6 danske spillere er i NHL, verdens bedste liga, og det er faktisk ganske godt gået at Danmark med blot 4.000 ishockeyspillere, kan udvikle spillere, der kan være med på dette niveau.
USA og Canada har tilsammen 1 millionspillere, og selv klart kommer der flest spiller i NHL fra disse to lande, med Sverige lige efter.
Når vi i Danmark, sammenligner os med NHL og svensk ishockey, så er der nogle økonomiske tal der er vigtige at have for øje.
Big Business.
30 hold er der i NHL, som er en lukket liga, og hvor det er underholdning det handler om. For er spillet og ligaen ikke interessant, ja så falder indtægterne, så i USA har de i den grad forstået at skabe en liga, hvor der nok er mange kampe, men også spænding om hvem der vinder, langt henne i sæsonen.
Omsætningen i NHL klubberne skønnes til godt en lille 1 milliard kroner (i snit), hvor spillerløn udgør knapt halvdelen af denne post.
Resten af udgifterne går til løn til andet personale, rejser, udrustning, farmerhold og hvad der nu ellers dukker op.
Indtægterne
35-40% af indtægterne kommer fra publikum via entre, med en kapacitet på 18-20.000 for de fleste arenaer, så skal der selv sagt mange kampe der skal spilles, for at hente små 400 mill ind. Så er det godt at grundspillet er på 82 kampe. Så kommer slutspillet, som spilles som knock out, og hvor der spilles bedst af 7 kampe.
1/4 af indtægterne kommer fra sponsorkroner, så det er godt 200-250 mill der hentes ind for hver klub.
Så er der 50/50 lotteriet, som giver store indtægter, her omsættes der ofte for 500.000 på en kamp, og hvor klubben og den heldige vinder deler, dvs 250.000 til en heldig vinder pr. kamp.
Sverige
Med en samlet spillerløn på 400 mill (i meget runde tal) for en NHL klub, ja så ligger gennemsnittal for de svenske klubber på omkring 30-35 mill, dvs under 10% af en NHL klub.
En klub i SHL omsætter i snit for 115 mill, hvilket for mange klubber faktisk er 2-3 gange mere end for bare 10-15 år siden, for en del klubber.
Kigger man lidt på løn for trænerne, så har en NHL træner 20 mill mens en træner i den bedste svenske liga har lidt over 1 million.
Danmark
Omsætningen for klubber ligger i et spænd fra 3-4 mill til 20 mill, så hvor Sverige igen er lillebror til NHL, ja så er Danmark det igen til Sverige.
Derfor er det faktisk imponerende at Danmark faktisk er lykkedes med at udvikle spillere, som kan komme på kontrakt i NHL, og jeg måtte høre Danmarks førende hockeyskribent om dette.
Michael Søvsø, hvad er Danmark lykkedes med i talentudviklingen, så der er kommet så mange spillere afsted til NHL?
Gennem mange sæsoner efterhånden har dansk ishockey struktureret arbejdet med talenterne på så fornem vis, at udviklingen af talenter har været enorm – i forhold til det antal spillere, der er til rådighed.
En af grundstenene i arbejdet har været ATK-mappen (ATK = aldersrelateret træningskoncept), som er blevet brugt både i nationalt regi og ude hos klubberne.
Mange af klubberne har efterhånden også fuldtidstrænere ansat til at sætte struktur på ungdomsafdelingerne, og der arbejdes knaldhård og seriøst lige fra mindste til ældste årgange rundt omkring.
Herning og Rødovre er de to klubber, der først satte ordentlig struktur på ungdomsarbejdet, men siden er mindst en håndfuld ekstra kommet med, og flere er på vej.
Det virker også som om, at de unge spillere er klar til at gribe enhver mulighed for at komme med ind omkring samlingerne og vil gøre alt for at være med i rødt og hvidt. Det smitter naturligvis også positivt af på hele setuppet.
Selvfølgelig er der også medfødte talenter, der har det i sig, for man ser jo, at mange af NHL’erne er sønner af tidligere topspillere, men alligevel – uden hårdt arbejde, god opdragelse og seriøs træning ude i klubberne ville ingen have nået NHL.
Rigtig spændende læsning
Korrekt at ATK mappen er blevet grundmappen i mange klubbers udvikling af spiller, dog blev den først udgivet omkring 2008 og dermed har ingen af de nuværende NHL spillere haft denne, som grundlag for deres udvikling. Disse spillers udviklinger skal ses i lyset af at de har spillet på ungdomshold med ældre spillere og har haft dygtige trænere på både det sportslige men også på det menneskelige niveu. Efterfølgende rejste flere af spillerne til blandt andet Sverige for i en tidlig alder at følge det svenske udviklingsystem.
Kommende NHL spillere fra DK med årgange fra 1997 har stiftet bekendskab med ATK filosofien. Så det er ikke helt korrekt hvad Michael oplyser i denne artikel omkring NHL spillernes udvikling skyldes ATK mappen.
Tak for god kommentar