Landsdækkende liga, farlig eller ej.
Her onsdag aften, afholdte østkluberne et møde med fokus på just den landsdækkende liga. Det kan kun hilses velkomment at klubberne tager initiativ til at snakke sammen om dette vigtige tiltag, jeg vil skrive lidt mere om dette på bloggen fredag.
Landsdækkende liga og TV aftale, er noget der har fyldt meget i noget tid. For floorball er det sidste skridt i en lang række, når landsdækkende liga kommer.
For det er vel de færreste der er imod just en landsdækkende liga.
Processen.
Det er processen derhen og hvad det indebærer at være i ligaen, som optager specielt klubberne.
Snakker jeg med klubber og med DaFU, så er begge enige om at der skal en landsdækkende liga, men klubberne er måske en anelse forsigtige.
Det kan jeg godt forstå, for at spille i den bedste række, vil det betyde nogle øgede ressourcer, økonomisk som menneskelig, for klubberne. Men det er også noget, som det vil kræve, hvis floorball vil tage sidste skridt ad en lang række.
Hvad vil vi.
Dermed ikke sagt at jeg ikke forstår klubbenes bekymring, nogen er bedre rustet end andre, men når de fleste klubber er med på landsdækkende, så lad klubberne afdække den sti der skal trædes, for at komme derhen.
Fra en kant har der været spurgt ind til, at DaFU faktisk vil belønne klubberne med en bonus, hvis de kan overholde det hele.
Tilskud, men hvordan.
Det vil der altid kunne blive diskuteret for og imod, men DaFU giver mange penge til breddeaktiviteter, landshold og andre tiltag. Så hvis bestyrelsen mener det er fornuftigt, skal de gøre det, men igen, vi har et rep møde hvor den slags skal afgøres. Men vi må ikke glemme at DaFU’s bestyrelse er valgt til at forvalte midlerne, og vælger de, at tro på at vi kan udbrede kendskabet til sporten via dette, som vi skal i henhold til vores formålsparagraf, så skal de gøre dette.
Er man uenig, kan man komme på rep mødet og argumtere for og imod.
En pointe er, DaFU har faktisk afsat en sum penge som de gerne vil bruge til at bakke op om denne sag, så kunne klubberne i fællesskab diskutere hvordan, de så pengene blive brugt.
Vil vi ikke gerne på TV?
Det jeg faktisk syntes er fantastisk i denne problemstilling, er at floorball endelig er kommet på TV. Vi er faktisk blevet valgt foran Volley og andre idrætter! Så hvor vi tidligere sukkede efter at komme på TV, så skal vi diskutere hvordan vi forholder os til den chance floorball har fået.
Selvklart er KanalSport interesseret i et OK produkt, og det må floorball også være, så lad endelig snakken gå om, hvordan klubberne kan blive gode partnere til dette.
Selvsagt er det at komme på TV ikke det eneste saliggørende, men med den breddesti DaFU også træder, kan det være en god måde at få slået navnet floorball endnu mere fast.
Et modspørgsmål vil være, hvis floorball ikke kan komme op med et ok produkt omkring TV, så kan KanalSport vælge floorball fra, og vil vi så få den chance igen?
Klubberne skal være med.
Men først og fremmest handler det om at klubberne skal være helt med på hvordan det sidste skridt til en landsdækkende skal være, jeg glæder mig over det initiativ klubberne har taget til at diskutere dette, og vil bringe lidt om dette senere.
Ansvarlig ledelse, ja tak.
DaFU er endelig langt om længe ved at være gældsfri, efter lånet på 900.000 fra DIF er betalt tilbage. Det var penge der blev lånt da økonomien og ledelsen i den grad kuldsejlede for 3-4 år siden. DaFU kan med rank ryg, nu igen tillade sig at prøve at komme ud med tiltag, uden at skulle køre den økonomiske smalhals, tidligere forfejlet politik har kostet.
Så DaFU er rustet til at løfte opgaven med landsdækkende liga, men det skal være i samspil med klubberne.
Hej Steen, Det bliver et rigtigt interessant rep. møde, ja. Min vurdering er, at vi skal arbejde mod en landsdækkende liga og gør det med konkrete tiltag. Når/Hvis den beslutning så bliver taget, så er det så vigtigt, at rammerne og økonomien omkring deltagelse bliver sådan, at det er såvel realtistisk og attraktivt at deltage.
Der er ikke billigt at være en ligaklub med større turneringsgebyrer, større transportomkostninger mm. end gennemsnittet – og vi skal have fundet et niveau, der sikrer, at vi får eksisterende ligaklubber og/eller potentielle ligaklubber til at stræbe realistisk mod at være en del af den bedste række.
Den nuværende struktur og økonomien omkring den har ikke understøttet hverken end markant udvikling i ligaklubberne generelt – eller sikring af at klubber vil op i ligaen. Dette er et markant problem – og hvad end vi satser på den ene eller anden struktur, så skal de underliggende parametre altså være gennemtænkte.
En af årsagerne til at Nordjylland og København fortsat sidder på så stor del af topklubberne ligger i mine øjne blandt andet i, at transportomkostningerne for “provinsklubber” – sætter en stopper for udviklingen. Det er ikke den eneste årsag, men tænk på hvor meget større transportomkostninger klubber som Sunds, Herning, Esbjerg, Jægerspris, etc – har skullet indarbejde ift. de Kbh/Nordjylland.
I TÅF arbejder vi med ca. 45.000 kroner i transportomkostninger pr. sæson for vores ligahold – og så vil jeg næsten ikke tænke på, hvad Esbjerg har ligget på.
Spørgsmålet er, om dette ikke er et væsentligt parameter for at udviklingen/konkurrencen bliver bremset – og det fremadrettede spørgsmål er så, om vi er ved, at kopiere dette ud på alle ligaklubber – eller om vi evner at få understøttet en udvikling, der tager højde for dette.
Til sidst – jeg er stadig fortaler, men de underliggende parametre og i særdeleshed økonomien skal tænkes godt igennem.
Et bud kunne være: Økonomisk støtte fra fællesskabet til ligaklubberne i 1-2 sæson(er) – herefter skal klubberne selv have løftet deres indtægter via det forbedrede produkt – og støtten kan enten fjernes eller erstattes af ligasponsorater (via hjælp fra klubberne).
Hej Jens
Det bliver forhåbentlig et årsmøde med masser af kontruktive tanker, fremfor tidligere årsmøder der har handlet om mistillid og dårlig økonomi.
Omkring transportomkostninger, ja det koster, og derfor skal vi brede sporten ud geografisk, så der er flere klubber, og ikke de lange transportudgifter.
Iøvrigt tror jeg en klub som Rønne, rent tidsmæssigt og måske økonomisk er dem der bruger flest penge i dag. De ligger i 2.div. Men de har en førge og overnatning hvergang de kommer til Kbh.
Steen
Enig at udbredelse af vejen – men vi skal også sikre os, at klubberne ønsker at lade deres hold rykke op ved, at den økonomiske indtægtsstruktur fra klubberne til DaFU understøtter. Jeg har virkelig stor respekt for en klub som Rønne – men er det sundt, at geografisk placering er så tungt et konkurrenceparameter, som det ser ud til at være i dag.
Vi ønsker vel også at spillere fra 3. holdet vil op på 2. holdet og videre op på 1. holdet (eller?) – og spørgsmålet er om metoden er, at kontingentet for 1. holdsspillere er markant højere end for de andre for at lave en sammenligning.
De bredeste skuldre skal bære mest, men det kan vel også gå så langt, at det modstrider mod udviklingsønskerne…… er det måske for nemt at forblive en bredde/motionsklub, da alternativet for dyrt.
Nu er økonomi ikke alt (kultur, udvikling, etc) – men dette 2 år gamle interview er faktisk er meget interessant
http://tv2regionerne.dk/?id=532228&r=6
Hvad kunne “udkantsklubberne” opnå, hvis de skulle bruge mindre tid på at finde penge til basisdrift (hal, turneringsgebyr og transport) – det spørgsmål bliver diskuteret for sjældnent, synes jeg.