Der er 14 hold i den kommende Superliga 2019/20, og hvis klubbernes økonomi sammenlignes, giver det et billede af klubbernes muligheder.
Data er taget fra seneste regnskab fra 2018.
Idrættens Analyse Institut (IDAN) har tidligere analyseret Superligaen og sammenhæng mellem klubbernes økonomi og placering.
Her er konklusionen at 74% af klubbernes placering er baseret på klubbens økonomi.
Omsætning
Herunder er klubbernes omsætning. For Lyngby er tallet baseret på det seneste ½ årsregnskab, og må formodes at være mindst dobbelt så stort.
SønderjyskE og Hobro har ikke oplyst deres omsætning i seneste regnskab, derfor er der tale om et estimat baseret på følgende:
Omsætning = (Personaleomkostninger / 70 x 100) + årets resultat
Dette da UEFA anbefaler at en klub har en grænse på 70% af omsætningen brugt på løn. Så kan forhold sagtens være anderledes.
Personaleomkostninger
Klubbernes personaleomkostninger dækker alle ansatte i klubben, omend en spillertrup er markant højere lønnet.
For Lyngby gælder igen, at det er et ½ årsregnskab, og tallet må forventes at være dobbelt så højt.
For OB er det et estimeret bud, hvor det er sat til 70% af indtægterne som OB har på fodbolddelen.
Set med nedrykningsøjne, så er det fire hold der ligner dem der er i farezonen.
Lyngby
Hobro
SønderjyskE
Horsens
Nu er tallene fra 2018 regnskabet og klubberne kan have øget på dette område, men ingen tvivl om at det er her at klubberne ville kunne dreje på håndtaget.
Gashåndtaget
Der er to interessante parameter at se på her, hvor stort er løndbudget i forhold til klubbens omsætning.
Ligger en klub meget højt her, ja så er der ikke meget luft i klubbens økonomi til at øge lønbudget, omvendt ligger en klub lavt, så er der muligheder.
Endelig kan en klubs egenkapital give et fingerpeg om hvor klubben står, og det sammenholdt med klubbens solidetsgrad.
Ser vi på den første, så springer Lyngby i øjnene, her er ikke meget at give af.
MEN, Lyngbys regnskab relaterer sig til 1.div, og med en oprykning til Superligaen vil de tjene væsentlig flere penge, ikke mindst via TV pengene.
FC Midtjylland ligger lavest, men med til den historie er at klubbens omsætning i 2018 var ekstra høj, grundet spillerslag.
Egenkapital
I en klub og dets regnskab er der både aktiver (ejendele) og gældsforpligtelser (passiver). Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.
At have negativ egenkapital er ikke nødvendigvis et problem, en negativ egenkapital er ikke nødvendigvis et akut tegn på, at et klubbengår konkurs. Dette afhænger i høj grad af klubbens aftaler med de indbyrdes kreditorer, hvordan gælden er sammensat.
Der hvor der skal være bekymring er hos Esbjerg, Lyngby, Hobro og Sønderjyske!
Soliditetsgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetsgrad.
En soliditetsgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmedkapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.
Her er det Lyngby og Esbjerg der ligger lavt.
For FC København, Silkeborg og OB er det for hele koncernen.
Antal ansatte
Nedenstående er oversigten over hvor mange ansatte den enkelte klub har til at varetage fodboldforretningen.
I OBs regnskab er der ikke oplyst antal ansatte i fodbolddelen.
Truppernes regnskabsmæssige værdi
I regnskaberne har klubberne opgjort dette, og det kaldes immaterielle aktiver.
Her ligger FC Nordsjælland overraskende lavt. Men med til den fortælling er at mange af spillerne som sådan ikke er dyre i regnskabsmæssig værdi da spillerne er hentet gratis for langt de fleste spillere.
Klubberne kan have forskellige måder at opgøre dette på, men nedenstående skal forstås som den værdi klubben har lagt i truppen.
Konklusion
Nedenstående er buddet på hvordan Superligaen vil ende set med de økonomiske
Nummer 1
FC København
Klubben har den bedste og dyreste trup, så selvom der er udfald blandt spillere, så er truppen så bred at det ikke koster på samme måde som for andre
Nummer 2-3
Brøndby og FC Midtjylland
Om det bliver den ene eller den anden klub er ikke til at vide. Men begge klubber er et stykke efter FC København, og et stykke foran de næste.
Nummer 4-6
FC Nordsjælland, AGF og AaB
FC Nordsjælland, er set med de økonomiske briller klubben der ligger bedst til at snuppe 4.pladsen, hvor AGF og AaB kommer lige efter.
Nummer 7-10
Vurderet igen med de økonomiske briller, så følger Esbjerg, OB, Silkeborg og Randers.
Nummer 11-14
Horsens, SønderjyskE, Hobro og Lyngby er klubberne der skal kæmpe med i bundstriden.
Traditionen tro er der klubber der i den enkelte sæson overpræsterer, men det er sjældent mere end en klub der gør det.
Ellers er det at klubberne må forvente at kunne rykke 1-3 pladser over det som de har sat til.
Sæsonen er atypisk da der er hele tre nedrykkere, og det gør at klubber kan vælge at bruge markant flere penge end de har, for at imødegå nedrykning.
To afgørende faktorer er hvor solid er klubben, har den råd til at komme ud med underskud?
Samt er der i ejerkredsen kapital til at kunne finansiere dette.
De klubber der er udfordret mest økonomisk til at kunne dreje på gashåndtaget er
Lyngby
Esbjerg
SønderjyskE
Hobro
her vil det være afgørende med evnen til at kunne få kapital udefra.
OB og AaB er i mindre grad udfordret, men de forventes ikke at være i en bundstrid.
Økonomi i sportens verden 