Hun er en af de bedste spillere vi har haft herhjemme, både offensivt og defensivt styrer hun tropperne og med hendes gode blik for spillet, har hun været en profil i mange sæsoner
- 1) Hvordan lærte du floorballsporten at kende?
Vi kender den vel alle sammen bedst fra, da man spillede ”hockey” i folkeskolen. Ellers hørte jeg om det, mens jeg spillede ishockey, hvor jeg hørte om nogle, der havde været ude og prøve sig i floorball sammenhængende med ishockeyen for at forbedre kondition og teknik. Det synes jeg umiddelbart lød meget smart, og ville prøve mig med det. Så tog det ellers fart derfra.
- 2) Hvor startede din floorballkarriere henne?
Jeg startede i AaB Floorball omkring 2003 som supplement til ishockey, og blev rigtig bidt af det. Blev derefter kontaktet af daværende Frederikshavn Bulldogs, som ønskede at have mig som en del af truppen til sæson 2004/2005, hvilket var et var tilbud jeg havde svært ved at sige nej til. På det tidspunkt synes jeg det var ved at blive sjovere at spille floorball end ishockey, og valgte at prøve lykken i Frederikshavn. Her startede min floorballkarriere måske først for alvor, hvor seriøsiteten for sporten tog et par tak op.
- 3) Har du en speciel kamp du husker?
Det må være min første finale for Frederikshavn Bulldogs, hvor vi spillede mod FC Outlaws på ”hjemmebane” i Frederikshavn. Vi havde tabt til Outlaws hele sæsonen, og de var store favoritter til DM-titlen. Men dette var en kamp, som er beviset på at vilje kan bringe en langt. Jeg havde ikke selv produceret mange point til kontoen den sæson, men jeg scorer i finalen til 3-1 – et mål jeg tydeligt husker, som var det i går.. J Vi ender med at vinde finalen 3-2, og det var mit første DM-guld i floorball-karrieren.
- 4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?
Puha – det er rigtig svært at vælge min største oplevelse, da der er mange at tage af synes jeg. Har haft mange gode, spændende og udviklende oplevelser med både Bulldogs og AaB, men det der for alvor gav mig blod på tanden for mere, var da jeg spillede mit første VM for Danmark. Det var i 2007, hvor vi spillede på hjemmebane i Frederikshavn. Det var lidt af en rutchebanetur for mig frem mod selve turneringen, men meget kort før turneringens start fandt landstræneren endelig min rette hylde og jeg fandt min rolle på holdet. Det var en rigtig lærerig oplevelse for mig både spillemæssigt, men også mentalt, og har helt sikkert været en stor faktor i den spiller jeg er i dag.
Udover den personlige succes, er det selvfølgelig også en kæmpe ære, at have været en del af det landshold, som til dato har præsteret det bedste resultat til dato for det danske landshold, hvor vi spillede en virkelig god turnering.
5) Hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?
Lidt svært blot at nævne tre, da der er rigtig mange spillere, som har gjort indtryk. Men ellers vil jeg fremhæve:
Helle Grønbech – En spiller, som jeg har haft fornøjelsen af både som medspiller på klub- og landsholdsplan, men nu som modspiller. Hun har et fantastisk overblik, og er i mine øjne en komplet spiller både offensivt og defensivt.
Pernille Aagaard – En spiller, som jeg har haft fornøjelsen af at gense i vores kvartfinaleserie i år. Jeg spillede på hold med Pernille, da jeg spillede mit første VM i 2007. Hun var og er for mig en rigtig fighter med en god spilforståelse og blik for spillet.
Sara Lund – Danmarks bedste målmand. Har fornøjelsen af hende i AaB, også selvom hun i år har valgt et ”karrierestop” ses vi stadig i hallen. Hun kan ikke holde sig helt væk, og er ivrig for at lære fra sig til vores nye keeper. Sara er en selvlært keeper, måske med en lidt atypisk spillestil, men det virker for hende. Hun er frygtet af de fleste skytter, og besidder Danmarks bedste udkast.
Udover disse tre, kan jeg nævne spillere som Lise Munk, Jane Stubben, Maria Olausson og Cecilia Di Nardo.
- 6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?
Helge Overgaard – En mand, som virkelig ånder for floorball og især AaB. Man ved man altid kan regne med ham, og gør en kæmpe indsats for klubben, og andet rundt omkring i Floorball Danmark. Han er altid den første i hallen, og den sidste til at gå hjem.
Jakob Buhrkall – Massør på det danske damelandshold. En mand, som simpelthen ikke kan undværes, hverken med hans massage-kundskaber, men mest af alt hans utrolig smittende humør. Han kan få vendt selv den sorteste oplevelse til noget positivt, og man ved man altid kan komme til Jakob, hvis man har brug for at rase ud.
- 7) Kan du en anekdote fra din floorball tid?
Hmm.. Kan nok nogle stykker, men kan simpelthen ikke huske nogle på stående fod.
- 8) Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi?
Medlemstal – Især i forhold til pigespillere. Der er simpelthen nødt til at komme mere fokus på, at få udviklingen i gang på pigesiden. Der skal skaffes medlemmer i det yngre lag, og bygges helt op fra bunden, for at rede udviklingen for dame-floorball på den lange sigt. Der skal opbygges en kultur rundt omkring i klubberne, hvor jeg ved at Frederikshavn har en god grobund for det, da der altid er nogle i en klasse, som spiller floorball.
- 9) På 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?
Uha.. 25 år er jo langt ud i fremtiden, men håber det er vokset til 15.000.
- 10) Hvad er/var din rolle i floorball?
Jeg er i øjeblikket spillende træner for dame elite holdet i AaB Floorball, hvor jeg derudover også er en del af bestyrelsen.
- 11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten?
Der skal arbejdes stenhårdt for at få promoveret floorball-sporten ude i det danske land. Der findes eksempelvis ikke nogle i Frederikshavn, som ikke ved hvad floorball er – Der er udfordringen større i eksempelvis Aalborg, hvor man ofte skal forklare, hvad det går ud på, og hvor der er benhård konkurrence om at få noget mediedækning, da både fodbold, håndbold og ishockey fylder en rigtig stor del.
Det er en sport med masser af potentiale, den kræver bare hårdt benarbejde for at få sat rigtig skub i tingene.
- 12) Ordet er frit
Synes det er rigtig skønt, at der i år bliver spillet bronzekampe. Tidligere fik man bare en pose med medaljer, som man så selv kunne finde ud af, at gøre noget ved. Specielt i år, hvor vores damehold i AaB er ved at bygge noget nyt op, men alligevel havde et mål om at nå semifinalerne. Nu er semifinalen nået, så giver det blod på tanden at der nu er 3 slags metal at spille med om.
Ellers synes jeg det er lidt synd, at herrekampene er delt ud på bedst af 5 kampe i år, da jeg desværre ikke tror, at det giver den samme finaledags-stemning, der plejer at samle hele floorball Danmark. Men det må jo komme an på en prøve J
Tillykke til DaFU med de 25 år – Ser frem til de næste 25 J