Kinesisk bordtennis er beundret af mange, der kommer nye talentfulde spillere frem, de har et højt niveau, og så er de alt andet end sjove at spille mod, da de er så dygtige.

Men hvad er det der gør at bordtennis er så stor en sport i Kina? Nuvel, de har selvfølgelig mange mennesker, men interessen derude er enorm. Da Mie Skov spillede opvisningsmatch ude i Kina for nogle år siden, mod en fra landsholdet, var der 13 millioner der så kampen!

Sådan startede min artikel til bordtennsibladet for en del år siden, nu er Hu Wei Xin blavet landstræner i Danmark. Men der findes ikke meget om denne dygtige men beskedne træner, så derfor et genoptryk

Hu Wei Xin er tilknyttet DBTU som træner. Han er bosiddende i Malmö og tager over broen, og er med på nogen træningssamlinger med landsholdene. Hu’s metier er bordtennis, så da han sidst var i Danmark i forbindelse med juniorlandsholdets lejr, fik vi en længere snak om bordtennis.

Træner i Nigeria.
Som så mange andre i Kina, startede Hu med at spille bordtennis. Da hans spillerkarriere var slut blev han træner. I 1979 blev han landstræner i Nigeria, hvilket man nok kunne syntes var et underligt sted at blive træner. Men filosofien var at mange af de unge trænere, tog et landstrænerjob rundt om i verden, både for at løfte sporten i landet, men ligeså for at trænerne lærte at stå på egne ben, og ligeså vigtigt, tog ny inspiration hjem til Kina.

Efter et år i Nigeria, vendte Hu hjem til Tianjin, hvor han blev klubtræner. Her fik han en ung spiller ved navn Ma Wenge. Han var blot 12 år da han startede hos Hu. 5 år senere blev Ma Wenge som 17 årig kinesisk mester! At vinde VM er stort, men at vinde mesterskabet i Kina, det er ligeså en bedrift, specielt når spilleren blot er 17 år gammel.

Landstræner i Kina.
Det kinesiske forbund var ikke sene om at tilbyde Hu et job som landstræner for de kinesiske landshold. I alt 5 trænere var fast omkring landsholdet, hvor Hu var en af de 4 under cheftræneren. I 1989 blev Hu sammen med 2 unge spillere sendt til Sverige, hvor de skulle være i 3 måneder. Den ene spiller kom til Malmö, hvor Hu var med på nogen af træningerne.

Det var noget af en omvæltning, at skulle være med på klubtræningen, men ganske sjovt ligeså. Malmö var åbenbart ganske interesserede i Hu, og inden de 3 måneder var gået blev han tilbudt en kontrakt. Den tog han imod og siden da har Hu været cheftræner i Malmö. Jeg havde ikke fået lov at rejse, hvis jeg skulle have været landstræner i Sverige, men klubtræner var ok griner Hu, som dog havde en ung Jörgen Persson i Malmö.

Jörgen Persson fik trænet meget med Hu, og samarbejdet blev kronet med VM titlen. I dag griner Hu lidt af tiden dengang, for hjemme i Kina var de vist ikke klar over hvilken stor andel han havde i den VM-titel. Havde de vidst det, var jeg nok blevet kaldt hjem.

Træning.
Den store forskel på kinesisk træning og svensk (europæisk) træning for Hu, er at i Kina har hver klub en dygtig træner. Niveauet på klubtræningen er meget højt. Selv om der i Kina ikke er en decideret træneruddannelse, så er der prestige i at være træner, så mange af topspillerne vælger at starte op som trænere. I Sverige er der mange dygtige trænere, men ikke i samme mængde og på samme niveau, som i Kina.

En svensk spiller er mere allround, ungdomsspillere kan flere slag, mens de kinesiske spillere er dygtigere til enkelte slag. En kinesisk spiller har sin egen spillestil, og så prøver han at blive god til sine stærke våben. Sammenligner man træningsmængden mellem Kina og Sverige, så træner de vel 80% i Sverige i forhold til Kina.

Selve øvelsesvalget er ligeledes anderledes, i Kina har man 4-5 øvelser som man kører igen og igen, mens man i Europa har mindst 100 øvelser og mange blandede øvelser. Så jeg har været nød til at udvide mit repertoire, så nu har jeg 7-8 øvelser smiler Hu. Ungdomsspillere i Europa kan ikke forstå hvorfor det er vigtigt at køre den samme øvelses igen og igen. De vil være gode til det hele, og syntes at nye øvelser må gøre dem bedre. Ved at køre de samme øvelser, bliver spillerne mere sikre, og dermed udvikler de sig mere mener Hu.

Danmark
Men hvad med Danmark, Hu har været med på mange lejre og set en del af de bedste unge spillere, og det har han da også en mening om. Danmark har mange gode spillere siger han, men klubtrænerne skal lære at blive bedre, det er vigtigt, for ellers bliver spillerne ikke bedre.

Specielt er Hu meget tilfreds med mange af de danske spillers baghånd, men selv i træningen med de bedste er han ikke tilfreds. Ofte siger han, så når den ene arbejder med f.eks. forhåndsloop fra 2 punkter, så står den anden passivt og blokerer. Den der blokere skal arbejde meget bedre, for et godt forsvar er vigtigt.

Gode råd
Danske spillere skal træne mere målrettet og blive bedre til at tænke selv omkring bordtennis. Det som er vigtigt i dag, er forhånden, benarbejde, serv/retur og åbningen. Det er det basale som alle skal kunne pointerer Hu.

På spørgsmålet om hvilke 2 øvelser han vil anbefale, kommer svaret prompte, forhåndsloop fra 2 punkter eller 3 punkter, samt Falkenbergøvelsen, gerne med en forhåndsåbning. En af de 2 øvelser, er altid gode at have med i et træningspas.

De bedste danske spillere opfordrer Hu at tage til Kina på træningstur, det er utroligt lærerrigt. Ofte vil hjemkommunen gerne støtte økonomisk. Så har man lyst og mod på at tage til Kina på træningstur, så er det med at gøre det.

Træning i klubben
Dansk bordtennis skal blive bedre ude i klubberne. Det er vigtigt at klubtrænerne bliver bedre, søg derfor altid at komme på kurser, eller snak med andre trænere for at udvikle dig som træner. Hvis Danmark skal blive bedre, nytter det ikke at spillerne ’kun’ kan lære at spille bordtennis på centeret, det bedste er hvis de kan lære det hjemme i klubberne. Men siger Hu, jeg ved det er svært, der er ikke så meget prestige i Danmark at være træner og der er ikke nogen god løn. Klubberne må satse mere på deres trænere, end på deres spillere slutter Hu