag. TAK.

Thomas Brodersen: Mr. Benløse. Veltalende, velovervejet og sympatisk klubildsjæl. Har været engageret mange steder i DaFU’s organisation med synlige resultater.

Urban Karlson: Hans indsats som landstræner gjorde at dansk floorball blev løftet op til det højeste niveau internationalt i en årrække, et sted vi desværre ikke har været de sidste 10-15 år. På med handsken Kasper Sindt og Co, jeg fornemmer morgenluft.

7) Kan du en anekdote fra din floorballtid?

Uha, der er mange. Med fare for at hænge andre ud, vælger jeg to af mine egne anekdoter.

DFU som DaFU hed den gang vi skulle optages i IFF i 1991. Jeg fik den betroede opgave at rejse til København hvor IFF afholdt et hovedbestyrelsesmøde. Jeg hoppede på nattoget i Aalborg og tog en 7 timers lang tur til hovedstaden. Dagen efter gik jeg rundt i København hele formiddagen og sluttede af med at skifte til stiveste puds på McDonald’s toilet på Vesterbrogade. Derfra var der kun få hundrede meter til Hotel ”Kong Hans” hvor IFF-toppen befandt sig. Først ventede jeg en lille time udenfor mødelokalet, derefter en halv inde i mødelokalet, før jeg fik taletid. Jeg præsenterede det danske forbund og 15 minutter efter forlod jeg mødet og Danmark var nu formelt en del af den internationale floorballfamilie. Så nu var floorballfamilien vokset fra 4 til 5 medlemslande internationalt.

IFF ønskede at Danmark skulle være repræsenteret på dommerfronten ved det første Dame-VM, der skulle afholdes på Åland i Finland. Jeg blev udpeget sammen med min daværende makker Tommy Jacobsen. Lad det være sagt med det samme, vi var novicer i forhold til de andre dommerpar.
Vi skulle dømme en gruppekamp mellem Sverige og Tyskland. Der var stor forskel på holdenes niveau, Sverige vandt vist kampen med mere end 15 overskydende mål. Tilskuer var der maks. 100 af og vi gik i omklædningsrummet i pausen mellem 2. og 3. periode. Jeg ligger min fløjte på et bord i omklædningsrummet og tager lidt frugt og drikker lidt vand. Vi vender tilbage til arenaen. Det går lidt stærkt, så jeg opdager først da jeg står på banen og Tommy har sat spillet i gang, at jeg har glemt min fløjte i omklædningsrummet. 30 sekunder senere scorer Sverige i min ende. Jeg kigger panisk på Tommy, som efter et par sekunder opdager at jeg ikke har min fløjte med. Han godkender målet og jeg løber alt hvad jeg kan hen til sekretariatet for at få nøglen til omklædningsrummet og derefter hen for at hente min fløjte. Da jeg kommer tilbage på banen smiler hele det svenske hold overbærende til mig. En lidt speciel følelse. Grundet denne oplevelse har jeg altid to fløjter på mig, når jeg er ude og dømme kampe.

8) Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi ?

De fleste klubber løftes af for få ildsjæle i Floorballdanmark. Hvis der var flere hænder i klubberne vil produktet i klubberne stige væsentligt. Som det kører nu, betyder det ofte at ildsjælene kører på pumperne og desværre ofte brænder ud. For nogles vedkommende slukkes flammen for floorball helt, hvilket jeg synes er en skam og spild af gode ressourcer.

9) På 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?

I 1992 troede jeg vi ville være 10.000 medlemmer i år 2000. I dag er vi 6300 og vokser minimalt år for år. Jeg er stadig optimist, måske mere end realist, så jeg tror vores medlemstal vil være over 25.000 om 25 år. Hvis alt flasker sig på et tidspunkt, hvor vi bliver det nye sort, kan tallet blive endnu højere. Vores produkt har potentialet, det er bare spørgsmålet om vi kan løfte dette i fremtiden.

10) Hvad er/var din rolle i floorball

Pyhha. I dag er min primære opgave at være næstformand i DaFU. I de forudgående 25 år har jeg været: Spiller. Dametræner. Herretræner. Ungdomstræner. Dommer på alle niveauer. Dommercoach. Dommerinstruktør. Dommerpåsætter. Bestyrelsesmedlem i to klubber. Formand i Aalborg Flyers i to omgange. Menigt medlem i Dommerudvalget og Turneringsudvalget. Dommerudvalgsformand i to omgange. Tre gange i DaFU’s hovedbestyrelse.

11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten

Vi bliver en meget mere kendt holdsport. Produkthylden skal nok udvides betragteligt så ordet floorball ikke primært kendetegner et hockeylignende spil på en 40 x 20 meter bane. Udviklingen vil primært ske på ungdomssiden og i skolerne. Vi skal gøre idrætslærerne i folkeskolerne hooked på floorballsporten, de kan blive kimen til et opsving for floorball. Vi savner nyt energisk blod til at løfte sporten op på et højere niveau.

12) Ordet er frit

Floorball er mit hjertebarn. Jeg er evigt taknemlig for at have mødt så mange mennesker og skæbner på godt og ondt gennem 25 år af mit floorballliv. Det har beriget mit liv i den grad. Jeg håber, at jeg stadig kan bibringe noget til fællesskabet i årene fremover, så min drøm om at floorball en dag kan blive den folkesport, jeg altid har drømt om.

Generelt er tonen skærpet i dagens Danmark. Tonen er hård mellem børn, de sociale medier boomer med kritik og alle tillader sig at stille sig til dommer. Det være sig ung som gammel. Dette er vi heller ikke foruden i floorball. Det er nemt at komme med kritik på sociale medier, og tillade sig at gå meget lang i diskussioner. Mit ønske er, at kampene skal spilles på banen og at kampene ikke skal udspilles udenfor.
Respekt, tillid, rummelighed og sportsånd. Vi har alle det fælles ønske, at denne sport skal løftes til noget stort en dag.

TILLYKKE MED DE 25 ÅR DaFU

Advertisement