Han er min tidligere kollega, og en rigtig dygtig fyr. Rigtige mange gode tanker og vi har brugt mange en time i telefonen og vendt og drejet mange floorballspørgsmål. 

1) Hvordan lærte du floorballsporten at kende?
en flok gamle skolekammarater trak mig med til træning en dag. Det kunne da være meget sjovt.  Det var i Hvidovre Attack, og jeg var det første af de udefrakommende medlemmer der blev lokket med til den her nye sport

2) Hvor startede din floorballkarriere henne?
Hvidovre Attack

3) Har du en speciel kamp du husker?
som spiller er det nok vores første kamp i ligaen med Hvidovre. Vi kom som oprykkere og blev spillet ud i 40 minutter i Hørsholm, for at vende 1-4 til en 5-4 kamp. Der var der en masse af de etablerede klubber der for alvore fik øjnene op for de der ude fra Hvidovre.

4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?
Europa Cuppen på hjemmebane. Jeg var ansat i DaFU og fik tjansen som projekleder/turneringsansvarlig for hele turneringen. Samarbejdet med Frederikshavn kommune, IFF, Arena Nord og alle de fantastiske frivillige er helt ubeskrivelig. Absolut min bedste oplevelse i min tid som ansat i DAFU

5) hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?
Jeg vil starte med en af de aktive nemlig Cecilia Di Nardo. At tage til den svenske liga og gøre sig gældende er epokegørende for dansk floorball. Hvor der er vilje og talent er der en vej. Det er flot, og det er den vej vi skal have flere af sted på. Derudover er jeg “vokset op” i floorball med DB fra især hans tid i Herlev. Han var simplethen fantastisk som afslutter. Kan ikke huske ret meget defensivt fra ham, men det er jo uendeligt ligegyldigt når man evigt og altid betyder så meget for sit hold offensivt. Sidst er der egentligt en gruppe på tre målmænd omkring årtusindeskiftet der gjorde stort indtryk på mig som målmand – Esben Larsen, Morten Andersen og Michael Dahl – hold kæft hvor var de gode! Og at Morten ender på all starholdet ved VM i Norge…. Respekt!!

6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?
Torben Lund i Hvidovre. En lille mand med et kæmpe forenings hjerte og foreningshjerne. Uden ham ikke noget Attack. Der var mange andre der løftede en stor byrde, men uden Torbens tilgang, ja så tror jeg ikke at vi var kommet dertil hvor Attack kom (og stadig er i dag)

7) Kan du en anekdote fra din floorballtid?
åååh – en masse, men de virkelig sjove er meget interne, så dem holder vi til klublokalerne

8) Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi ?
den største udfordring i min optik er at vi lever i et “jeg-samfund”. Klubberne skal være bedre til at anerkende at DaFU er klubberne (gælder forøvrigt begge veje rundt). Et bedre samarbejde og et træk i samme retning vil hjælpe meget. Men det er svært, det anerkender jeg fuldt ud

9) På 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?
det ved jeg ikke, og jeg er reelt ligeglad! Jeg mener ikke at antallet er det vigtige. Antallet er et middel til at nå et mål, og ikke et mål i sig selv.

10) Hvad er/var din rolle i floorball?
jeg har meget floskel agtigt været med hele vejen rundt; spiller, frivillig, ansat som udviklingskonsuelnt i unionen, projektleder på europacuppen og nu ligadommer. Derudover er jeg klubformand og underviser på dommeruddannelsen

11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten?
meget afhængigt af hvad vi alle sammen bliver enige om vi vil med sporten. Vi har en plads på sports scenen, men både i Danmark og internationalt skal vi nok genopfinde os selv lidt, især sportsligt, hvis vi virkelig skal gøre os gældende

12) Ordet er frit?
– i forlængelse af ovenstående er mit mantra i dansk floorball ved at være at vi skal have en sportslig målsætning. Hvad vil vi rent sportsligt med floorball? I mange år har målet været et givent medlemstal, men i mine øjne er det bare et middel til at nå målet. Vi har nu indført en landsdækkende liga, men hvorfor? Hvad er det vi vil opnå med vores sport. Et mål skal være opnåligt og målbart og alle de der fine teoretiske ting, men det mener jeg virkelig vi mangler. Ellers tror jeg ikke på at vi flytter os fremad