Her følger anden del af hvad det er Frederik Bloch hos DaFU skal lave fremadrettet omkring talentudvikling. Et projekt som DaFU har fået støtte til fra DIF

#6 ATK, eller aldersrelateret træningskoncept skal DaFU til at arbejde med, kan du løfte sløret lidt for hvad dine tanker er omkring dette

Mine tanker omkring den aldersrelaterede træning er, at det er vigtigt at holde sig for øje, at ATKen bliver et godt værktøj, som de kan anvende i deres daglige træning af børn og unge. Derfor er intensionen at udforme vores ATK, så den kan være så praksisnær som mulig, således at den kan anvendes direkte ude i hallerne. Jeg tror ikke på, at de store teoretiske udredninger om aldersrelateret træning af børn vil fange trænerne på samme måde, som en mere konkret og praksisbaseret ATK, som det kendes fra blandt andet ishockey, der virkelig har lykkedes med at fremlægge deres budskaber på en konkret og ikke mindst anvendelig måde for trænerne. Jeg har i min research i forhold til floorballens ATK læst en stor del af de andre idrætsforbunds koncepter igennem og de rummer alle nogle spændende elementer, som vi sagtens kan lade os inspirere af. Jeg tror dog, at det er vigtigt at sætte sig i modtagerens sted, hvis ATK skal blive anvendt og ikke bare være en mappe trænerne hiver frem en gang om året. Det er helt afgørende, at det materiale der bliver udarbejdet udgør en værdi for træneren så den hermed anvendes. Selvfølgelig skal ATKen indeholde den nødvendige viden omkring træning af børn og unge, med den skal indeholde konkrete øvelser, som trænere direkte kan anvende i deres træning.

Jeg har haft en god dialog med det skånske innebandy forbund omkring deres aldersrelaterede træning af børn og unge og de er meget bevidste om, at det handler om at kunne give deres trænerne og ledere nogle basale redskaber til at strukturere træningerne hjemme i klubberne. Det skånske innebandy forbund har for nyligt udarbejdet deres nye ATK og her har jeg fået en masse gode og interessante inputs. I Skåne er der 12.000 aktive floorballspillere og de har mange af de samme udfordringer omkring deres børne- og ungdomsfloorball. En stor del af deres ungdomstrænere er forældre til børn, der spiller floorball og mange af dem har enten ingen eller meget begrænset kendskab til floorball, hvorfor de ofte ikke har de grundlæggende forudsætninger for at kunne give børnene de basale floorballmæssige færdigheder. Dette har fået dem til at sadle om i forhold til, at deres ATK skal operere på et helt grundlæggende niveau, hvor det først og fremmest handler om at give deres ungdomstrænere og ledere nogle værktøjer til at arbejde med deres børn og ungdomsspillere.

Jeg har selv trænet ungdomshold og ved herfra, hvor vigtigt det er at få nogle input til ens træning for hele tiden at kunne udvikle sig. Her håber jeg, at floorballens ATK kan være medvirkende til, at nuværende som kommende ungdomstrænere og forældre kan få den basale viden der gør, at de kan skabe inspirerende og motiverende ungdomstræninger der gør, at vi kan få endnu flere til at spille floorball.         

#7 Skal der udarbejdes materiale til en decideret ATK floorball bog

Floorballens ATK kommer til at være opbygget således, at den består af en generel floorball ATK samt tre specifikke aldersinddelinger til de forskellige aldersgrupper, som vores ATK kommer til at omhandle. Dette betyder, at vi giver nuværende og kommende ungdomstrænere en rigtig god og solid viden om hvad og hvordan børn og unge skal træne mest hensigtsmæssigt i de forskellige aldersgrupper. Derudover vil ATK indeholde konkrete øvelser og anvisninger til, hvordan træningen i hallen kan udføres. Denne model er både inspireret af den nye svenske udviklingsmodel og af det arbejde som Ishockey har publiceret. Vi lægger dog meget stor vægt på, at ATK bliver udformet på en sådan måde, at den tage udgangspunkt i de værdier som kendetegner dansk idræt.        

#8 Hvordan skal talentudviklingen sættes i rammer fremadrettet

Først og fremmest så foregår talentudvikling 95 procent af tiden ude i klubberne, hvor spillerne har deres daglige gang. Netop derfor er det helt afgørende, at klubberne og ikke mindst trænerne er klar over hvilke elementer, der er vigtige at arbejde med for at dygtiggøre deres udøvere i de forskellige aldersgrupper. Der er rigtig mange dygtige ungdomstrænere ude i landet, men arbejdet med talentudvikling kan altid blive bedre. Derfor er det helt afgørende, at trænerne får nogle konkrete værktøjer og viden, som de kan gøre brug af i deres arbejde med at uddanne deres spillere bedst muligt. Talentudvikling handler dybest set om at give spillerne de bedst mulige forudsætninger for at udvikle deres talent. Dette gøres blandt andet ved at give dem nogle redskaber og færdigheder, som de kan bygge videre på. Det er DaFUs intention, at ATKen skal være medvirkende til, at trænerne og spillerne får en bedre forståelse for arbejdet med ungdomsspillere, så de ved, hvordan de skal arbejde med dem. Træneren har et meget stort ansvar for at skabe et miljø og en kultur omkring træningen og kampene, hvor spillerne føler sig trygge og oplever, at de bliver taget seriøst. Talentudvikling handler ikke om at vinde ungdomskampene, men om at give spillerne mulighed for at prøve sig selv og hele tiden udvikle sine færdigheder også selvom det betyder, at man mister bolden eller taber en kamp. Helt generelt er det utroligt vigtigt, at man sørger for at adskille ungdoms- og seniorfloorball fra hinanden, forstået på den måde, at der skal være plads til at tabe sine kampe, når man spiller ungdomsfloorball. Hvis du hele tiden kun anvender de bedste spillere, får du aldrig nogensinde udviklet alle mand i truppen og ingen træner ved, hvem der på sigt vil udvikle sig mest. Derfor er det helt afgørende, at man som ungdomstræner hele tiden holder sig for øje, at det handler om udvikling og vægter det sociale højt. I Sverige er de indenfor de seneste år blevet bevidste om, at ungdomsfloorballs vigtigste opgave er at skabe positive oplevelser for de unge. I Sverige er man i øjeblikket i gang med at foretage den samme proces som vi også i DaFU forsøger at indarbejde. Den svenske udviklingsmodel viser med al tydelighed, at det paradigmeskifte som foregår netop nu, hvor fokus går fra partout at vinde ungdomskampene til i stedet at skabe optimale rammer for spillernes udvikling. I Skåne har de derfor blandt andet valgt at gå væk fra at udvælge de bedste spillere til deres U15 distriktshold, da deres analyser viser, at alt for mange spillere vælger floorballen fra, hvis de fravælges i en tidlig alder.       

 #9 I mit blogindlæg https://steenhouman.com/2013/02/08/floorball-lidt-om-herre-u19/ kredses der om hvordan det kunne ske, hvad er dine kommentarer på dette. Samt hvad tænker du om ideen om at have trænerne med som obligatorisk

 Helt generelt er der ingen tvivl om, at det vil kunne give dansk floorball et kæmpe løft, hvis vi kunne være bedre til at videndele. Her er talentsamlingerne helt oplagte, da trænerne får mulighed for at hente inspiration og kunne erfaringsudveksle på tværs med ligesindede trænere. Jeg har dog som talenttræner i Øst oplevet, at det er uhyggeligt svært at fange trænerne og få dem med på samlingerne. Dette tror jeg ofte hænger sammen med, at klubtrænerne har rigtig mange kasketter på i klubberne og derfor ikke har overskud til at deltage. Jeg er grundlæggende meget enig i, at trænerne i ligeså høj grad som spillerne har brug for inspiration. Jeg har selv været ungdomstræner, så jeg ved kun alt for godt, hvordan klubtræningerne fungerer. Talentsamlingerne er altid åbne for klubtræner og det er selvfølgelig helt oplagt, at trænerne skal være med på talentsamlingerne.            

 #10 Har vi den rigtige turneringsstruktur for ungdom, hvis vi ønsker talentudvikling

I forhold til turneringsstrukturen så mener jeg grundlæggende, at ungdomsturneringen er fin som den er. Der er dog ingen tvivl om, at man ud fra et udviklingsperspektiv skal være meget opmærksom på at have et attraktivt tilbud til de nye klubber og spillere, der kommer ind i sporten, så de starter med at få en succesoplevelse med floorball. Det er yderst vanskeligt at starte et ungdomshold op og bibeholde begejstringen ved sporten, hvis man første sæson som man bliver tilmeldt danmarksturneringen taber alle sine kampe meget stort. Derfor synes jeg også, at den nye flexrække er et rigtigt godt tilbud til de klubber, hvor grundlaget for et ungdomshold er spinkelt eller hvor der er mange nye spillere. Det er alt andet lige sjovere at få nogle tætte kampe i løbet af sæsonen, hvor du får en mere ligeværdig modstander, da det er med til at give de unge spillere nogle flere succesoplevelser og det er netop dem vi skal have for øje, når vi taler om ungdomsfloorball og talentudvikling.


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.