Tror nogen gange at vi voksne glemmer hvad børn og unge faktisk godt kan lide ved floorball, eller rettere i princip alle idrætter.
Innebandymagazinet kører deres ugens forening, og her svarer deres formand, som ikke har meget foreningsbaggrund dette:
var att man var med för att ha kul, för att lära sig nåt nytt och att vi alla var lika.
Föreningslivet handlar ju om att ge chansen till varje barn att prova olika idrotter och att utvecklas. Idrotten ska vara tillgänglig för alla!
Jeg er fuldstændig enig, inddrager man talentudvikling i dette så er det de berømte 3P
Participation
Præstation
Personlig udvikling
Vil du lykkes som træner at skabe et miljø, hvor du har udøvere der bliver gode på sigt (18- år), skal du fastholde så mange som mulige, i så lang tid som muligt og med så god kvalitet som muligt.
I sporten, også floorball ser vi desværre bare mange ukuniga (har ikke et godt ord på dansk) forældretræner der misforstår deres opgave fuldstændigt, og laver tidlig selektion og vælger fra, og dermed mister spillere, i stedet for at fastholde dem og udvikle dem.
Jeg har mødt mange trænere der kun bruger de bedste spillere og udvikler dem, og de fleste kan godt se hvem der er bedt her og nu på et U9, U11 U13 eller U15 hold.
Men jeg har endnu ikke mødt den træner, der kan sige noget om hvem der bliver gode når de bliver gode som seniorspillere!
Vi har en ide om det, men der er ingen der har formået dette.
Saddick Adams er et eksempel på dette. Han blev som 17 årig kåret som det største fodboldtalent i verden bland de 17-19 årige), foran spillere som Pato, Bale, Aguero, Benzema, Mata, Vela, Walcott med flere.
Men har du nogensinde hørt om ham? han spiller i dag i Oman, efter en karriere i klubber der ikke just lyder klingende.
Så hold fast i at børn kommer fordi de vil have kvalitet og have det godt med det de gør, og husk nu du er træner for alle, ikke kun de få du syntes er gode her og nu
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.