Det er interessant at læse de mange betragtninger der er omkring årsagerne til de dansker kvinders resultat ved VM.
Der er mange der peger på turneringen som en faktor, at med blot 4 hold i vest giver det sig selv.
Tætte kampe.
Just i vest, har man de 4 bedste hold samlet, så de har mod hinanden spillet ret tætte kampe, om de så har spillet tætte kampe nok, er et andet spørgsmål.
Samt at man med Esbjerg, må erindre de lige er niveau under de tre andre hold, men at Esbjerg er bedre end dem i 1.div.
Øst.
I øst har der egentlig været nogle gode kampe, et kig på stillingen afslører også tre grupperinger.
Det medfører både gode og lige kampe, men også kampe med store forskelle i resultatet.
Der sidder et meget kyndigt TU udvalg, som er meget lydhøre overfor ønsker, men TU kan ikke løse problemet med at skabe en udviklende turnering alene. Med det antal spillere der er, kan turnering ikke skæres meget anderledes.
Indsats 1 og 2.
Der hvor der skal sættes ind er nedefra, og det på to fronter.
Der skal flere damespillere til sporten, og der skal sættes markant ind på rekruttering af ungdom!
Her savner jeg et skarpt udspil, for det er her der skal sættes ind.
Nye spillere.
Som ny damespiller, er det ret svært at komme på holdet i en klub, der faktisk er godt kørende. Er der ikke et andethold i klubben, så er det svært.
Århus FK og andre klubber er lykkedes rigtig godt med at starte dame 2 og dame 3 hold op.
Skal være et tilbud.
De spillere der kommer og gerne vil prøve floorball, er der ikke et andethold for de nye spillere, så kommer de ikke i gang. Springet op til de bedste er bare for stort, og de får slet ikke lov at komme med til kamp, med mindre, at der dukker nogle naturligt dygtige spillere op, som der altid gør.
Pointen er at skal floorball sluse nye spillere ind, så der er tilbud til disse, og som bla er dem som talenter nedefra kommer til at møde, så skal der tænkes anderledes.
Nytænkning.
En klassisk model med at tilmelde til en turnering i marts måned der starter i slut september/start oktober, det er bare ikke løsningen. Klubberne får spillere ind løbende.
Hvorfor ikke lave stævner i langt højere grad med fri tilmelding, og som kan køre som en slags GP række. Hvor man ligeså deler holdene på dagen så det er puljer hvor hold der er rimelige lige møder hinanden.
Hvad er vigtigt.
Det vigtige er at komme ud og spille kampe, ikke at det er stævne man kan vinde. Lad en GP række være indslusning række, hvor alle kan prøve sig af, og de som vil vinde, de ryger hurtigt videre til divisionshold.
Det vigtige er just at spille, bare for at spille, og for at der skal være plads til alle. Det er laveste niveau, og det er fokus på rekruttering af alle.
Håndboldsporten styrtbløder med hold på seniorniveau der melder fra på breddesiden, prøv og spørg deres dygtige konsulenter om hvorfor!
Enkelt og nemt.
Det var mit ene budskab, vi skal have gang i et tilbud til bredden, som er enkelt og smidigt at bruge og som er BRUGERVENLIGT for klubberne.
Det andet ben er ungdommen, der skal en struktur på for at skabe rekruttering. Der kommer flere og flere piger, det er fedt. Men der skal komme en langt bedre struktur på, frem for det tilfældige princip der hersker nu.
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Jeg kan faktisk ikke se der er en fremtid for vores unge dame spiller, og jeg synes heller ikke vores lille union arbejder hårdt nok for at skabe en. Mange klubber forsøger at skaffe unge piger til vores sport, men hvad skal vi lokke dem med. Unionen nedlægger den største gulerødder der er og gå efter ved at nedlægge vores U19 landshold, synes stadig det er den dummeste beslutning der blev taget i bestyrelsen de sidste mange år.
Pointen er just, hvad er der af tilbud fra central hold, så der kan ske noget lokalt
Jeg kan kun bakke op om ideen om GP stævner. Vi har et mere eller mindre nyt 3. dame hold, som efter 4 måneder på træningsbanen gerne vil ud og prøve kræfterne af i kamp. Vi kan sørge for interne kampe og træningskampe, men det er bare noget andet med “rigtige” kampe, som er en smule mere formaliseret. Desuden vil der være flere om at løfte opgaven, så det ikke bliver endnu et punkt på ildsjælens/enes lange to-do liste.