#Floorball, DaFU25…Steen Houman

Hvad med dig selv, var der en der spurgte, skal du ikke medvirke….det havde jeg egentlig ikke tænkt,
men Michael Andressen formulerede en række spørgsmål og sagde værsgo og svar på dem her.

1) Hvor og hvordan lærte du floorballsporten at kende?
Havde spillet vejhockey som knægt, og efter da den lokale klub i Hørsholm var gode til at få deres kampe i lokalavisen, tænkte jeg at jeg hellere måtte prøve den sport som 25 årig. Efter få træninger var jeg med til kamp i 1.div

2) Hvilken involvering i floorballsporten har du i dag ?
I dag, følger jeg nysgerrigt med på sidelinjen og skriver på min blog om stort og småt.

Men har da været til 2 træninger denne sæson og spillet to kampe! Så var der lige Old boys DM med gamle drenge. Mere er det ikke blevet til! Tiden er knap. Har det med at involvere mig i meget.
Hygger mig dog meget med at spille lidt floorball med mine tre drenge på en P-plads i ny og næ. Vi forsøgte faktisk min kone og jeg og lave fri floorball fredag for alle i Haslev hvor vi bor, men jeg er bare så ustabil grundet mit arbejde og alt andet jeg er med i, at vi droppede det! 😦

 

3) Hvad gik der gennem hovedet på et initiativrigt og engageret menneske som du, et halvt års tid efter, du havde stiftet bekendtskab med floorbalmiljøet?

Fed sport, godt kammeratskab, og en sport med stort potentiale. Men det gode var at komme til træningerne.

Vi havde torsdag aften kl.22-2330 og fredag 20.00 Ikke de fedeste tider, men vi var alligevel ofte 3 kæder til træning.

Så var det potentialet for sporten jeg nemt kunne se

 

4) Har du en speciel oplevelse med floorball, du husker for det gode?

Mange gode, specielt der hvor ledere/trænere gør noget for andre, og i fællesskab det lykkedes!
tror alle der har arrangeret stævner, finaler eller andet, har oplevet dette at spillere og ledere på tværs af alder og køn får en samhørighed og fed fornemmelse. Vi kunne sku og er stolte af deres klub
Som spiller, var det da vi spillede 1.div, og vi ingen målmænd havde pludseligt! Så måtte jeg på kassen den sæson…i øvrigt meget lærerrigt at prøve

 

5) Er der noget særligt, du ærgrer dig over, når du ser tilbage på årene som floorballleder?

Man gør nu engang det man bedst kan, og det må man respektere…der er mange ting man agter at gøre, men gør hellere det man magter.
Få en strategi for hvad floorballsporten skal, hvor skal vi udvikles. Den har jeg savnet i mange år.

Der er mange ting der kunne have været gjort anderledes, men at der er politisk ro der er vigtigt, og at DaFU har en plan for hvad de vil, det er afgørende.

Planen var der aldrig, eller rettere i 2008 blev der fremlagt noget, men ingen af os to breddekonsulenter blev faktisk inddraget for at give inputs. Efterfølgende var det kaos der herskede og andre ting der var vigtigere at få styr på.

 

6) Du arbejdede i 7 år som breddekonsulent i DaFU. Kan du meget kort fortælle, hvad du beskæftigede dig med i daglidagen som konsulent?
Alt, kort fortalt, du kunne have en ide om hvad du troede du skulle lave den dag du kom på arbejde, men det blev lavet om.
Tag historien om SARS og VM i Singapore der stod lige for døren, der blev lagt mange timer i det.

Eller da en kollega blev syg, og så var det bare at få styr på turnering og påsætning af dommere så det fungerede.

Det at du som ansat altid hjalp hinanden og bakkede op, det er afgørende.

Der var rigtig mange klubbesøg, når det var Jylland, så var det planlagt så du var derovre hele ugen og sov hos familie og venner, for at spare de penge for DaFU. Har siddet på mangen et bibliotek og arbejdet i Jylland.

Med DIF havde du en aftale om nogle mål der skulle arbejdes efter, den lagde vi faktisk på DaFUs hjemmeside dengang, så alle kunne se hvad der skulle arbejdes efter.

Lad mig bare sige, at de mål blev nået og noget mere, og at der blev lagt flere end 37 timer om ugen i jobbet…

Det gjaldt for alle der var ansat derinde. DaFU har altid haft nogle meget dedikerede ansatte

 

7) Du havde naturligt nok megen kontakt med klubberne rundt om i Danmark. Hvilke klubledere husker du som ekstraordinært engagerede og åbne overfor DaFUs tiltag?

Faktisk alle ledere, det at komme og snakke sammen, det betyder meget, hvad enten det er en stor eller lille klub. Det at have sat ansigt på, det betyder meget. Det var så meget lettere for klubberne efterfølgende at ringe og snakke.

En af de gange jeg blev meget glad, var da jeg havde hjulpet en klub med ikke at blive smidt ud hvor de trænede. De blev beskyldt for at klubben ødelagde gulvet.

Det at DaFU hjalp en lille klub som de var, kom bag på dem, der var måske 1 times arbejde i det med at dokumentere og argumentere så det kom på plads, men de sendte bagefter et flot kort som tak. Det blev jeg glad for.

Vi lavede årligt netværksmøder, hvor vi indbød alle klubberne i en region til at komme og snakke sammen om, hvordan vi kunne samarbejde og hjælpe hinanden.

Første gang i Nordjylland var det i Brønderslev, hvor formand for Bulldogs og Outlaws kom og satte sig ved siden af hinanden og snakkede helt nede på jorden om at hjælpe hinanden.

Stor respekt for Aage Gøgsig og nu afdøde Bjørn Grønbech.

Mange så DaFU som et fjernt kontor i Brøndby, det ville jeg gerne ændre dengang, med just at komme meget ud! Derfor tror jeg meget på netværksmøder! Som jeg glæder mig over igen er blevet sat i søen.

Men kunne lave en lang liste med navne, og jeg ved jeg ville glemme mange, så vil sige, alle der tager en tjans med frivilligt arbejde har min respekt.

 

8) Af de større floorballprojekter, som du var med til at sætte i gang som konsulent, hvilket husker du som det mest succesrige for floorballsporten som helhed?

Landsstævnet og 3 mandsfloorball ubetinget. Der var en del der ikke troede på den ide dengang J

B-medlemsskabet, tror der er 50 klubber der er med i DaFU på grund af dette, samt at få drejet aktiviteter over så det gav midler fra DIF fordelingsnøgle.
Det betød at tiltag som øget skolesamarbejde hvor vi lånte stave gratis til skolerne i en periode, kurser på seminarierne for at lære dem hvad floorball er, så kommende lærere ved det hedder floorball og ikke hockey. At der blev lavet DM i speedshooting og freestyle

Endeligt havde vi i mange år lavet 30 øvelser målrettet mod skolen, det var det top 3 hvert år over besøgte sider.

9) Du forlod jobbet som breddekonsulent i DaFU for et job som eliteidrætskonsulent i Roskilde. Det må have været et markant skifte fra at arbejde med bredden og udbredelsen af en lille sport, til at arbejde med allerede veletablerede idrætter og særligt udvalgte udøvere?

Mekanismerne er de samme. Du skal have styr på din rekruttering for at være dygtig på toppen.
Når du har spillerne i klubberne, skal du skabe kvalitet i den daglige træning for så mange som muligt.

At budgetter så er i en anden størrelse er en anden sag, men mekanismerne er de samme.

Du kan bruge SPLISS model og LTAD model, floorball er bare ikke så langt i de to modeller endnu. Eller rettere mange floorballtrænere hopper direkte til stage 6 i LTAD modellen!

 

10) Er der i arbejdet som eliteidrætskonsulent i Roskilde mere frihed til “selvstyre” i arbejdet i forhold til politikere i forhold til arbejdet i en organisation som DaFU, hvor meget arbejde udføres af ulønnede, men meget engagerede frivillige?

Som ansat, er du ansvarlig for at leve op til dine mål! Politikere må faktisk ikke kontakte dig, de skal altid gå til din chef!
Politikere er ikke inde over i den daglige drift, men har selvfølgelig nogle målsætninger jeg skal lave op til.

I DaFU så jeg gerne mere ansvar til administration, frem for at du har politikere der laver noget eller er inde over og have deres meninger om den daglige drift.

Politikere kommer og går mens administration består.

Derfor giv ansvar til administration, kan de ikke leve op til, så er det at gøre det der skal til.

Men vil sige, at i de 7 år jeg var ansat, havde jeg gode politiske ledere i Jonas Klinting og Thorkild Christoffersen der bakkede 110% op og gav frihed under ansvar! De var begge formænd for breddeudvalget.

Nu skulle du også stå til ansvar overfor den aftale DIF og DaFU havde lavet! Så jo, frihed under ansvar, men du skulle leve op til nogle der var stillet.

 

11) Man skal ikke have læst ret mange af dine blogindlæg for at se, at ungdommen er dit smertensbarn. Hvorfor er det så vigtigt, at floorballklubberne starter ungdomsafdelinger op og prioriterer dem højt?

De klubber der lukker ned, det er dem der aldrig for gang i ungdommen.
Hvis floorball skal vokse, skal det ske nedefra, vi skal have flere klubber der har ungdom i helst alle årgange!

Det giver flere spillere og det giver bedre økonomi og det giver også et bedre landshold på sigt. Jeg har stor respekt for alle der giver den en skalle. Men tænk hvor godt et landshold vi kunne have, hvis vi havde spillere der faktisk havde spillet floorball siden de var 7-9 år.

Vi kan kun flytte spillerne en smule jo senere de starter. At spillere kan komme på landsholdet, selvom de starter efter de er 18 år, siger både noget om deres talent men også at sporten er på et lavt niveau endnu, om end de seneste 5 sæsoner har ligaen løftet sig!

Men det vigtigste er at bevare klubberne, så der bliver klubber der har senior og ungdom af begge køn.

Det giver stabile klubber og sikrer vækst!

Der findes vel snart 40-50 klubber der er lukket i DaFU2 25 årige historie, tænk om de havde fået gang i ungdommen! Så var langt de fleste bestået!

Hvis DaFU havde 60 % som værende under 18 år, sat i forhold til de antal spillere der er senior i dag. Altså hvis det antal over 18 år der er i dag, udgjorde 40%, så ville der være over 10.000 spillere i DaFU

 

12) Som helhed i dansk floorball, går det så den rigtige vej i forhold til bruge ungdomsarbejdet til at skabe et fundament for sporten?

Stille og roligt nærmer vi os de idrætter vi kan sammenligne os med, nemlig håndbold, fodbold og basket. Her er andelen af spillere under 18 år cirka 60%.

Floorball nærmer sig langsomt de 40%. Men andel er stigende, det er tegn for mig om det går den rigtige vej.
Floorball skal, lidt groft sagt, være et tilbud til alle dem der bliver valgt fra i specielt fodbolden!

Men floorball skal stadig være gode til at fastholde alle!

 

13) Hvilke tips og gode råd kan du give til en klub, der egentlig føler at de har nået deres potentiale ved at have et par seniorhold og er tilfredse med det?

Tillykke, I lukker ned om et par år, er I tilfredse med det?

Lidt groft sagt, for de kan sagtens køre videre, og der er velfungerende seniorklubber der holder mange år…men statistisk…så er chancen for at de lukker meget stor

Så det ville jeg udfordrer dem på.

 

14) De seneste år har du engageret dig meget i, at få floorballsporten uddbredt blandt udviklingshæmmede og i Special Olympics. Hvordan havnede du der?

Tilfældigheder, blev i 2008 spurgt om jeg ville lave et seminar i Helsingør for dem. Det var Jesper og Jonas Hviid der skulle lave arrangementet deroppe med selve turneringen.
Det gjorde de spurgte efterfølgende om jeg ville være international advisor for Special Olympics.Så et eller andet rigtigt må jeg have gjort.

Det sagde jeg ja til, og har efterfølgende fået Jesper og Jonas Hviid med i vores Sports Ressource Team, som alle idrætter skal have hos Special Olympics,
Siden da er vi lykkedes med at få sporten gjort officiel i deres regi og på deres vinter OL.
Næste gang er i 2017, med i alt 3000 deltagere til deres OL. Stort.

Det har givet en del oplevelser og rejseaktivitet

 

15) Jeg er overbevist om, at du mener at floorball indenfor raskidrætten kan lære meget af DHIF. Men er de ikke meget forkælede i forhold til vores del af floorballfamilien? Her skal udøverne i højere grad selv tage styringen og drive værket.

Skal jeg drille lidt, så er spørgsmålet hvad raskidrætten er? For alle udøvere i SO regi er jo sunde og raske! Men de er udviklingshæmmede, og dermed har de nogle udfordringer.

Men vi kan lære meget af dem, som en god ven sagde til mig, man grinder MED dem ikke ad dem.
De klubber der har taget dem under deres vinger, oplever jo pludselig nogle medlemmer der er engagerede og kommer til de andre holds kampe og hepper og er glade på klubbens vegne.

Der hvor det er en succes, er hvor du kan bruge spillerne i den almindelige holdturnering. Dette ofte uden at modstanderne opdager du har en udviklingshæmmet spiller med.

 

16) Synes du at DaFU, IFF og floorbalklubberne udnytter muligheden med at samarbejde med og lære af handicapsporten?

Ja, for at være de hele klubber, men også fordi du som klub kan høste så mange fordele ved dette.
Først og fremmest er det sjovt at have med en gruppe at gøre, der bare er glade og positive, det giver en ret meget som menneske at arbejde med dem!

Som klub står du også væsentlig bedre med haltid og økonomi i det kommunale samt goodwill når du gør sådanne tiltag…

IFF har jo været mønstereksempel på samarbejde, for dem handler det om at komme på det olympiske program, så de har brug for at vise IOC at sporten er anerkendt andre steder og så kan de bruge SO som springbræt til at få sporten ud globalt.

SO vil gerne have floorball mere i Sydamerika og i øvrige kontinenter, hvor IFF står meget svagt…Så det er voldsomt interessant at samarbejde for IFF, hvis de kan få floorball ind via den her kanal.

Internationalt, er det jo store navne som SO har samarbejde med eller er ambassadører. I floorball er det Kohonen og Tiitu på herresiden.

Fra andre idrætter er det folk som Yang Ming, Michael Phelps, Padraig Harrington, Kaka og Dani Alves.

Ellers er det mennesker som Clinton, Bono og Schwarteneger som er i den kaliber der bakker op om Special Olympics…
Da vi havde floorball på som demonstrationssport ude i Korea, var det floorball for de her ambassadører der var derude sammen med spillerne mixet på tværs af lande.
Her var der en tidligere NBA spiller med, som vel svarede til Michael Laudrup i niveau og omtale.

 

17) Hvis vi vender tilbage til DaFU alene, hvor udbredt, medlemsmæssigt og gegrafisk, håber du så at sporten er blevet om 10 år?

Alle kommuner skal have en klub, vi skal have et smidigt system så du kan komme ind i en turnering i løbet af sæsonen for både ungdom og senior.

Flexrækken er fint tiltag for ungdom lad os få noget lignende for senior

Vi skal have tættere samarbejde mellem klubberne hvor de går fælles om at lave projekter der udvikler hinanden!

Kidzliga er godt eksempel.
Medlemsmæssigt, skal vi på sigt være større end basket og volleyball, så det vil sige omkring 15.000. Det er godt 800 nye medlemmer om året, hvilket er muligt!!!

18) Hvilke prioriteringer skal DaFU og ikke mindst klubberne foretage, for at disse målsætninger nåes og at man måske endda kommer længere end forventet?
Smidigt turneringssystem, så der er tilbud til nye hold og klubber om at komme med til stævner!
Flex rækkerne er der i ungdom, udbyg det.

Lad hver region snakke sammen om at lave fælles projekter, og glem reglerne lidt. Mangler en klub et par spillere, så lån dem fra modstanderne. Det handler om at spille!

Når vi så kommer i divisionerne er det en anden snak.

Men det er jo lidt mine tanker, DaFU derimod skal gøre det som de tror på, og ligge det åbent frem og sige, det her det vi vil.

Det vil vi fordi at…
Så er det være tro mod dette, og gå efter det. Så kan man være enig eller uenig, og så kan man tage en dialog om dette eller søge indflydelse.

Men som organisation, gør det du tror, er det rigtige og meld det ud offentligt.

19) Hvis en dag dukker en leder fra IFF op med et tilbud om et velbetalt job med et stort arbejdsbudget og en tidshorisont på 5 år, som du helt selv kan prioritere. Hvordan ville du så tackle det?

Der er to aspekter i en sådan udfordring. Skal du understøtte IFFS ambition om at blive olympisk sport eller skal du bruge midlerne på at understøtte ungdommen.

Er det IOC delen, så handler det meget om lobby arbejde og gøre sig synlig og arbejde for at få sporten ud globalt!

Er det det ikke dette, så kan du trække lobbyarbejdet fra, og måske tilføje at gøre mere for at få gang i ungdom i flere lande.

At min kone så nok ville sige et eller andet om dette er en anden sag, hun skulle dog vide hvor meget jeg faktisk takker nej til…

20) Til sidst det klassiske spørgsmål om, at ordet er frit?
Tillykke med jubilæumet, respekter hinanden, snak sammen på tværs af klubberne. Hvis vi kan gøre hinanden bedre, bliver vi selv bedre!
Del viden og bak op om de som er ansat og tage dialog med de politiske valgte

Tak til alle dem der ofte kontakter mig for at drøfte Floorball og tak til alle dem der tager sig tid at sludre med mig

20140526-151748-55068803.jpg

20140526-151748-55068507.jpg

20140526-151748-55068696.jpg

20140526-151748-55068884.jpg

20140526-151748-55068973.jpg

20140526-151749-55069062.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s