Onsdag aften mødtes sidste sæsons nummer 3 Benløse Rødovre der vandt østrækken. Det gjorde de faktisk ret effektivt, da samtlige 21 kampe blev vundet i sidste sæson (en enkelt i overtid dog). Det med en gennemsnitsscore på 10-3!
Sidste sæson slog Rødovre Benløse med 8-2 (U), 5-3 (H) og 5-3 (H).
Men nu gik den ikke længere for Rødovre, 5-4 slog Benløse Rødovre med, og det var deres første sejr over mestrene nogensinde!
Er der så tale om et tronskifte, det tror jeg ikke, men det gør at de andre hold lugter blod! Rødovre er til at besejre!
Overskriften på de to klubbers hjemmeside lyder som Forløsning – sejr over mestrene fra Rødovre samt Nederlag til Benløse efter pinlig indsats.
Stillingen i øst er herefter
| 1 | Benløse FC | 8 | 6 | 0 | 2 | 52 | – | 32 | 18 | ||
| 2 | Rødovre FC | 7 | 6 | 0 | 1 | 51 | – | 18 | 18 | ||
| 3 | Vallensbæk Floorball | 7 | 3 | 0 | 4 | 33 | – | 29 | 10 | ||
| 4 | Vanløse Floorball | 6 | 3 | 0 | 3 | 20 | – | 21 | 9 | ||
| 5 | Copenhagen SFC | NB | 6 | 3 | 0 | 3 | 37 | – | 30 | 9 | |
| 6 | Hvidovre Attack FC | 5 | 3 | 0 | 2 | 24 | – | 28 | 8 | ||
| 7 | Helsingør FT | 5 | 1 | 0 | 4 | 16 | – | 35 | 3 | ||
| 8 | Hafnia FC | 6 | 0 | 0 | 6 | 13 | – | 53 | 0 | ||
Rødovre har stadig deres sikre forsvar, som faktisk lukker lidt færre mål ind i snit i forhold til sidste sæson. Til gengæld scorer de knapt 3 mål mindre pr. kamp i forhold til sidste sæson
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Øst rækken er utrolig tæt i år, og det er ofte dagsorden der er afgørende mellem de fleste hold.
Selvom Rødovre stadig må anses som favoritter i mine øjne, så er det da lidt mere interessant når også de kan sætte point til for spændingens skyld.
Jeg kan ikke mindes hvornår østrækken sidst har været så tæt som i år.
Øst er rigtig spændende
Det er sjovt så forskelligt subjektive oplevelser af den samme kamp kan være.
Benløse skriver “forløsning” og Rødovre skriver “Pinlig indsats” – som deres overskrifter.
Jeg mener ihvertfald godt at man kan konstatere at Rødovres indsats var pinlig.
Ment på den måde, at det helt klart lyste ud af Rødovre spillerne at det var onsdag aften, og denne kamp blot skulle overståes.
Rødovres spil var fyldt med store – og indtil flere – personlige fejl.
Noget så simplet som tæmning af bolden lykkes tit og ofte ikke i det hurtige pasningsspil som Rødovre ellers kan mestre.
Og med et Benløse hold der har så hurtige drenge, så nytter det bare ikke at stå og fedte med bolden på bladet.
Benløse var på Rødovre spillerene med det samme, og det resulterede i mange bolderobninger og dermed spilvendninger og sindsygt hurtige kontra fra Benløse.
Den ros skal Benløse have. De har en hurtighed og et tempo ingen i ligaen kan matche. Hvis de så også bare havde et ligeså hurtigt pasningsspil, så ville de for alvor blive farlige.
For pasningsspil og opbygning af spillet mangler Benløse en del af for at kunne matche Rødovre – hvilket også var årsagen til at Rødovre for alvor i tredje periode dominerede totalt. Det var bare for sent.
De personlige fejl i anden periode var det der reelt afgjorde kampen.
Så Rødovre har ret i at det var en pinlig indsats fra deres side af.
Mest på grund af at de er danske mestre samt pokalmestre, og burde vise mere proffesionalisme og gejst når de møder ligaens nr. 2 (nu nr.1).
Det var trods alt en topkamp vi talte om.
Derudover nytter det heller ikke at man ugen op til kampen, kun har trænet en gang, plus været ude og bumle weekenden før.
En del af spillerne har også fået lidt ekstra på sidebenene – og så helt generelt – så vokser træerne bare ikke ind i himlen.
Nogen gange er det sundt at tabe – og for Rødovre passer dette udsagn ganske godt.
Hvis jer som de mestre I er, spil som de mestre I er – og smid den måske lidt selvfede attitude overbord, og kom tilbage på sporet. Så er der endnu et DM hjemme igen… (måske..?!)
Bevares – det skal retfærdigvis siges at mange på Rødovre holdet kæmpede bravt.
Vander (44) viste som sædvanligt flaget da han endelig kom på banen.
For så vidt angår Benløse, så bærer holdet præg af, stadig at være et ungt hold.
Det betyder at det er et hold med knap så stærk en psyke og tro på sig selv, som fx. Rødovre trods alt har qua deres store rutine.
Går spillet Benløses vej, kan ingen stoppe dem.
Begyndet tingene at gå i mod Benløse, kan de tit og ofte opleves at blive passive og initiativløse.
Det har vi nu set i to kampe mod henholdsvis Vallensbæk og nu Rødovre – hvor både Vallensbæk og Rødovre formåede at bringe sig tilbage i kampen i tredje periode.
Til gengæld må man blot tørt konstatere at Benløse drengene kan ligge et tempo for dagen som de få.
De har et helt ekstremt hurtigt kontra spil – hvilket er en fornøjelse at se.
Og endnu bedre at de kan holde det tempo tre perioder igennem – og sikkert også en fjerde.
Den fysiske form fejler intet. Heller ikke i kontaktspillet mangler der noget.
De tackler hårdt og rent – og bliver de selv tacklet er de oppe igen som en trold fra æsken.
Men for at vende tilbage til spørgsmålet om hvorvidt der er et tronskifte på vej i østrækken, så må mit svar blive nej.
Det tror jeg ikke på.
Rødovre er så stærkt et hold med de rigtige spillere, og med det bedste og hurtigeste pasningspil i ligaen, at jeg tror de vinder østrækken igen i år.
Holdet har et godt sammenhold – og selvom holdet skal vende sig til den nye træner i Martin Eriksen – og Martin selv skal vende sig til den rolle, så tror jeg ikke der går lang tid før det er ren rutine.
Rødovre skal bare tilbage til den gode holdning og gejst – så kører Rødovre toget igen.
Benløse har et stykke vej endnu qua deres unge alder.
Men de andre klubber skal virkelig tage sig i agt. Benløse er nu et tophold, og vil være det mange år frem, og vil kun blive bedre og bedre med tiden.
Benløse er en mulig DM kandidat – bare ikke i år eller næste år.
Hej Ronni
Tak for nogle gode betragtninger, og det bliver spændende at følge ligaen i denne sæson
Steen