Landsholdet, det er ofte der bliver kigget hen, når der er rod i økonomien. Ser man på tallene for landsholdene, og ser hvordan det har udviklet sig, giver det sig et interessant billede.

Først og fremmest skal jeg være den første til at erkende, ja det ville være fedt at der ikke var betaling for at spille på landsholdet.
Men det er bare ikke muligt med den økonomi DaFU har. Men no doubt det er et drømmescenarie.

Ligeså giver en begrænset økonomi sine begrænsninger, og enhver der har siddet som formand for dette område, har måtte indgå mange kompromiser og beklage  at mangt og meget ikke er muligt.

Men er man i en organisation som DaFU, handler det ikke om at rage så mange penge til sit udvalg som muligt, men tværtom som bestyrelse at prioritere hvor midlerne bedst bliver brugt.

Kan man ikke det som politisk valgt, så er man ikke sin opgave ansvarlig!

Men tilbage til økonomien, ser man først på indtægter, så svinger det noget, men dette også afhængigt af internationale aktiviteter. Et misset VM, ja det betyder der ikke er så mange indtægter, men også at der ikke er samme udgifter.

Udgifterne er jo interessante, og landsholdene kører med underskud i forhold til indtægter, men når det er noget der er budgetteret med, så er det som det skal være.

Det interessante tal, er hvorvidt området holder sit budget!

Set over perioden fra 2005-2013, så har området totalt brugt 100.000 for meget, det er jo som sådan ok set i det brede perspektiv.

Men der er store forskelle.

I 2005/06 er det fornuftigt, men i 2007/08 går det helt galt, med budgetoverskridelse på 110.000 og 205.000.
Det er et ledelsesansvar at holde snor i økonomien, for bruger et udvalg for mange penge, er der jo andre der skal holde igen.

Det er et svigt af en formand for udvalget, ikke at kunne leve op til sit ansvar. Der kan være mange gode forklaringer af den ene eller anden grund. Men tallene har sit tydelige sprog.

Da damelandholdet skulle til VM i Singapore, kom der pludselig voldsomme stigninger på brændstof, og pludselig blev det MEGET dyrere.
Her viste daværende formand ansvar, og truppen blev skåret ned samt lederstab. Det begrænsede skaden, og den slags udefra kommende udgifter kan være svært at gardere sig imod.

Men det er også den eneste historie jeg kan komme i tanke om, hvor DaFU ikke havde selv ansvar for udgifterne.

Efter de to meget dyre år, kom der styr på økonomien og der blev skåret ind til benet, og siden da har landshold brugt 150.000 mindre end der var budgetteret med. Her ligger der dog også en misset VM for imellem.

Men den nye ledelse (Stærk, Brodersen, Ovedal) der trådte til i 2009, viste økonomisk ansvar, i modsætning til den gamle topstyring.
Tak