Den bedste danske række for kvinder, kan med rette omdøbes til mormorligaen, og ældresagen ville være en oplagt sponsor.
6 hold er tilmeldt, nemlig
55 Ballerup 59, 56,52, 34
48 København 34, 48,30, 47, 31
45 OB 52, 49, 38, 35
33 Virum (2 spillere) 18, 49, 43, 38
26 Køge Bugt (2 spillere) 34, 39, 20, 31
22 Vedbæk, 23, 26, 21,21Tallet før klubben, angiver gennemsnitsalderen for de tre spillere der blev brugt i første runde af divisionen (for Virum og Køge Bugt har jeg ikke erfaret via ratinglisten alderen på den sidste spiller, de var ej at finde).18 spillere i alt, hvor de 16 af dem var til at finde på ratinglisten. 9 spillere er 45 år eller mere, ældste er 58 år.
Men alder er vel ingen hindring hvis man er god nok.

Meget præcist, det er så det som der er lidt tankevækkende. Dette er de spillere de 6 klubber har valgt at bruge, og det er en falliterklæring, at der ikke er bedre niveau i landets bedste række. Nu er JO Waldner blevet 46 år, og kan spille Champions league, og herhjemme er Allan Bentsen med sine 43 år still going strong og just kommet med til OL.
Så alder er jo ikke noget handicap, og de mormødre der er med, gør det jo ganske godt.

Hullubulu, Lotte hvor er du henne

Pointen er netop, at det burde rejse et enkelt spørgsmål, hvorfor er der ikke flere piger/kvinder/damer der spiller bordtennis? Hvorfor er der ikke mere ’prestige’ i at spille i den bedste række?
For al ære og respekt, så ville de fleste trække gevaldigt på smilebåndet når de hører at rækkens ene finalehold er det ældste hold, hvor den yngste er en vårhare på 51 år!
Men de er de bedste, og tilsammen har de skovlet masser af DM medaljer sammen, og kan de være med, så er de også berettiget til det.

Skal man le eller græde
Men det er for sporten, alt andet end en god historie, og det burde få nogen til at komme op af stolen og overveje et eller andet.
Kvindebordtennis er stille og roligt ved at nedlægge sig selv.

Årstal Medlemmer

1989 – 1971
1992 – 1340
1995 – 1178
1998 – 943
2001  -882
2004 – 778
2007 – 749
2010 – 715
2011 – 756

Tilbagegang

Siden 1988, har der på 22 år, blot været fremgang i de 7 år, som højest var der 2401 damespillere i 1990. Med damespillere menes alle fra ung som gammel.Så et nærliggende spørgsmål er, i hvilket år runder damebordtennis 500 medlemmer?
Alene et sådan spørgsmål burde få advarselslamperne til at lyse. Nu var der et flot fremgang på 41 medlemmer i år.

Der sker noget nogen steder
Roses skal det initiativ ØBTU har igangsat med piger, hvor de i ØBTU regi, faktisk har fremgang på antal medlemmer på ungdomssiden. Men det som sker i ØBTU er ikke koordineret med de andre unioner. Tilsyneladende uden opbakning fra DBTU, meget tankevækkende. Læs indlæg om pigebordtennis.

Mon der sker noget
Nu er en af mormødrene kommet med i DBTU’s bestyrelse, nemlig Annie Ramberg, det bliver interessant om det for en betydning, eller om hun vælger at ’skræmme’ flere piger væk, så hun kan spille i den bedste række til hun er 75 år…
Nej spøg til side, mormorholdet i Ballerup kunne faktisk stille med 2 stærke spillere, nemlig Janne Jensen og Joan Larsen, ligeså kunne flere af de 6 hold, hente yngre spillere frem.
Hvis du ser på de 6 klubber og ser på hvor mange damespillere de har, og hvor mange ungdomsspillere giver det følgende oversigt.

Ballerup 16 senior/4 ungdom
OB 9/4
København 11/1 (medtages TPHU er taller langt højere)
Virum 6/1
Vedbæk 11/2
Køge Bugt 4/1

Jeg skal på ingen måde klandre de 6 klubber for hverken det ene eller det andet, men glæder mig over der er damespillere.
Men trods at det kun er 3 spillere du skal have til et hold, så er det ikke just fordi turneringen er stor!!!
Tænk hvis det var flere spillere der skulle til et hold, ja så ville DM blive en kamp mellem meget få hold.

Sammenligner du bordtennis med de andre ketchersporter som squash, tennis og badminton, er andelen af kvinder i forhold til det samlede medlemstal en helt anden størrelse. Så jo kvinderne vil gerne denne type sport.

Antal damespillere

Procent i forhold
til total

Bordtennis

715

7%

Tennis

22.748

36%

Squash

1.446

21%

Badminton

32.877

35%

Fodbold har vist vejen.
Fodbold er i dag den største sport for piger, dette i en sport der om noget er mandsdomineret, der har DBU valgt aktivt at gå ind og gøre en indsats, og har i den grad løftet antallet af spillere. På lidt mere end 20 år er antalet af kvinder i sporten mere end fordoblet.

Hvad siger kvinderne selv?
Jeg har tilladt mig at spørge nogle af de bedste kvinder om deres synspunkt på emnet, nemlig Trine Grauholm, Sabine Borre Larsen og Anne Catrine Bomann.

Anne Catrine Bomann
Det er fedt, du tager emnet op! For selvfølgelig er det et problem, at der er så få kvinder i dansk bt, at tallet er faldende, og at det ikke er det samme i andre sammenlignelige sportsgrene (mit bud ville ellers have været, at de kæmpede med de samme problemer). Men jeg har faktisk ikke noget fornuftigt at sige om sagen, er jeg bange for. Jeg har før tænkt over, hvordan det kan være, at der er så lille interesse for sporten hos piger/kvinder, også da jeg boede og spillede i Frankrig. Der havde de nemlig samme problemer, selvom der selvfølgelig var flere spillere qua landets størrelse. Men jeg er aldrig rigtig kommet frem til noget godt svar. Så desværre, ingen guldkort herfra.
Du ved selvfølgelig godt, at der er unge talenter som Pernille Agerholm m.fl., der spiller i udlandet og altså søger ud for at få erfaring og udfordring. Det er jo en ond cirkel, at den bedste danske damerække ikke er ‘god nok’ til de unge, der vil frem, så de tager til udlandet, og sådan fortsætter det, men hvordan man bryder denne cirkel ved jeg ikke.

Trine Grauholm
Uden at gå i detaljer med dine lange og engegerede indlæg, så tror jeg talentpleje i dansk damebordtennis også handler om at lade være med at skyde på dem, der faktisk er til stede.

For mig at se er problemet, at dansk damebordtennis råder over så få spillere, at de største talenter ikke nødvendigvis konstant er nogen,
der har potentiale til at gå i Mazes fodspor. Alligevel er det vigtigt at respektere dem for det store arbejde, de laver. De knokler selvfølgelig
dels for at afprøve deres eget talent og se, hvor langt det rækker, men også for det samlede billede.

Alle, der har lyst til at træne seriøst, er nødt til at blive taget alvorligt, selv om deres indsats ikke nødvendigvis kan føre til internationale medaljer. Mister de lysten, så skal der startes helt forfra hver eneste gang, der dukker et talent som Mie Skov op. Det dur ikke.

DK er nødt til at have et vist set-up med træningslejre og internationale turneringer, den dag, et nyt stortalent skal hjælpes frem.

Det samme gælder for så vidt spillerne i “mormor-ligaen.” Selvfølgelig er det skidt for dansk damebordtennis, at ældre spillere
efter lange pauser kan komme direkte i Elitedivisionen og klare sig hæderligt uden nogen voldsom træningsmængde, men omvendt er det vitalt, at de har lyst til at være med. For hvad er alternativet? En liga med tre hold bestående af udlændinge og nogle få unge talenter? Så hellere en mormor-liga, der kan give de unge spillere en vis form for udfordring, indtil de har niveau og modenhed til at søge mod udlandet. Det er naturligvis et must for dem, sådan som situationen er lige nu.

Hvis dansk damebordtennis skal hæve sig, kræver det tålmodighed og en langsigtet strategi, der først handler om at få flere piger til at
spille, og dernæst skabe nogle rammer, der gør det muligt for dem med lyst og potentiale at kombinere en stor træningsmængde med arbejde og uddannelse på en måde, så man ikke brænder ud i løbet af få år. Det er sikkert allerede muligt, men ikke desto mindre vigtigt. Den nuværende situation skyldes jo også, at mange spillere falder meget tidligt fra.

Der kan det spille en rolle, at det på længere sigt bliver hårdt at
skulle træne seks-otte gange om ugen foruden turneringer uden at få
penge for det. Arbejde og uddannelse på næsten fuld tid kan måske godt passes sammen med træningstider, men restitution, mentalt overskud og tid til at lave fornuftig mad hører jo også til en international karriere i dag.

Jeg har ikke nogen præcis trylleformular, men dette var min umiddelbare reaktion på dine indlæg baseret på min hukommelse og min begrænsede aktuelle viden :-).

Sabine Borre Larsen
Jeg har egentlig ikke rigtigt gjort mig nogle tanker omkring det…ikke andet end at det er sørgeligt at der ikke er mere prestige i at spille i landets bedste række. Men det er også trist at DBTU ikke vil satse på piger. Og da der ingen penge er i bordtennis for piger så stopper de allerede i start 20’erne for at studere og senere stifte familie. Sidstnævnte er vigtigt for piger. Men der er desværre også meget langt imellem pige- talenterne i DK. Og den lille håndfuld piger der endnu har lysten til at give den en skalle i træningslokalet søger udenlands fordi de gerne vil møde andre modstandere end de 4-5 stk herhjemme. Det er jo også sådan man udvikler sig når elite div kun har 7 spillere i det hele der kan finde ud af at spille bordtennis. Med mindre at man kan trylle nogle talenter frem og kan lokke gamle landsholdsspillere tilbage i manegen kan jeg ikke se hvordan dette problem kan ændre sig..

Mie Skov
Je havde spurgt Mie ligeså, og hun ville ligeså gerne have svaret, men det er ikke lykkedes at fange hinanden, så hendes svar må du have tilgode.

http://kanalsport.dk/indslag/dm-finale-bordtennis hvis du trykker på dette link, kan du se nogle klip fra DM finalen, hvor en glad Tine Stochmal snupper DM guld og bliver interviewet ligeså.
Reklamer