Nedenstående er undertegnedes bud på en økonomisk karakter der går fra A til E på syv udvalgte parameter, hvor klubben enten får en rangering der er rød, gul eller grøn.

Som sådan kan du springe min forklaring over og hoppe direkte ned til karakterbogen nederst, eller lige læse med hvorfor det med økonomi er vigtigt.

Hvorfor

Hvorfor en økonomisk karakterbog kunne du spørge, ja du her ret, den betyder ingenting reelt. Men det giver et her og nu billede på, hvordan det ser ud økonomisk i den enkelte klub.

For de enkelte klubber, ja der kan det se mere eller mindre alvorligt ud, og en klub kan sagtens have foretaget nogle strategiske valg, der gør at de scorer lavt, men at det er en investering der skal give succes sportsligt (og økonomisk) på senere sigt.

Derfor skal du som fan have dette for øje, en klub kan som sådan ‘score’ lavt, men er på vej den rigtige vej.

Hvis der i ejerkredsen er den økonomiske støtte til at understøtte klubben, hvad betyder det så at advarselslamperne blinker rødt.

Udfordringen den kommer i det øjeblik, at der ikke er økonomi til at understøtte, og hvis der ikke er nye ejere til at tage over, så kan klubben stå ilde til! (spørge bare fans i Lyngby og Fremad Amager om den følelse).

De økonomiske tal er ikke på samme niveau, men det er bare at kigge over til England og finde klubber uden for Premier League, hvor gælden er voldsom.

Du kan tage nogle danske klubber der ikke ser ud til at kunne tjene penge, og hvor gælden bare vokser og vokser, og kan ende som en møllesten om halsen på dem over tid.

De seneste 5 år er der nogle klubber uden for Superligaen der har tabt mange penge, fortsætter de med det, uden at rykke op i Superligaen hvor de store indtjeningsmuligheder er, så kan den enkelte fundere over hvor klubben står om 5-10 hvis underskud fortsætter på samme niveau.

Klub Samlet tab 2015-2019 Gæld i alt
B93 4,2 mio 0,2 mio
Fc Roskilde 16,0 mio 10,3 mio
Fredericia 5,5 mio 5,2 mio
Fremad Amager 38,5 mio 25,0 mio
HB Køge 12,3 mio 3,3 mio
Hvidovre 4,1 mio 10,9 mio
Nykøbing FC 6,0 mio 3,5 mio

(B93 og Nykøbing mangler at aflevere regnskab for 2019)

Hver klub herover har sin historie om hvorfor det ser således ud, men som fan kan man med rette løfte et øjenbryn og spørge hvor er min klub, hvis det her fortsætter!

Men som sagt, har ejerne pengene er det ikke et problem, problemet kommer først hvis ejerkredsen ikke kan understøtte økonomisk mere, så kunne en del klubber være til salg for blot 1 kr.

Om end for nogle af klubberne er gælden så lille, at en rig ejer snildt kunne betale gælden ud, udfordringen er på den lange bane, hvis gælden bare vokser og vokser og klubben ikke er bæredygtig.

Karakterbogen

Da det er med afsæt i seneste regnskab, så kan der være grunde der gør den enkelte klub ligger højt eller lavt for 2019. Til sammenligning er indsat for 2018 i parentes.

Karakter Klub
A FC Midtjylland (A)
FC Nordsjælland (A)
Brabrand
B Skive (A)
AGF (A)
Vejle (B)
FC København (B)
Horsens (A)
Silkeborg (B)
OB (C)
AaB (B)
C Viborg (C)
Randers (C)
Esbjerg (C)
Brøndby (B)
Kolding
HB Køge (C)
D Næstved
Fredericia
Lyngby (D)
SønderjyskE (D)
Hvidovre
Vendsyssel (D)
Hobro (D)
E FC Roskilde
Fremad Amager

Følgende klubber er ikke medtaget, AB, B93, Brønshøj, Middelfart,  Nykøbing FC, Thisted og Århus da de i skrivende stund ikke er kommet med deres regnskab for 2019, mens Helsingørs regnskab ikke findes offentlig tilgængeligt online.

 

De syv parameter

Årets tre seneste resultater holdt op mod klubbens omsætning (A)
En klub kan sagtens have underskud, det kan være en del af klubbens strategi at have år med underskud, som så bliver modsvaret af overskud andre år. Derfor er det relevant at se på hvad årets tre seneste resultater er i forhold til klubbens seneste omsætning.

To eksempler, Hvidovre har tre seneste år et underskud på blot 1,6 mio holdt op mod en omsætning på 8,2 mio, hvor tallene for FC København et tab på 74,8 mio, men i forhold til en omsætning på 307 mio (fodboldsegment).

Isoleret set, ser er FCKs tab stort, men procentvis er det på niveau med Hvidovre

Løn i forhold til omsætning (B)

UEFA har i deres guidelines udstukket at en klub ikke måtte bruge mere end 70% af klubbens omsætning på personaleomkostninger (alle ansatte).

I England har de i League One og i League Two sat det til 60% og 55%.

Gæld i forhold til aktiver (C)

Gældens størrelse er interessant men det giver et bedre indblik at holde det op mod aktiverne i klubben.

Eksempelvis har Brøndby og Kolding en gæld på henholdvis 184 mio og 2,9 mio, men aktiverne i klubben er forskellige, således har Brøndby aktiver for 242 mio mens Kolding har aktiver for 3,8 mio. Rent procentvis er de ret ens.

Egenkapital i forhold til omsætning samt soliditetsgrad (D og E)

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).

Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Igen har to forskellige klubber en egenkapital på 1 million, så skal det holdes op mod hvad er omsætningen i klubben, for der er en forskel på om klubben har en omsætning på 100 eller 1 million.

I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.

En soliditetgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

De to kan minde om hinanden, og begge handler om hvor godt rustet klubben er.

Likvider i forhold til omsætning (F)

Under covid19 krisen, der har cash i den grad været king, og det at klubben har et kapitalberedskab er vigtigt. De klubber med penge, de står bedre!

For den enkelte klub, handler det også om hvilke kreditter den kan trække på, de er ikke medtaget her.

Overskudsgrad (G)

Historisk set er det svært at tjene penge på fodbold, men kan en klub faktisk tjene penge på sin forretning. Det er bedre at kunne tjene sine penge selv i forhold til at skulle ud og få dækket underskud ind år efter år.

Overskudsgrad et tal for en virksomheds indtjeningsevne og angiver, hvor meget af virksomhedens omsætning der reelt bliver til overskud. Det anses som et af en virksomheds finansielle nøgletal. Overskudsgraden kaldes også EBIT-marginen (hvor EBIT er “Earnings before interest and tax”).

Overskudsgraden beregnes som overskud før renter og skat divideret med omsætning og anses som et af tallene for rentabilitet i lighed med afkastningsgraden.

Klubbernes score

blog karakterbog 2019


Note: Det er klubbens årsregnskaber der er kilden. Der er en usikkerhed i tallene i forhold til nogle klubber har et regnskab der følger kalenderåret og andre et regnskab der går fra sommer til sommer.