Resultaterne til EM, var både ups and downs, men det som DBTU måles på er medaljer ved internationale mesterskaber. Her har det dog knebet noget. Så kan vi diskutere om det er dansk bordtennis eller de andre der er blevet bedre.

Det er ikke så afgørende som jeg ser det.

Klubberne.
Det som er afgørende, er at få flere stærke klubber med god træning flere gange om ugen.  Men i stedet for at hver klub skal have sit setup, så vil jeg opfordre meget mere til at samarbejde. Hvorfor ikke gå sammen 2-3 klubber, om at dele en træner, og for at lave langt mere fællestræning.

Det vil skabe langt mere dynamik og udvikling i den daglige klubtræning, som er den hvor den enkelte skal rykke. Ved at lave fællestræninger, så giver det rum for at de spillere der gerne vil trænere flere pas end andre, faktisk har mulighed for dette.

Trænerens rolle.
Men hvad så til stævner og holdkampe, hvem skal træneren så holde med? Ingen, lad spillerne selv spille deres kampe, og tage evalueringen efterfølgende! Jeg tror selv på at spillere udvikler sig mere, ved at få ansvar til kampene og selv lære sig at tænke bordtennis og finde ud af hvad der vindes point på og hvad der ikke vindes point på. Eller endnu bedre at spillerne selv giver hinanden coaching.

Jamen hvad så til DM? Tja det må være smag og behag, men mon ikke man kan finde en løsning på dette.

Samarbejde.
Et andet område hvor der med fordel kan tænkes lidt anderledes, er at de ’store’ klubber begynder at lave trænersamarbejde med omegnsklubberne, således der kommer mere viden ud til disse klubber, samt der kommer mere kvalitet til disse klubber.

Jeg tror på at man skal fastholde egne talenter i længere tid i deres klubber, så er det op til ledere og trænere og finde løsninger på dette.

Hvor var det dog dumt.
I min egen tid som træner i nu lukkede Hørsholm, havde vi oppe i Hillerød en klub der var tæt på. Vi havde mange kampe mod deres dygtige spillere, og deres træner Ola Lindberg (stadig aktiv deroppe) var en jeg snakkede meget bordtennis med.

MEN, vi lavede aldrig så meget som en eneste træning sammen? Det ville jeg ønske jeg havde gjort. Men den gang så vi nok hinanden som konkurrenter, frem for at være fælles om at gøre hinanden bedre! For jo bedre vores konkurrenter er, jo bedre bliver vi selv!

De små klubber drænes.
En anden klub i det område var Ølstykke, som tilbød meget træning, og som sugede alle de bedste spillere fra mindre klubber i området. Selvfølgelig vil de bedste spillere søge til der hvor der er god træning, men problemet er at de mindre klubber drænes for de bedste spillere de har, hvilket så igen betyder niveauet falder, og chancen for at få en god spiller derfra, den bliver mindre!

Det klubber som Ølstykke og andre som var gode til at tiltrække de bedste ungdomsspillere i stedet skulle have gjort, var at lade de gode spillere blive i deres egen klub, og i stedet taget ud og hjulpet til med træning! Når spillerne så når en hvis alder, vil de automatisk komme til den ’store klub’.

Dette er ikke en kritik af Ølstykke eller andre, for spillerne søgte ligeså meget selv det bedre træningsmiljø.

Svært med få trænere.
Det skete ikke, en af grundene var at mange af klubberne var mere eller mindre en træners værk. Virum havde i Carl Erik Rasmussen på SBTU ranglisten dengang i slut 80’erne 7 spillere i top 10 hos junior, 4 spillere i top 5 hos drenge, og 2-3 spillere i top 10 hos yngre drenge, og hos puslingene havde de Morten Knudsen der senere skulle vinde junior EM guld! Husker jeg min historik rigtigt, var det faktisk blot Morten Knudsen der var Virumdreng, resten kom fra andre klubber.

Hvordan skulle Carl Erik Rasmussen dog have haft tid til at tage ud i andre klubber! Det var umuligt.

Flere dygtige trænere.
Det er derfor at vi skal satse på at få flere trænere ude i klubberne, lave meget mere samarbejde med træning klubberne i mellem, samt endelig lade de mindre klubber beholde deres talenter i længere tid, for ikke at dræne dem.

I dag har vi i Brøndby et elitescenter som har gode rammer og nogle dygtige trænere i Sartz og Hu (vidste du at Hu var den træner der trænede Jörgen Persson da han vandt VM i single).

Mere træning i klub.
Men jeg tror på at vi skal have spillerne mere ud i klubberne for at træne, om de samme spillere træner med hinanden i XX-klub eller i Brøndby, må være lidt mindre relevant!  Specielt på ungdomssiden, vil jeg tillade mig at være kritisk mod at bruge for meget tid på transport for at komme til Brøndby, frem for at hæve kvaliteten i egen træning hjemme i klubben (og samarbejdsklubben).

Jeg siger ikke at ungdomsspillerne ikke skal komme til Brøndby, det skal de, men ikke så de spilder for meget tid på transport, der kunne være brugt på træning!

Selvfølgelig betyder det noget kun at samle de allerbedste et sted, det skal vi fortsætte med, men vi skal samtidig have stærkere klubtræning.

Svenske model.
I Sverige har de ikke samlet de bedste spillere et sted i landet på samme måde som os, men de har til gengæld bedre klubtræning.

Kombinationen af dette tror jeg på.

Hvis man antog at der ikke var træning alle dage i Brøndby, kunne man sende trænerne ud i klubberne som assistenter på en klubtræning, så klubtrænerne får en tættere dialog med landstrænerne. Det tror jeg vil gøre at de bedste spillere i Danmark vil have en bredere top.

Penge.
I dag er der nogen og 30 udenlandske spillere der er i top 100 i Danmark. Hvis vi sætter dem til at få bare 20.000,- på en sæson, som værende det klubben bruger på dem, så snakker vi om 600.000 der bliver brugt på udenlandske spillere, og jeg tror faktisk at det tal er noget højere.

Hvis man i stedet brugte de penge på trænere, tror jeg at på den lange bange, vil det gavne dansk bordtennis mere. Problemet for de danske klubber er, at der ikke er nok gode spillere, derfor er det lettere at se specielt over sundet efter svenske spillere.

Målet.
Så lad os få udviklet flere danske spillere der har et godt niveau, så der både er nok spillere til centeret i Brøndby og i klubberne!