Fodbold: Esbjerg, skuden er vendt (næsten)

Esbjerg fB er på mange måder et spændende case-studie i moderne fodboldøkonomi. Ikke mindst fordi klubben i dag har en meget bred ejerkreds – noget der både rummer klare fordele og markante udfordringer.

På plussiden giver mange ejere en bedre risikospredning og flere kompetencer at trække på. Flere hoveder kan byde ind med netværk, viden og kapital, og det kan være en styrke, når der skal træffes strategiske beslutninger. Til gengæld kan det også betyde langsommere beslutningsprocesser, interne interesser der skal balanceres, og risiko for uenighed om retning og ambitionsniveau. I en fodboldklub, hvor tempoet er højt og følelserne store, kan det blive en udfordring.

Ser man på Esbjergs sportslige udvikling de seneste år, er kontrasterne til at tage og føle på. I 2019 bliver klubben nummer 3 i Superligaen – tre år senere, i 2022, rykker de ud af 1. division. Det er tæt på et skoleeksempel på et kollaps, vi meget sjældent ser så dramatisk i dansk fodbold. Det understreger, hvor dyrt det kan være, når strategi, økonomi og sportslige dispositioner ikke hænger sammen.

Til gengæld er der nu en anden og mere positiv fortælling i gang uden for kridtstregerne. Klubben har vendt skuden økonomisk. Pengene fosser ikke længere ud af kassen, som de gjorde tidligere, og et forventet minus på omkring 2,5 mio. kr. i år er – set i kontekst – faktisk godkendt. Omsætningen er på vej i den rigtige retning, om end den stadig er et stykke fra niveauet i de gode Superliga år. En vigtig indikator er dog, at sponsorerne er vendt tilbage, og det er ofte det første tegn på, at omverdenen igen har tillid til klubbens projekt.

På udgiftssiden er millionlønningerne i spillertruppen væk. Der er stadig spillere med gode lønninger, men gennemsnitslønnen ligger nu under 500.000 kr. Det er et helt andet lønspor end tidligere – og mere i tråd med den række, Esbjerg aktuelt befinder sig i. Den økonomiske karakterbog går samlet set i den rigtige retning, men der er stadig brug for fornuft, tålmodighed og konsolidering, før der kan skrues for alvor op for ambitionerne.

For skal Esbjerg tilbage i Superligaen på en bæredygtig måde, kræver det, at omsætningen øges markant. Der skal formentlig kunne lægges omkring 20 mio. kr. oven i de nuværende personaleomkostninger, hvis man vil have en trup og stab, der realistisk kan konkurrere i landets bedste række. Spørgsmålet er, om den brede ejerkreds kan og vil løfte den del – og om man denne gang kan få sportslige ambitioner og økonomisk ansvarlighed til at gå hånd i hånd.

Hvad vil ejerskabet?

Esbjerg er igen på danske hænder og klubben er næsten i balance økonomisk set, så på den ene side så er der rimelig styr på butikken, men på den lange bane, er der penge nok til at kunne være med i kampen om Superligaen? Så her skal der findes nogen der er klar på smide kassen og det er typisk udenlandske ejere. Så Esbjerg kunne være til salg, hvis det rigtige tilbud kommer.

En udfordring og en styrke er at ejerskabet består af mange ejere, rigtig mange. Styrken er at der er mange til at dele ansvaret men udfordringen er også at være enig.

Hvis ledelsen siger, vi vil gerne have 100 mio til at understøtte udviklingen, så er det ikke sikkert at alle ejerne har den økonomiske mulighed at bidrage til dette!

Placering seneste 10 år

Tre ligaer på 10 år, fortæller om alt andet end stabilitet

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge

Område	Note
TV penge	Der er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen, samt fra europæiske kampe.
Sponsorindtægter	Klubben oplyser ikke dette i regnskabet
Entreindtægter	Det er ikke på matchday indtægter en klub har sine største indtægter og klubben estimeres til at ligge på omkring 6 mio
Præmiepenge Europa	Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-50 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 140 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre.
Spillersalg	Klubben oplyser ikke dette i regnskabet

Dette indlæg kan frit bruges af andre medier så længe der linkes og skribenten krediteres

Ejerforhold

• Keld Droob A/S
  • Ejerandel: 5-9,99%
• FLEMMING COPSØ HOLDING ApS
  • Ejerandel: 5-9,99%
• JØRGENSEN HOLDING ApS
  • Ejerandel: 5-9,99%
• LYNGVIG ApS
  • Ejerandel: 5-9,99%
• BLUE WATER INTERNATIONAL A/S
  • Ejerandel: 5-9,99%
• E. BANK LAURIDSEN HOLDING A/S
  • Ejerandel: 5-9,99%
• BRAA INVEST A/S
  • Ejerandel: 5-9,99%
• JENSEN & JENSEN HOLDING A/S
  • Ejerandel: 5-9,99%
• HOFFMANN ESBJERG HOLDING A/S
  • Ejerandel: 5-9,99%
• CLAUS SØRENSENS FOND HOLDING A/S
  • Ejerandel: 5-9,99%
• Hounisen Group ApS
  • Ejerandel: 5-9,99%
• RIKLIN ApS
  • Ejerandel: 5-9,99%
• Tjørnelund Holding ApS
  • Ejerandel: 5-9,99%
• Familien Helt Invest ApS
  • Ejerandel: 5-9,99%
• HrMoro Holding ApS
  • Ejerandel: 5-9,99%

Økonomisk karakterbog

Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.

A = Fremragende
B = Særdeles velfunderet
C= Det er ok, men hav opmærksomhed
D = Alle advarselslamper blinker
E = Er skibet er ved at synke?

Omsætning

Nettoomsætning er klubbens primære indtægter, den samlede omsætning er med spillersalg. Klubben oplyser ikke dette i deres regnskab, og er derfor et estimat

Samlet omsætning er med spillersalg, men da klubben ikke oplyser spillersalg er det ikke medtaget

Årets resultat

Seneste 10 år	-142,7 mio
Seneste 5 år	-74,9 mio
Seneste 3 år	-33,4 mio

Billetpris

Hvad ville billetprisen være det enkelte år, hvis entre pris skulle dække underskud, samt hvad tjener klubben i snit pr tilskuer, ikke forstået som at det er på den enkelte tilskuer man tjener, men klubbens overskud holdt op mod antal tilskuere.

Da det var værst, skulle hver tilskuer have betalt næsten 1000 kr pr kamp de så

Personaleomkostninger

Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Spillerbudget

Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.

Årsløn gennemsnit spillertrup

Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Antal ansatte

Dette gælder alle ansatte og det skal forstås som årsværk. En klub kan have mange ansatte som ikke er på fuldtid.

Gæld i alt

For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

Aktiver

Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.

Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi

Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla

Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver

Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

Soliditetgrad

I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetsgrad.
En soliditetsgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.

En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).

Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb

Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.

Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.

Spillersalg

Klubben oplyser ikke dette i deres regnskab

Transferrettigheder spillertrup

En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.

Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.

Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.

Tilskuerudvikling

Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi

Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.

Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.

Når en klubs værdi skal fastsættes, er der mange faktorer der spiller ind, specielt hvad forholdene er for både ejer og køber! Dette vil afspejle en del.

Ligeså hvad er klubbens potentiale men også klubbens evne til at tjene penge, om end det sidste i en fodboldbranchen ikke er så vigtig!

Skal du købe klubben, så starter prisen på knap 30 mio

Økonomiske funderinger

Fremtidsmuligheder

• Hvis klubben ønsker at tage næste skridt sportsligt, hvad vil det kræve økonomisk?
  Skal Esbjerg rykke op

Skal Esbjerg have en økonomi der hedder top 2 i 1.div, så skal der øges med 20 mio, så klubben er et stykke derfra!

Skal Esbjerg begå sig i Superligaen, ja så er det samme billede. Klubben der undgår nedrykning skal ende som nummer 10, og udviklingen viser at skal du være nummer 10 økonomisk set, så hedder det 50 mio på personaleomkostninger, og gerne mere hvis du vil have luft til stregen. Så Esbjerg skal løfte sig markant.

Kilde: Esbjergs regnskaber

Note: Der tages højde for fejl, i form af slåfejl, fejl i formler og andet kildedata