Han er en af mine favoritter på en floorballbane, omend jeg har mange trods alt, men han har altid fremstået som en der VIL gøre en forskel og som arbejder målrettet for det! Hans meritter taler for sig selv som årets spiller i dansk floorball.

1) Hvordan lærte du floorballsporten at kende?
Jeg havde en del kammerater der spillede på Bulldogs 2.hold – tror det var i 1998. Jeg spillede fodbold og i vinterpausen hyggede jeg mig med at spille floorball

2) Hvor startede din floorballkarriere henne?
Det var egentlig i Bulldogs, men da de fleste af mine kammerater startede op i nystartede FFK Outlaws flyttede jeg med dem.

3) Har du en speciel kamp du husker?
Der er mange, men en speciel oplevelse var helt klart da vi “kun” tabte 2-3 til Sveriges verdensmester med landsholdet i VM 2000 i Norge. Der stod 2-2 indtil der manglede 3 minutter og da svenskerne scorede til 3-2 turde de ikke at angribe mere i kampen, men spillede blot bolden rundt til kampen sluttede.

4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?
Det er meget svært at udpege en enkelt oplevelse, for uanset om det har været landsholdet, Europa Cup, Dm guld, dame træner eller ungdomstræner, så har jeg haft nogle fantastiske oplevelser – det som mange gange gør det specielt er de mennesker med deler oplevelserne med.
5) hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?
Kim Haagensen står klart som den absolut bedste og så er det naturligvis også svært at komme uden om Jerker Lundgren.
Tobias Nielsen fra Rødovre har ligeledes været en fantastisk spiller i mange år.

6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?
Mange – men Aage Gøgsig og Karl Villadsen kan jeg ikke komme udenom.

7) Kan du en anekdote fra din floorballtid?
En træningslejr med Outlaws i Skanderborg i 1999 – dem som var med ved hvad jeg mener! Indholdet tåler ikke offentliggørelse.

8) Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi ?
Mangel på professionelle ledere/bestyrelsesmedlemmer. De perioder hvor der har siddet visionære og engageret folk i klubbernes bestyrelser, har det været meget tydeligt klubberne er blevet løftet A-Z. Når så de folk forlader klubben og der ikke sker en naturlig overgang tabes flere års arbejde på gulvet

9) på 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?
100.000

10) Hvad er/var din rolle i floorball
Siden December 2013 har jeg spillet for Blackhawks Liga hold efter en pause fra floorball siden april 2012 og derudover har jeg været stand in træner for Blackhawks u19 hold i denne sæson.

11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten
Gode, hvis vi får skabt flere “sunde” klubber med mange ungdomsspillere samt en professionel herre Liga. Hvis det kan lykkedes kan sporten vokse enormt og blive en seriøs udfordrer til håndboldsporten, for selve sporten – floorball – er meget folkelig og attraktiv.

12) ordet er frit
Tak til alle frivillige ledere og trænere der hver dag bruger tid på at skabe oplevelser og gode rammer for os
140420121384