Da jeg begyndte og spørge om der var nogle keepere jeg havde glemt på den liste som jeg havde med dygtige danske keepere, så dukkede Morten Petersen op.

Det navn sagde mig ikke noget, men når man ved han var en del af det hold der vandt 5 DM i streg, ja så var det en dygtig mand.

Han var også frisk nok til at svare, og du kan se svarene hernede. Som et lille kuriosum, kan det nævnes at her på sine ‘ældre’ dage stod han stadig på mål, og altid i en T-shirt! SÅDAN

1)  Hvorfor blev du keeper?
Jeg flyttede til Aalborg som en 14-15årig, og havde inden da aldrig spillet nogen form for hockey. Jeg kom til at hænge ud med nogle gutter der spillede ishockey, og jeg begyndte at spille gadehockey med dem. Jeg var så langt bagefter dem på teknikken, at det ikke gav anden mening end at hoppe på mål, og det fulgte automatisk med over da jeg startede til floorball. Jeg har haft et par hyggesæsoner som back her og der, men jeg har altid følt mig langt bedre hjemme i målet. 

Samtidig er jeg den irriterende type der har svært ved at leve med at være afhængig af en målmand der ikke lever op til ansvaret, og så er det jo nærliggende at tage målet selv, når man nu faktisk også er den bedste på pladsen 😉

2. Hvor gammel var du, da du blev keeper?
Jeg tror jeg var 17 da jeg startede med at spille floorball, og stod på mål fra dag 1. Som fodboldspiller stod jeg også på mål, og der startede jeg vel som en 8-9 år gammel vil jeg tro.

3. Hvilken form for træning fik du i ungdom (hvis du stod som ung)?
Ingen specifik målmandstræning. Jeg startede da floorball’en var helt ung i Danmark, og der var ikke ressourcer og mandskab til specialtræning. Jeg selvtrænede mit udkast meget, og det udmøntede sig i en del assists i løbet af min tid. Efterhånden som det blev kendt at det var et giftigt kontravåben, låste det også tit en modstanderback der måtte tage højde for at kombinationen af en fri angriber og mit udkast i 4 ud af 5 tilfælde ville resultere i en 1 mod 0 situation.

4. Hvilke to ting lærte dig mest om det at være keeper
Pas. Man kan ikke lære at være målmand – enten er man det, eller også er man det ikke. Færdighederne kan selvfølgelig trænes og skærpes, men man skal nok selv fra start have fornemmelsen af at man rent faktisk ER målmænd.

5. Hvilke form for træning får du / fik du som senior?
Ganske almindelig holdtræning med skud- og placeringsøvelser osv. 

Igen, ingen specifik målmandstræning.

6. Hvad har gjort at du er blevet god som keeper?
Gode reflekser, øje for spillet, vilje og evne til at (envejs)kommunikere (HØJT!!) med forsvaret. Gode aftaler med backerne, sekundært centere og winger, om hvem der har hvilke roller i standardsituationer som indslag, frislag, 2 og 3 mod 1, boxplay osv.

7. Hvem har betydet mest for din udvikling
Mig selv. Igen – jeg er aldrig blevet trænet målrettet.

8. Hvilke keepere så du op til og fik inspiration fra
Ingen specielt, da mit kendskab til floorball ude i verden var meget, meget begrænset. Men jeg var meget imponeret over specielt de svenske og finske keepere når jeg var ude med landsholdet og til Europa Cup.

9. Ordet er frit
Jeg er af den opfattelse at man er nødt til at opfatte sig som ejeren af målfeltet, både i forhold til modstandere og medspillere. 

Man skal i infight med angriberne når de kommer for tæt på, og de må meget gerne blive intimiderede af situationen. Samtidig skal man være parat til at skælde ud og irettesætte backerne, når det er nødvendigt.

Jo bedre man som målmand gør backerne, jo nemmere bliver éns eget arbejde. Et godt samarbejde mellem en middelmådige målmand og middelmådige backer er klart mere værd end en god målmand med gode backer hvor aftalerne ikke hænger sammen.