Da jeg startede i floorball, var han en af pionerne, og vel at mærke en der gerne delte ud af sin viden og hjalp når man spurgte. Ligeså var han medskribent på den første floorballbog på dansk der kom. Nu er han tilbage i Helsingør, der de seneste par år, virkelig har fået fart på.

Franz Veisig, DaFU Bestyrelsesmedlem (95/96/97?), formand for Helsingør Floorball Team 89-07

1) Hvordan lærte du floorballsporten at kende?
“Unihockey” var altid den idrætsgren jeg synes var det sjoveste i folkeskolen. Der var fart over feltet og det var en god teamoplevelse – men frem for alt har floorball bare altid været sjovt at være en del af.

2) Hvor startede din floorballkarriere henne?
I 1989 – umiddelbart efter min gymnasietid – fik jeg tanken om at starte en floorballforening og sammen med den lokale gymnastikforening. Problemet var bare at jeg var den eneste – så der skulle lægges et stort arbejde i at markedsføre “Helsingør Uni-hockey Klub” Men det lykkedes langsomt at få etableret en kerne af spillere. Vi arrangerede nogle floorballcup i gymnastiksale og en dag blev vi bekendt med floorball i Farum og spillede vores første kamp på stor bane i 1990.

3) Har du en speciel kamp du husker?
I Helsingør har vi altid modtaget og afleveret spillere til Hørsholm. Og vores interne kampe i danmarksturneringen har vi lagt en stor ære i at vinde, når modstanderen var Hørsholm Desværre har vi gennem tiden også tabt en hel del, så regnskabet er nok uafgjort. Men jeg husker en hjemmekamp for mange år siden som stod lige frem til de sidste sekunder – og det betød at Hørsholm ville gå videre til DM slutspil. Vores spiller, Tomas Kjeldsen, river sig løs og løber solo i fuld galop op mod Hørsholms mål, hvorefter han scorer med 2 Hørholmspillere i ryggen. Det var episk at opleve

4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?
At etablere en ny idrætsgren kræver uendelig meget energi og tålmodighed har jeg erfaret. Et element der har været med til at motivere mig gennem alle årene har været de oplevelser jeg har haft med floorball i Sverige. Jeg har i perioder arbejdet bestyrelse og ledere i FC Helsingborg og set utallige kampe med op til 2000 tilskuere – og med spillere på banen, der var utrolig professionelle faglig og i deres adfærd. Det var betydet meget for mig at have denne reference, når det var svært at finde sponsorer, medlemmerne udeblev eller lokalsprøjten kun skrev om håndbold og fodbold selv om vores daværende hold var i elitedivisionen

5) hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?
Jeg har aldrig rigtig dyrket de danske profiler. Men jeg blev en gang udspillet flere gange i en danmarkturneringskamp af en svensk elitespillere som var købt til lejligheden af modstanderholdet. Det var ret imponerende…

6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?
Helsingørs nuværende formand Dan Egerup er et mønstereksempel på den dedikerede foreningsleder. Uden mennesker som Dan så ville mange foreninger lukke eller kører på lavt blus. Vi bør altid huske at anerkende det frivillige arbejde. I min egen tid som formand prioriterede jeg med tiden at se potentialet i spillere og ledere, så de kunne sendes på DaFU- eller DGI-kurser, så de kunne vokse fagligt og personligt. Samtidig lykkedes det også ind i mellem at uddelegere opgaver til medlemmer, så de kunne vokse gennem løsningen af dem. Det er en utrolig følelse af have mærke dette lykkes.

7) Kan du en anekdote fra din floorballtid?
Jeg stod for at udarbejde det første DAFU logo. Det anvendte vi i et par år, men jeg havde ambitioner om et mere professionelt logo på sigt. Jeg blev bekendt med at Sune Bang fra København FK arbejdede på reklamebureauet Courage (som lige havde hjulpet med at lancere Aqua’s Barbie girl”). Vi fik lavet en briefing og kom senere til møde på bureauet hvor Sune præsenterede forskellige rabiate forslag. Vi valgte det mest traditionelle logo som er det der anvendes den dag i dag (og som Sune måske skal kigge på igen, så det kan blive tidssvarende i sit udtryk :-))

8) Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi ?
Den evige kamp om at profilere foreningen i håb om at tiltrække nye medlemmer (og fastholde de værende). At skulle finde sponsorer i et lokalområde som er støvsuget i forvejen af fx Elite 3000s lønnede medarbejdere, at få uddannet dommere nok til at kunne deltage i danmarksturneringen, at skabe motivation hos medlemmer og ledere til at deltage i foreningsarbejde etc etc

9) på 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?
I min tid som bestyrelsesmedlem var jeg ansvarlig for blandt andet PR & Kommunikation. Vi talte meget om at floorball var lige ved at skulle eksplodere i vækst. Det skete dog ikke – og heldigvis for det. For der skal opbygges en ramme der sikrer kvalitet – fx at der er dommere nok, så alle får en god oplevelse. Jeg er overbevist om at floorball vil vokse i fremtiden – jævn og fornuftigt – og det er den helt rigtige måde at gøre det på.

10) Hvad er/var din rolle i floorball
Jeg var med i de aller tidligste floorballår. Torben Frydkjær startede DaFU i 1989 og jeg begyndte at skrive med og senere indgå i unionsarbejdet fra 1990. Stod blandt andet for medlemsbladet “FloorballNyt” Var med til at afvikle flere DM slutspil og sad i DaFUs bestyrelse i en længere periode.

11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten
Ting tager tid. Fordi jeg selv synes at floorball er verdens bedste idrætsgren så måtte hele verden da mene det samme… Det gør den så ikke (endnu). Jo bedre vi foreninger er til at synliggøre at man kan spille floorball i forening, jo mere vil idrætsgrenen vokse. Det er kun et spørgsmål om det. Men jeg må erkende at ting tager tid