Skive IK fylder ikke meget i de store nationale overskrifter, men økonomisk set er klubben en ret interessant case i dansk fodbold. Hvor andre klubber jagter hurtige sportslige resultater med nye rigmænd og store investeringer, har Skive valgt en mere jordnær og langsigtet vej.
Klubben fået balance i regnskabet ved at skære en stilling væk – en hård, men klassisk greb i en verden, hvor der sjældent er lette løsninger. Det betyder, at der nu igen er plus/minus nul på driften, og det bygger videre på et billede af en klub, der grundlæggende har styr på økonomien.
Over de seneste 10 år har Skive samlet set kun tabt omkring 800.000 kr. Set i lyset af, hvor volatile fodboldbudgetter typisk er, er det faktisk et udtryk for en bemærkelsesværdig stabilitet. Personaleomkostningerne ligger på samme niveau som for 10 år siden – i en tid hvor lønspiralen for mange klubber ellers er løbet løbsk. Det fortæller om en klub, der kender sit niveau og holder fast i det.
Gælden er under kontrol, og egenkapitalen er positiv. Den er ikke stor, men det er ofte vigtigere, at den er robust og realistisk, end at den ser imponerende ud på papiret. Man kan sige, at Skive økonomisk set spiller på de sikre procenter frem for at satse på den store gevinst.
Sportsligt har udviklingen i dansk fodbold dog ændret spillereglerne. Flere klubber i toppen af 1. og 2. division har fået investorer, der skyder mange millioner i projekterne. Det gør det svært for en klub som Skive at sigte mod 1. division på den korte bane. Mere realistisk er det, at klubben etablerer sig som et stabilt hold i den bedste halvdel af 2. division – og gør det på et bæredygtigt grundlag.
Den økonomiske karakterbog afspejler også udviklingen: Skive er på vej mod en solid B-rating efter tidligere at have ligget og rode omkring et C-niveau. Det er måske ikke glamourøst, men i en sportsøkonomisk virkelighed med alt for mange eksempler på klubber, der kollapser efter dristige satsninger, er Skive IK et eksempel på, at sund fornuft og stram økonomistyring stadig har sin berettigelse.
Det bliver næppe Skive, der sprænger banken – men det bliver heller ikke Skive IK, der går konkurs. Og i det lange løb kan det vise sig at være en ganske fornuftig strategi.
Hvad vil ejerskabet?
Slå ikke større brød op end du kan bage, det kunne gælde for klubbens ejerskab, som meget fornuftigt ikke satser butikken økonomisk, men viser økonomisk ansvarlighed. Det er god jysk fornuft. Det betyder dog også at Skive overvejende med den økonomi der er, bliver på nuværende niveau.
Placering seneste 10 år
Klubben har svinget mellem 1.div og 2.div men spørgsmål er om Skive der ikke har øget økonomisk på se 1.div som noget langt væk.

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge
| Område | Note |
| TV penge | Der er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen, samt fra europæiske kampe. |
| Sponsorindtægter | Klubben oplyser ikke dette i regnskabet, men forventes at ligge på omkring de 4-5 mio |
| Entreindtægter | Klubben oplyser ikke dette i regnskabet, men forventes at ligge på mellem 0,5 mio og 1 mio |
| Præmiepenge Europa | Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-50 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 140 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre. |
| Spillersalg | Klubber der ligger i 2.div skal ikke forvente spillersalg af synderlig værdi |
Dette indlæg kan frit bruges af andre medier så længe der linkes og skribenten krediteres
Ejerforhold
Skive IK
Økonomisk karakterbog
Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.
A = Fremragende
B = Særdeles velfunderet
C= Det er ok, men hav opmærksomhed
D = Alle advarselslamper blinker
E = Er skibet er ved at synke?

Omsætning
Nettoomsætning er klubbens primære indtægter, den samlede omsætning er med spillersalg. Klubben oplyser ikke i deres regnskab hvad nettoomsætning er, og er derfor et estimat.

Årets resultat
| Seneste 10 år | -0,5 mio |
| Seneste 5 år | -0,8 mio |
| Seneste 3 år | -0,8 mio |

Billetpris
Hvad ville billetprisen være det enkelte år, hvis entre pris skulle dække underskud, samt hvad tjener klubben i snit pr tilskuer, ikke forstået som at det er på den enkelte tilskuer man tjener, men klubbens overskud holdt op mod antal tilskuere.
Hvis tallet er positivt, svarer det til hvad hver enkelt tilskuer kunne have fået, hvis overskud skulle deles ud.

Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Spillerbudget
Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.
Da klubben ikke køber spillere, giver det ikke mening at lave dette
Årsløn gennemsnit spillertrup
Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Antal ansatte
Dette gælder alle ansatte og det skal forstås som årsværk. En klub kan have mange ansatte som ikke er på fuldtid.

Gæld i alt
For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetsgrad.
En soliditetsgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb
Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.
Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.
Da klubben ikke køber spillere er det ikke medtaget.
Spillersalg
Da klubben ikke sælger spillere er det ikke medtaget.
Transferrettigheder spillertrup
En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.
Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.
Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.
Da klubben ikke køber spillere er der ingen transferrettigheder
Tilskuerudvikling
Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.
Der er plads til nærmest det dobbelt på stadion, klubben har ikke helt lykkedes med at løfte her

Klubværdi
Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.
Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.
Når en klubs værdi skal fastsættes, er der mange faktorer der spiller ind, specielt hvad forholdene er for både ejer og køber! Dette vil afspejle en del.
Ligeså hvad er klubbens potentiale men også klubbens evne til at tjene penge, om end det sidste i en fodboldbranchen ikke er så vigtig!
Skal du købe klubben, så er prisen lidt over de 5 mio

- Hvis klubben ønsker at tage næste skridt sportsligt, hvad vil det kræve økonomisk?
Skal Skive rykke op, skal der findes 4-5 mio mere årligt.
Skulle Skive komme i 1.div, skal der hentes nogle mio, for ellers peger den økonomiske pil mod nedrykning!

Kilde: Skives regnskaber
Note: Der tages højde for fejl, i form af slåfejl, fejl i formler og andet kildedata
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.