Han er en af dem der har påtaget sig hvervet som dommer, og som det får man en del at høre! Så også en opfordring til at respektere alle vores dommere! Han har været med i rigtig mange år og givet en hånd med her og der.

1) Hvordan lærte du floorballsporten at kende?

Jeg mødte sporten, da jeg gik i en 10. klasse hvor idræt var hovedfag. I foråret 1995 skulle vi prøve forskellige sportsgrene og i en dobbelttime fik vi besøg af Jan Thykjær Kristensen fra Jægerspris Underducks FC, som underviste os.

2) Hvor startede din floorballkarriere henne?

Da Underducks trænede på den skole, hvor jeg gik i 10. klasse, var det meget naturligt at det var der min “karriere” startede.

3) Har du en speciel kamp du husker?

I min første sæson spillede Underducks i en ikke-officiel række, hvor vi mødte København FK’s 2. hold i betonkassen på Østerbro. Det var et frygteligt sted at spille med væggene som bander, udskiftningsbokse “hakket” ind i væggene på den ene side og de 1 meter høje fodboldbander af træ som ender. København FK var forsvarende Danmarksmestre, så vi havde regnet med at deres 2. hold også var ret godt, så vi havde en idé om at vi var “underdogs”, men det blev gjort til skamme.

Vi havde et par spillere der gjorde det svært for os, da deres temperamenter gjorde at de sad udvist en del gange, den ene kan jeg huske fik i alt 12 minutters udvisning (6 * 2 minutter), men da de 3 gange 20 minutter var overstået havde holdet (jeg selv var keeper) holdt nullet og scoret 12 gange i den anden ende, så der var højt humør på den “lange” tur hjem.

4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?

Første gang jeg var til Hamlet Cup var en stor oplevelse. Der var svenske dommere på kampene og de tog mig i at lave selvmål stort set hver gang jeg skulle kaste en bold ud (jeg sad meget “fast” på målstregen og svingede armen bagud = bolden passerede målstregen) og jeg tog 2 straffeslag i samme kamp. 

Derudover gjorde de første ungdomslandsstævner i Frederikshavn også stort indtryk. Jeg har kun deltaget som dommer, men det er en fornøjelse at guide de unge mennesker og jeg synes det er ærgeligt at der ikke er flere dommere der prioriterer at tage med til ungdomslandsstævnerne.

5) hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?

Jeg husker ikke ret mange ud over dem på holdet (og det er ikke en gang alle jeg husker…), men en spiller som Niklas Peltola var, på trods af sit temperament, rigtig god. En ung Tim Petterson var en formidabel back og så var der en ung gut, med navnet Steffen Aagard, der blev kapret fra Stenløse Helmets som havde (og stadig har) en guds benådet baghånd. Jeg har ikke set andre mestre baghånden på tilnærmelsesvis samme måde.

6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?

Jan Thykjær Kristensen var, og er i øvrigt stadig, en utrættelig ildsjæl. Klubben kæmpede med fodbold om hal-tiderne og hele efteråret 1995 var Jan at finde i hallen fra kl. 16 til 22:15 for at notere om der var nogle fra den klub der havde hal-tiden som brugte den. Sæsonen efter fik Underducks rigtigt gode hal-tider, for Jan/klubben havde argumentationen i orden.

7) Kan du en anekdote fra din floorballtid?

Det er ikke noget jeg gør mig ret meget i….

8) Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi ?

Nu er jeg jo mest i floorball som dommer, men jeg har på baggrund af mit engagement i mange år en idé om at det er drivkraft.

Det er simpelthen de samme mennesker der laver alt det “kedelige” arbejde i klubberne.

Jeg har selv prøvet det tidligere, hvor man er spiller på et hold, træner for et andet, bestyrelsesmedlem, dommeransvarlig og aktiv dommer. Det er typisk bestyrelsesmedlemmerne der sidder i sekretariaterne til kampe, sørger for tøjvask og fælleskørsel.

Så udfordringen i klubregi, set fra min synsvinkel, er at få flere til at tage del i det “kedelige” ved sporten. 

Tager alle en tørn, så skal man måske sidde i sekretariatet 2 gange i løbet af sæsonnen og vaske tøjet en enkelt gang. Man kan sågar hjælpe klubben ved at dømme 3 ungdomskampe, hvilket er forsvindende lidt når det kommer til stykket, men, for mange, uoverkommeligt i den travle hverdag, hvor det er træning og kamp der er det “vigtigste” og sjove.

9) på 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?

Jeg er virkeligt spændt på hvordan klubberne tager udfordringen i forhold til den nye skolereform op, men jeg er optimist, både på grund af dette, men også fordi sporten er så nem at gå til, så jeg tror DaFU fejre 50 års jubilæum med mere end 25.000 aktive medlemmer.

10) Hvad er/var din rolle i floorball

Uha, der er den igen med de få der laver det hele.

Min 1. prioritet er dommer, men derudover, så er jeg instruktør på trin 1 kurser, jeg bruges ind i mellem som dommer coach og så er jeg dommeransvarlig i Underducks. I klubben spiller jeg også lidt som målmand på 2. holdet og så er jeg holdleder/den administrative del af 2. holdets ledelse (sørger for at Holdsport er opdateret og bruges, husker folk på hvornår holdet skal stille med mandskab til sekretariatet under andre holds kampe o.s.v.)

Der har været forsøg på at lokke mig med i bestyrelsen, men det vil konflikte med min dommergerning, så det går ikke.

11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten

Jeg er sikker på fremtidsudsigterne er gode. Det er et spørgsmål om ildsjæle til at lave det “hårde” arbejde, da sporten i sig selv er meget indbydende både for børn og voksne.

Jeg arbejder på/med en model, hvor man laver ungdomshold på næsten hver skole/i hver lille by i en kommunen og så laver man en samlet “moder”-/seniorklub, hvor man kan samle de bedste ungdoms- og seniorspillere. Copenhagen FC har lavet lidt det samme med deres bydelshold, men ude i landet kunne man sagtens gøre det i kommunerne.

Underducks er efter kommunesammenlægningen i Frederikssund kommune, så det var en tanke at lave ungdomshold i Frederikssund, Skibby og Jægerspris.

Jeg bor selv i Egedal kommune, hvor man kunne gøre det i Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum (der har tidligere været klubber i de to sidstnævnte byer) og måske Ganløse og have moderklubben hvor der i forvejen findes bander eller hvor det er lettest at komme til.

Pt. har jeg desværre ikke selv tiden til at kunne “kommitte” mig til en sådan indsats.

12) ordet er frit

Jeg har, sikkert som mange andre unge mennesker, stiftet bekendtskab med en del sportsgrene (svømning, fodbold, håndbold, badminton, basketball og selvfølgelig floorball) i min ungdom og den der var nemmest at “gå til” er uden tvivl floorball, så kommer klubberne ud på skolerne (hvor man tit spiller “hockey” i forvejen), så ser jeg ingen begrænsninger i potentialet.

Det virker til at klubberne, i DaFU, har en god sparringspartner, så de unge kan tilbydes stævner, “landshold”/ talentsamlinger og alt det andet der gør sport sjovt, så det er med at gribe stafetten og få fanget interessen hos dem.

Advertisement