Kasper Sindt har endnu sin første landskamp tilgode som træner, der er masser af kampe på CV’et som spiller. Jeg har spurgt Kasper Sindt en række spørgsmål om hans nye arbejdsområde, her kommer anden del.

#6 Nu bliver du den blot anden danske landstræner, hvilke fordele og ulemper ser du i det ? Frem for de svenskere der traditionelt har været?
Jeg synes ikke, at det skal være en sondring mellem, om man er dansk eller svensk. Det eneste jeg kan konstatere er, at jeg forhåbentlig har et bedre udgangspunkt for at vurdere spillerne i den hjemlige liga på en kontinuerlig basis end mange af mine tidligere svenske kolleger har haft.

#7 Nu skal Danmark ikke med til VM for første gang, så du har lang tid til næste VM, hvilke tanker gør du dig om dette?
Det synes jeg er ærgerligt for Danmark, og et tegn på at nationer vi tidligere har skulle finde under Danmark på verdensranglisten er kommet op på siden af os og endda har overhalet os. For mig betyder det omvendt er der er tid til at bygge det nye fundament op til kvalen i 2014 – en rigtig spændende proces.

#8 Nu kommer den landsdækkende liga, hvilken betydning kommer det til at have for landsholdet?
Jeg er meget spændt på, hvordan den nye liga kommer igang. Det kommer forhåbentlig til at betyde, at spillerne presses yderligere i flere kampe i løbet af sæsonen. Jeg håber virkelig, at spillerne tager denne udfordring op og er villige til at lægge nogle flere interessetimer i den sport vi alle elsker. Men ingen tvivl om at det vil kræve ekstraordinære ressourcer af både spillere og klubber. Nogle klubber er klar – andre skal arbejde rigtig hårdt for at kunne være med. Mht finaleserien så skal jeg overbevises om at op til 5 kampe er den rigtige løsning for dansk floorball på kort sigt. Jeg synes 1 kamp og floorball klæder hinanden rigtig godt, Men måske jeg bliver klogere.

#9 Hvordan vil vi se Danmark komme til at spille, har du gjort dig tanker om spillestilen (nu afhænger det jo også om man mødet top 4 i verden eller resten)
Der vil jeg lade Jer vente lidt i spænding, men jeg kan garantere, at der spilles 100% for at opnå resultater.

#10 Hvilke forventninger har du til de spillereder gerne vil på landsholdet (træningsmængde, niveau)
Det er klart, at vi har visse krav til spillerne både fysisk, teknisk og taktisk.Trænerteamet vurderer og tester spillerne på samlingerne, og hvis de leverer på højt niveau går vi ud fra at de passer deres træning. Som landsholdsspiller skal du være i stand til at levere på allerhøjeste niveau flere dage i træk. Er man i betragtning til landsholdet forventes det derfor også, at man har har alle de grundlæggende floorballfærdigheder på plads, men det er klart at vi er opmærksomme på spillernes floorballhistorie og udviklingspotentiale og vi vil selvfølgelig gøre alt for at guide dem, så de leverer optimalt ud fra de rammer, vi sætter op. Det kan betyde at spillerne tager hjem fra en samling med et par gode råd til videre udvikling på træningsbanen og i fyslokalet

Du kan læse første del her


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.