Hvordan ser det egentlig ud med økonomien i de danske klubber når de sammenlignes med hinanden og hvor stor er sammenhængen mellem økonomi og sportslig succes?
Med afsæt i klubberne regnskaber for 2019, så kommer her en lille gennemgang.
Sammenhæng mellem sportslig succes og økonomi
I grafen herunder er klubbernes slutplacering og deres personaleomkostninger sat op mod hinanden.
Klubberne der bruger mest på lønningerne, er da også de 6 klubber der ender som nummer 1-6, mens klubberne med laveste budget, ender som nummer 7-9.
Selve sammenhængen, da der er seks klubber med et budget der er meget ens, så er sammenhængen på 53% mellem din placering og økonomi.
Ligger du under stregen, har du præsteret bedre end forventet og omvendt hvis du ligger over stregen.
| Klub | Placering | Personale-omkostninger i 1.000kr (2019) |
| Rungsted | 1 | 7,0 mio |
| SønderjyskE | 2 | 7,1 mio |
| Frederikshavn | 3 | 6,7 mio |
| Aalborg | 4 | 7,3 mio |
| Esbjerg | 5 | 8,1 mio |
| Herning | 6 | 7,3 mio |
| Rødovre | 7 | 3,9 mio |
| Herlev | 8 | 3,1 mio |
| Odense | 9 | 4,1 mio |
Årsløn
Et andet parameter er at holde klubberne op mod hinanden på er hvad betaler klubberne i løn per ansat. I regnskaberne har klubberne oplyst hvor mange ansatte der er, og dette dækker over alle ansatte fra spillere, ledelse, trænere og administration.
Årets resultat
Som sådan kan en klub sagtens have underskud et enkelt år, da det kan være en bevidst strategisk beslutning. Udfordringen kommer hvis en klub over flere år har røde tal på bundlinjen, for så forudsætter det to ting
A) At der i ejerkredsen kommer kapital til klubben
B) At klubben kan optage ny kapital enten via aktier eller lån
Det som er interessant for en klub, er under hvilke betingelser kommer ny kapital til en klub, er det med eller uden renter.
Er det med renter, ja så forringer det jo en klubs konkurrenceevne.
Nu kan en klub have valgt at låne penge til at investere i anlæg, der på sigt gør dem mere konkurrencedygtig.
Udfordringen kommer hvis en klub lever over evne år efter år, og ejerkredsen ikke kan hjælpe økonomisk, så er klubben i problemer.
| Klub | Årets resultat 2019 |
| SønderjyskE | 0,6 mio |
| Frederikshavn | 0,3 mio |
| Herlev | 0,3 mio |
| Odense | 0,2 mio |
| Herning | 0,2 mio |
| Rødovre | 0,01 mio |
| Aalborg | 0,01 mio |
| Esbjerg | -2,1 mio |
| Rungsted | -3,0 mio |
Årets resultat 2017-2019
Samlet set, har klubberne herunder tabt 12 mio de seneste tre regnskaber, men med en klub, som står for næsten 8 mio alene.
| Klub | Årets resultat |
| SønderjyskE | 1,1 mio |
| Frederikshavn | 0,4 mio |
| Aalborg | 0,1 mio |
| Herlev | -0,1 mio |
| Rødovre | -0,3 mio |
| Herning | -0,6 mio |
| Odense | -2,2 mio |
| Esbjerg | -2,4 mio |
| Rungsted | -7,9 mio |
Soliditet
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.
| Klub | Soliditetsgrad |
| Aalborg | 69 |
| Herning | 48 |
| Rungsted | 28 |
| Frederikshavn | 23 |
| SønderjyskE | 15 |
| Rødovre | 13 |
| Esbjerg | 2 |
| Herlev | -13 |
| Odense | -39 |
Gæld i alt
Det er ikke nødvendigvis et problem at have gæld. Dette kan være led i investering i klubben. Det som er interessant ved gælden i en klub er to ting
A) Hvem skylder klubben penge
B) Hvilke vilkår skylder klubben penge
| Klub | Gæld i alt |
| SønderjyskE | 13,6 mio |
| Frederikshavn | 4,2 mio |
| Herning | 4,1 mio |
| Esbjerg | 3,7 mio |
| Rungsted | 3,6 mio |
| Odense | 3,4 mio |
| Herlev | 1,5 mio |
| Aalborg | 1,3 mio |
| Rødovre | 0,9 mio |
Hvor solid er klubbens økonomi
Her er der to parameter at kigge på, den ene er gældens størrelse i forhold til omsætningen i klubben, og den anden er gældens størrelse i forhold til klubbens aktiver (værdi).
Tilskuere
Det største indtægtsgrundlag for klubberne samlet set, er sponsorsiden, men indtægterne fra tilskuerne er vigtige.
For et er den entrepris der er, noget andet er den omsætning kampene kan give på salg under kampene, såfremt klubben har retten til dette.
Hvor dygtige er klubberne til at udnytte deres tilskuerkapacitet, det viser denne oversigt.
Klub valuations
Hvad er en klub værd?
Det spørgsmål kan der komme forskellige svar på, men Markhammodellen er en metode der giver en ide om dette. Med afsæt i klubbens regnskab, så kan dette opgøres.
Der er en hvis usikkerhed i regnestykket, da ingen af klubberne i deres regnskaber har oplyst deres nettoomsætning. Denne er udregnet efter følgende model: NO = ((Personaleomkostninger/defineret procentsats)x100) + årets resultat
| Klub | Value |
| SønderjyskE | 67,7 mio |
| Aalborg | 26,0 mio |
| Herning | 19,5 mio |
| Frederikshavn | 11,1 mio |
| Herlev | 7,6 mio |
| Rungsted | 6,4 mio |
| Odense | 5,2 mio |
| Rødovre | 4,8 mio |
| Esbjerg | 4,6 mio |
Opsummering
For alle ishockeyfans er det ikke overraskende at ligaen er sårbar i antal hold. Da der ikke er mange klubber og ishaller, så har ligaen en naturlig begrænsning.
Skal interessen for en sårbar liga bevares, er det vigtigt at produktet er interessant og spændende gennem hele sæsonen, og at der er flere klubber der har mulighed for at vinde DM.
Men ligeså at der er klubber med en bæredygtig økonomi, så der ikke er klubber der falder ud af turneringen grundet økonomi.
I 2019 regnskabet, der er det seks klubber som ligger på niveau, og som ender som nummer 1-6, og de tre øvrige klubber som nummer 7-9.
For klubberne i toppen, er fristelsen at kunne skrue på gashåndtaget og øge deres personaleomkostninger, så de dermed bliver markant stærkere end de andre klubber. Udfordringen kommer så i at ligaen kan blive uinteressant.
Så det er afgørende at have hold der er ligebyrdige. Forskellen mellem klubben med højeste lønbudget og laveste er faktor 2,5. Det kan hverken fodbold eller håndbold matche, her er der markant større forskel på top og bund.
Her ligger en af grundene til en jævnbyrdig liga.
Det som der kan funderes over, er hvordan kan ligaen gøres mere lige?
I de amerikanske ligaer, her er holdene franchise, og ejerne er interesseret i et produkt der skaber underholdning og en liga hvor omsætningen øges samlet set.
I det mest kapitalistiske land, ja der har de i nogle ligaer indført den regel, at entreen, den deles 60/40. Det var en model der kunne funderes over i dansk ishockey. Dermed vil entreindtægterne bliver mere lige fordelt!
Økonomi i sportens verden 