I går havde jeg to pudsige oplevelser der kom lidt i forlængelse af hinanden. Jeg havde først en snak med en klubleder om hvordan det kunne blive enklere at være leder i det daglige.

Om aftenen var jeg så til møde i DIF’s udviklingsudvalg hvor man kan komme rundt om meget, men hvor en bemærkning var meget sigende.

For begge havde hver deres ståsted men samme budskab.

Hvorfor laves der alle mulige begrænsninger og regler, der hindrer ungdommen i at spille?

Klublederen var træt af at det ikke var muligt bare frit at benytte de spillere der var i klubben.

Personen fra DIFs udviklingsudvalg som har meget tæt tilknytning til en række forbund, funderede meget over hvorfor special forbund, lagde forbud og begrænsninger, frem for at få så mange til at spille.

Ser jeg nu med floorballs briller, så hvorfor ikke bare give slip og lade spillere deltage frit hvor de vil, og at hold GERNE må benytte ældre spillere. Hvis det er det som hindrer et hold, at de ikke må bruge et par ældre spillere. Hvis alternativet er de ikke stiller hold?
Modargumentet er, ja men så kan klubberne snyde og bruge spillere og vinde!

Vinde hvad spørger jeg så?

Den enkelte kamp, ja! Men da det er fløjtende ligegyldigt om du bliver nummer 1 eller sidst i din række, har det ikke nogen som helst betydning.
Alle hold kan tilmelde sig til det afsluttende landsstævne.

Det må være vigtigere at få flere i gang med at spille.

Et enkelt spørgsmål, DaFU’s holdturnering for U13 og U15, tror du den har haft vækst i antal hold siden sidste sæson!