Jeg var klubkammerat med ham i en del sæsoner, og hvilken ildsjæl, formand for Hørsholm og primus motor i alt hvad der foregik.
Hvis du har undret dig over hvorfor Hørsholm altid spillede i orange, så var årsagen at ingen andre spillede inden farve, og dermed behøvede man ikke købe et sæt udebanetrøjer. Man er vel ikke bankuddannet for ingenting.
1) Hvordan lærte du floorballsporten at kende?
– var på besøg hos en studiekammerat i Humlebæk, hvor jeg tilfældigt så en notits i Helsingør dagblad om den lokale “Unihockey” klub. Jeg tog kontakt til Helsingør Kommune, som henviste mig til Helsingør floorball team…
2) Hvor startede din floorballkarriere henne?
– Spillede tre sæsoner I Helsingør floorball team, inden vi startede Hørsholm Floorball Klub
3) Har du en speciel kamp du husker?
– Det må være en semifinalekamp I de første år med Helsingør, hvor vi førte komfortabelt og var på vej i finalen. Lidt for selvsikre lavede vi nogle “sociale” indskiftninger, og det udnyttede modstanderne prompte, og pludselig var finalepladsen væk. Det var det tætteste jeg nogensinde kom på en DM finale
4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?
– EM i Schweiz 94, hvor vi for første gang oplevede halv-professionelle tilstande, og jeg husker tydeligt at vi blev mødt/”jaget” af autografjægere Hjemme i Danmark på det tidspunkt, var der dårligt nogle som kendte til sporten…
5) hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?
– Med 20 år som aktiv spiller, har jeg mødt rigtig mange dygtige floorballspillere igennem tiden.
Henrik Jensen var en meget vigtig spiller på landsholdet i de første år og var et niveau over alle andre. Herudover vil jeg også fremhæve Kim Haagensen som en af de dygtigere samt vores lokale Andreas Krogh, der hvis indstillingen havde været lige så god hans talent formentlig kunne have spillet i den Svenske elitedivision…
6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?
– Igen har der været mange personer som har ydet en stor indsats. Jeg vil gerne nævne tre personer, som på hver deres måde har gjort et stort indtryk på mig og betydet meget for sporten. Franz Veisig – måske den mest aktive og initiativrige klub-formand nogensinde. Tex, som tidligt i sportens udvikling indførte “halv-professionelle” tilstande – det var i hvert fald det indtryk man fik af tingenes tilstand i det nordjyske og så er der Helge Overgaard, som var en super materialemand på landsholdet. Selvom det foregik med selvbetaling osv., så var Helges indstilling til opgaven og hans personlighed medvirkende til at man følte det som noget særligt.
7) Kan du en anekdote fra din floorballtid?
– ???
8) Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi ?
– Generelt har der været/er for få frivillige ledere, og udviklingen afhænger derfor af få ildsjæle. Derudover er det en evig kamp mod de etablerede sportsgrene f.eks. med hensyn til haltider, omtale i lokalaviser og sponsormæssigt. Men jeg kan se at ungdomsfloorball’en er inde i en rivende udvikling, og jeg tror at det er vejen frem
9) på 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?
– Hvis vi kan fordoble medlemsantallet med udgangspunkt i en bred ungdomskultur, så tror jeg, at vi skal være tilfredse
10) Hvad er/var din rolle i floorball
– Jeg stiftede Hørsholm Floorball Klub og var formand i mere end 10 år. Herudover har jeg været træner, og jeg har også været aktiv dommer, hvor jeg bl.a. dømte en DM-finale for herrer i Valbyhallen.
11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten
– Med aktivering af flere frivillige ledere, en fortsat god støtte fra DaFU til klubberne på alle niveauer samt en fortsat større fokus på ungdomsarbejdet ser fremtiden meget lys ud
12) ordet er frit
– Lad os udnytte momentum og være kreative, og på den måde gøre floorball vokser og bliver anerkendt som en sjov men samtidig seriøs sportsgren, hvor der både satses på bredde og elite