#Floorball, DaFU25…Søren Reinholdt

Uha, her er jeg farvet, for så ham jo faktisk spille, en supertekniker med overblik og pasninger, lige sådan man gerne ville spille. Så fik jeg ham søreme også som træner en sæson eller var det to. Not bad.

Han er højt respekteret, bærende spiller i Københavns FK der snuppede 5 danske mesterskaber i streg, og en bærende spiller på landsholdet i en del år. I en del indlæg som andre har lavet i denne serie, så kan man da også se han er en af de spillere, som andre så op til.

Som menneske, jamen mere behagelig person finder man da sjældent, og i floorballmiljøet er han bare vellidt. Han hjalp mig da også med at være instruktør på trænerkurserne.

Skal det med, at han også var assistent på landsholdet, da vi i 2006 spillede fantastisk!

Mange en god kop kaffe er blevet drukket sammen, og tak for dem

1)      Hvordan lærte du floorballsporten at kende?

Jeg startede som mange andre (dengang) med de gule og røde primitive stave i skolen, et par madrasser som mål i begge ender af salen, og så gik vi ellers til dén mellem ribber og gymnastik-redskaber. Oftes fortsatte vi med ”hockey´en” (som vi kaldte det dengang) efter skoletid hjemme i gården eller på legepladsen, hvor bl.a. bænkene blev brugt til mål og sandkassen som bander. Inden vi var store nok til i ”Sløjd”-timerne, at lave vores egne træ-mål og udstyr dem med gamle lagner som net … jo det var tider dengang! J

Når man er opvokset i Rødovre i 70’erne, så var den primære sport – ishockey. Efter derfor i mange år, at have spillet ungdomsishockey i Rødovre i 80’erne og siden hen lidt anden rangs senior hygge-ishockey og ungdomstræner i 90’erne, synes jeg dog, at jeg var for ”ung” til, at stoppe som aktiv spiller og begyndte at kigge mig om efter klubber i Storkøbenhavn, hvor man kunne spille den dér ”sjove sport” vi spillede i skolen. Endvidere havde jeg engang imellem set sporten i Svensk TV.

Jeg ringede derfor en dag til DIF og blev henvist til Anders Hørsholt i Kjøbenhavn FK … som spurgte om jeg ku noget  … resten af jo så historie og havde ca. 15 gode år med sporten.

 

2)      Hvor startede din floorballkarriere henne?

Den startede i Kjøbenhavn FK i slutningen af 1992.

Min første træning med Kjøbenhavn FK var på Voldparken Skoles gymnastiksal (tæt ved Utterslev Mose) og siden hen flyttede vi til den større Tingbjerg-hallen, hvor vi holdt til i mange år og hvor vi lagde mange træningstider og fundament til bl.a. vore 5 danske mesterskaber i træk (93, 94, 95, 96 og 97).

 

3)      Har du en speciel kamp du husker?

Der har i min karriere som spiller på klubhold og landshold været rigtig mange gode oplevelser og spændende kampe, men jeg vil fremhæve tre – en i ”hver kategori ” (klub-kamp, Europa cup-kamp og landskamp).

Klubkamp : DM-finalen 23/4-1995 i Valby-hallen mellem Kjøbenhavn FK – Hafnia.

Valby-hallen dannede en fin ramme for DM-finalerne dette år og efter den tids forhold var der forholdsvis mange tilskuere (300-400) på den enlig langside og DR Sporten var også på besøg. Hafnia havde i den sæson gået ubesejret igennem Øst-seriens 14 grundkampe og vandt semifinalen mod Frederikshavn. Der var altid et “lokal-derby” forhold mellem os i disse år og efter at vi have vundet de 2 foregående danske mesterskaber, skulle Hafnia endelig have ”hævn” i denne kamp for tidligere sæsoners nederlag. Hafnia kom også blæsende fra start og bragte sig flere gange foran i løbet af kampen. Kort før tid var vi bagud 2-4, fik reduceret og i et godt gennemspillet angreb fik jeg udlignet. I overtid lykkedes det ikke nogen af holdene at score.  Det sitrede med spænding og ner vøsitet da straffe-konkurrencen blev sat i gang. Hafnia startede og brændte de første fire. Hafnias dygtige målmænd Esben Larsen reddede de første tre af vores, men blev så ”snydt” af en mine ”pizza-finter” J og da samtidige vor dygtige målmand Morten Petersen reddede Hafnias sidste – var vor tredje DM-titel i hus til trods for at Hafnia den sæson ikke tabte en eneste kamp i ordinær- eller ekstra-spilletid – men kun i en straffe!

Europa Cup-kampen i 27/12-1996 i Stockholm mellem Kjøbenhavn FK – SSV

Det var dengang utopi at tro, at et dansk hold kunne slå svenske, finske eller svejtsiske hold, der var i en klasse for sig selv. Med en fantastisk hold-indsats og ikke mindst mange mirakel redninger af Esben Larsen vandt vi meget overraskende med 3-2 over det finske mesterhold SSV og var kommet fantastisk fra start.  Senere hen blev det til sejr over russiske Torpedo og et hæderligt nederlag til svenske Balrog.  Den sidste og afgørende om at komme i Europa Cup semien i den indledende gruppe blev også en af mine største skuffelse i karrieren, da jeg spillede en af mine absolut ringeste kamp mod de tjekkiske mestre fra Vitkovice. Med en vis medindflydelse, tabte vi ”for stort” – og dermed kunne vi ikke fuldføre sensationen fra vores åbningskamp om at gå i semien!

EM-kampen i 13.maj 1994 i Helsinki mellem Ungarn-Danmark

Min debut på landsholdet var i forbindelse med EM 1994 i Finland. Efter at have startet gruppespillet med, at stå som ”kegler” og have fået kæmpe klø af Finland (1-13) og Sverige (2-24), tabte vi uretfærdigt til Rusland (3-4) og måtte derefter spille placeringskamp mod Ungarn om 7-8. pladsen. Specielt for denne kamp mod Ungarn var, at det blev Danmarks første officielle landskampsejr nogen siden og desuden var jeg heldig at få sat 2-0 målet ind og dermed også score mit første landskampsmål.

 

4)      Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?

At repræsentere sit land vil for mig altid stå som en af de største ære og oplevelser man kan opnå som sportsmand, samt at have stået i 5 DM-finaler – og vundet og scoret i dem alle 5! Derudover et hav af gode oplevelser i klub- og lands-kampe, til træninger og ikke mindst de mange gode turer til det jyske og i udlandet.

Jeg vil dog fremhæve en oplevelse, som jeg desværre ikke selv var en del af – nemlig, at vore herrelandshold var i semien ved 2 VM i træk (1998 og 2000). For mig må det være den største danske landsholds indsats nogensinde (indtil videre).  Dem der selv har prøvet at være med på højeste niveau og spille mod enten finske, svenske eller svejsiske klubber eller landshold ved hvad det kræver – og så blot eks. at tabe 2-3 mod Sverige (efter at have ført 2-0 efter 2 perioder) og lave andre fremragende resultater i denne periode. Desværre formåede vi i Dansk Floorball (af mange årsager) ikke at holde momentum, fastholde niveauet samt videreudvikle dette i vores foreningers organisationer og eks. at få et ”solgt” os til landsdækkende medierne (specielt TV) – ellers havde sportens kendskab og omfang i den brede danske befolkning måske set helt anderledes ud i dag.

5)      Hvilke spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?

Jeg har været privilegeret af, at spille på samme hold med mange dygtige spillere gennem tiden. Af dem som jeg specielt husker – er de danske øst-spillere som bla. Esben Larsen, Morten Petersen, Daniel Bernadino, Jesper Bo Olsen, Johan Wall, Frank ”Skipper” Bendsen, Allan Poulsen, Kasper Sindt, Nicolai Frobøse, Jack Vest og Tobias Nielsen – har sikkert glemt et par stykker!.

Fra vest har dem som har gjort størst indtryk på mig været spillere som Kim Haagensen, Allan Jensen og Michael Andersen, som har haft deres store bidrag til deres respektive holds succeser.

På landshold var det altid en fornøjelse at spille sammen med Henrik Jensen, Kenneth Bork, Anders ”Skalle” Jensen og Morten Andersen – og i min tid som assisterende træner, at stå i spidsen for spillere som bla. Jesper Schow, Kim Olesen, Lars Jespersen, Brian Nielsen, Stefan Hedorf, Lasse Olesen, Martin Erichsen og Henrik Engelsen.

 

6)      Hvilken ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med Floorball?

Fra den meget spæde start i starten af 90’erne var bl.a. Franz Veisig i Helsingør en af de store drivkræfter for at vi flyttede sporten til den som vi kender i dag. Derudover har bl.a. Anders Hørsholt og Johan Wall i Kjøbenhavn FK, Torben Lund i Hvidovre samt Allan Guldborg i FFK haft direkte indflydelse på min karriere som spiller/træner ved at forsøge at skabe de bedste forudsætninger for os dengang ved deres arbejde i kulissen.

I de senere år kan man ikke komme uden om vore allesammens ildsjæl, Per Stærk, som har gjort et kæmpe arbejde for vor sport –og fortjent blev nomineret til diverse priser bl.a. i forbindelse med DR Sportens år 2011.

Derudover vil jeg fremhæve, fra mine aktive år som spiller, personer som bl.a. Helge Overgaard og Stig Engdahl (svensker), som var dygtige og vigtige personer bag landsholdet i 90’erne.

7)      Kan du en anekdote fra din floorballtid?

Ha ha … jo da… haft mange på banen, men lad mig tage én HELT speciel, som foregik udenfor banen. Det var EM i Schweiz 1995, hvor mindst 3 landshold (Rusland, Tjekkiet og os) blev ”indkvarteret” 10-20 meter under jorden i en beskyttelses-bunker (tror vist ikke lige den havde gået i dag J). Ikke nok med, at vi var indkvarteret under jorden – HELE holdet sov i et og samme rum, hvor der var stillet 12-15 køjesenge sammen, så det var en kæmpe køjesenge (.. behøver vist ikke at nævne noget om lugten, da tørring af svedtøj m.m. også foregik på gangene!). Til middag tilberedte vi spillere selv maden i feltkøkkenet og da der kun var råd til spaghetti/kødsovs, så måtte vi selv sætte lidt “kryderi” på oplevelsen ved at tildele stjerner for kreativitet, smag mm hver aften. Så ingen tvivl om at i forhold til nogle lande var vi mindre gode end vore modstander på banen, men mon ikke også at forholdene spillede en hel del ind med hensyn til vores indsats på banen J

-…men omvendt her ca 20 år efter er det sådan noget man husker og sikkert til den dag man stiller træskoene.

8)      Hvilken udfordringer forbinder du med floorball i klubregi?

Jeg har siden VM 2006 i Sverige ikke haft meget med sporten at gøre udover et par instruktør jobs og arbejdet i kulissen med bl.a. Steen Houman og Ken Romme med træner-uddannelserne.

Har kun set et par kampe i de sidste par år – primært herre DM-finalerne og min fornemmelse er, at det er de samme udfordringer som vi kæmpede med dengang i 90’erne: at få fat i de unge og få dem fastholdt, få sporten udbredt og accepteret i den danske befolkning og ikke mindst mediedækning!

Lært af historien, håber jeg at man i dag arbejder bedre sammen klubberne imellem med det der virker og udbreder det til andre klubber til sportens bedste i Danmark. Primært fokus bør være, at tiltrække børn/unge (derved kommer en del forældre også til) og ikke mindst at fastholde dem gennem de ”svære” teenage år, hvor meget andet frister.

9)      På 25 år har DaFU opnået små 7000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?

Har ingen anelse .. målet bør måske ikke så meget være et bestemt antal, men mere, at man igennem de næste 25 år løbende fra DaFUs og dens foreningers side har en klar udviklingsplan, som samlet flytter sporten fra hvor den er nu (og har været de sidste 15 år?) til en anerkendt sport, som eks. fodbold, håndbold og ishockey.

 

10)   Hvad er/var din rolle i floorball?

– spiller i Kjøbenhavn FK, Rødovre og Hvidovre, samt landshold (i 90’erne)

– assisterende træner i Kjøbenhavn FK (1996-1999) og Hvidovre (2000-02)

– træner i FFK (2002-04)

– assisterende træner på herre A-landsholdet (2004-06)

– diverse opgaver i DaFU – (primært instruktør)

I dag har jeg ingen rolle indenfor sporten, men ”nøjes” med at holde mig aktiv med oldboys ishockey i Rødovre 2-3 gange om ugen.

 

11)   Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten?

Som sagt har jeg ikke den store føling med sporten mere, men at vi har fået en landsdækkende turnering må alt andet lige være udvikling i den rigtige retning. Et ”lokomotiv”, hvor vi kan udstille vore dygtigste hjemlige spillere og forhåbentlig tiltrække landsdækkende sponsorer og TV-dækning (de mere etablerede kanaler og ikke ”kun” KanalSport/Sport45).

Jeg håber, at sporten med tiden kan udvikle sig i ”alle” byer og ikke kun primært være repræsenteret i  ”ishockeybyerne” – men bl.a. Benløse er jo et godt bevis på at det kan lade sig gøre.

12)   Ordet er frit

Allerførst et stort tillykke til DaFU – og til alle dem, der har været en del af det.

Som alle andre i dette forum, vil jeg ydmygt gerne takke for mange gode timer, turer og oplevelser med mine medspillere, gode fights med mine modstandere – og ikke mindst til alle dem der har stået i kulisserne, arrangeret det praktiske, dømt kampene og organiseret for at vi andre på banen kunne udfolde vore ambitioner.

Sidst men ikke mindst en tak til dig, Steen for at vække mange gode minder til live igen i en verden jeg for en tid lidt havde glemt J – dels ved at læse de mange gode indslag, dels ved at bladre gamle billeder, kamprapporter og andet materiale igennem fra “skrap-bøgerne”.

GOD FLOORBALL FREMTID TIL ALLE……

søren reinholdt

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s