Håndbold: Økonomisk udvikling 2016-25 herreligaen

Udviklingen i håndboldligaens økonomi: Et indblik i vækst og opmærksomhedspunkter

I perioden fra 2016 til 2025 har håndboldligaen gennemgået en markant økonomisk udvikling. Omsætningen er steget med 84%, og i 2025 blev den symbolske grænse på 300 millioner kroner rundet for første gang. Det viser tydeligt, hvordan klubberne har formået at udvikle deres økonomiske fundament, særligt efter en periode med stilstand. Selvom der kun er tale om estimater, grundet at ikke alle klubber har selskaber og regnskaber, peger tallene på en positiv retning for ligaens økonomiske vækst.

Et centralt opmærksomhedspunkt er, at stigningen i omsætningen ikke direkte har ført til øget økonomisk overskud. Ligaen har som helhed registreret et underskud på cirka 70 millioner kroner over de seneste 10 år. Det understreger, at der fortsat er økonomiske udfordringer, som kræver opmærksomhed og strategisk arbejde, især med hensyn til klubbernes langsigtede lønsomhed. Det er også bemærkelsesværdigt, at de klubber, der opnår et overskud, sjældent rammer over 2 millioner kroner – hvilket viser balancen mellem at drive en sund økonomi og samtidig investere i spillet og faciliteter.

Når vi ser på personaleforhold, er der sket en positiv udvikling med flere ansatte i klubberne. Den gennemsnitlige klub har i 2025 hele 22,5 ansatte. Dette afspejler ambitionen om et professionelt setup, både administrativt og på sportslig front. Dog kræver en sådan udvikling et stærkt økonomisk fundament, og det er værd at bemærke, at antallet af ansatte i gennemsnit overstiger klubbens økonomiske råderum, hvilket kan føre til pres på de økonomiske rammer.

Lønomkostningerne for alle ansatte, herunder spillere, er steget markant – en forøgelse på 67% siden 2016. Det afspejler dels en voksende professionalisering, dels en øget investering i både danske og udenlandske spillere. Én interessant tendens er, at mens danske spillere ofte søger til udlandet for bedre udviklingsmuligheder og højere løn, ser udenlandske spillere den danske liga som et springbræt til videre karriere. Dette giver ligaen mulighed for at tiltrække internationale profiler, men samtidig kan det betyde øget konkurrence for danske talenter, hvad angår spilletid.

Investeringerne har naturligvis også betydning for klubbernes gældsforhold og egenkapital. Mens den samlede gæld for ligaen har ligget stabilt over perioden, er der sket en ændring i fordelingen af gælden mellem klubberne. Det skaber en vis stabilitet, men individuel gæld kan stadig udgøre en udfordring. Soliditetsgraden (forholdet mellem egenkapital og gæld) varierer betydeligt mellem klubber og kan give indikationer om, hvor robust den enkelte klub er i forhold til økonomiske udsving.

Kigger man på den sportslige præstation i forhold til økonomi, viser udviklingen, at der er en sammenhæng mellem økonomisk formåen og sportsligt niveau. Imidlertid overpræsterer nogle klubber i forhold til deres økonomi, hvilket vidner om både godt lederskab og evne til at optimere ressourcerne – et positivt tegn for ligaens bredde.

Alt i alt har håndboldligaen oplevet en betydelig vækst og professionalisering de seneste år, med en fantastisk stigning i omsætning, flere ansatte og en større international profil. Samtidig er der vigtige indsatsområder, som klubberne skal tage stilling til: At sikre økonomisk holdbarhed på lang sigt, skabe gode rammer for danske talenter og arbejde med balancen mellem sportsligt og økonomisk fokus. Økonomisk transparens og solide strategier vil uden tvivl være afgørende for, om ligaen kan fastholde og fortsætte den positive udvikling i fremtiden.

Dette indlæg kan frit bruges af andre så længe der krediteres og linkes

Data

For perioden er det ikke alle klubber der har haft et selskab bag sig og dermed et regnskab for holdet, derfor skal det medtages at der ikke alle år er 14 klubber der har et regnskab, og det giver noget usikkerhed

Omsætning

Siden 2016 er omsætningen steget med 84%, og i 2025 rundede ligaen for første gang de 300 millioner.

Meget tyder dermed på at efter et par år med stilstand, har klubberne i den grad lykkedes med at øge omsætningen.

Kun få klubber oplyser deres omsætning og derfor er der tale om et estimat.

Ses der på udviklingen i forhold til højeste, laveste og den gennemsnitlige omsætning, så er udviklingen således.

Specielt Aalborg har øget markantmen andre klubber har øget ligeså, og det betyder at en gennemsnitsklub nu ligger på 23 mio.

Klubben med den laveste omsætning har ligget i et spænd på 4-8 mio, med Grindsted som en overraskelse i 2025 med rekordlave 1,1 mio

Årets resultat

Til trods for den øgede omsætning, så kniber det med at få økonomien til at hænge sammen. Så længe der i ejerkredsen er villighed til at understøtte klubberne økonomisk, så er det fint, men som helhed har ligaen tabt knap 70 mio på 10 år!

Ses der på udviklingen for de klubber der har haft største underskud og bedste resultat og gennemsnit de enkelte år ser det således ud. Det interessante er at den klub det enkelte år som kommer ud med det bedste resultat blot to gange er over 2 mio.

Nu skal en klub heller ikke drives med overskud for øje, for det overskud der er det enkelte år, kunne have været brugt til at optimere truppen og staben! Men et overskud gør det også muligt at investere i bedre rammer og at kunne købe spillere!

Antal ansatte

Der er blevet ansat langt flere i klubberne som har øget antal af spillere, staben omkring holdet og selve administrationen. I snit er der 22,5 ansatte pr. klub i 2025.

Da ligaen som helhed giver underskud, svarer det til i snit at hver klub faktisk 2,4 for meget ansat som der ikke er råd til!

Ses der på udviklingen i antal ansatte, så er gennemsnittet steget stille og roligt, og selv den klub med færreste ansatte har bygget på.

Personaleomkostninger

Lønnen er steget med 67% siden 2016, dette da lønningerne er steget og der er kommet flere spillere til

Ses der på udviklingen igen, så har Aalborg i den grad vist vejen, men afstanden mellem top og bund er blevet markant større.

Årsløn

Mindstløn som håndboldspiller er 231.000 om året, og der vil være en del der er på dette. Nedenstående viser hvad årsløn er i snit for alle ansatte, samt hvad du bør tjene hvis du er en topspiller, og dette beløb kan så variere fra klub til klub.

Årsløn har været faldende de første år, dette skyldes at det kun var de bedste spillere der fik en kontrakt i og med klubberne så har ansat flere, hvor det har været spillere fra næste geled, så falder gennemsnittet.

Hvor kommer spillerne fra

Cirka 75% af spillerne er danske, dermed henter klubberne spillere ind fra andre lande, hvor spillere fra Sverige, Norge og Island udgør de fleste.

De bedste danske spillere bliver hentet til udlandet hvor lønnen er bedre, og for mange af de bedste spillere der kommer til Danmark, er det nok også det at komme til en liga med ok lønninger og se det som et springbræt videre. Så skal det med at udenlandske spillere kan komme på forskerordning, hvis de er over et vist beløb.

Dette gør også at danske talenter kan blive udfordret med spilletid, hvilket på sigt så udfordrer et landshold.

Gæld

Den samlede gæld ligger på et stabilt leje, men det dækker også fra at en klub har stået for en stor del af den samlede gæld, til at det er mere spredt ud nu

Den gennemsnitlige gæld har ligget meget stabilt for perioden

Egenkapital

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).

Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

En negativ egenkapital er som udgangspunkt ikke godt!

Soliditetgrad

I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.

En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Klubber

I nedenstående er nogle af klubberne slået sammen, men dette viser hvor mange sæsoner den enkelte klub har haft i ligaen 2016-2025

Præsterer klubberne som de skal?

Ligger en klub over den stiplede linje, så har den underpræsteret og ligger den under den stiplede linje, har klubben overpræsteret i forhold til klubbens økonomi.

Sammenhæng for perioden er 76%

Kilde: Klubbernes regnskaber

Note: Der tages forbehold for fejl i data og slåfejl, spottes der er man velkommen til at tage fat i mig