KIF Kolding, som historisk set er en af de største institutioner i dansk håndbold, har desværre måtte tage skridtet ned fra ligaen. Med en økonomi, der rangerer som nummer fem blandt klubberne i ligaen, burde nedrykningen ikke være et faktum – men det er den alligevel. Det er ikke godkendt for en klub af KIF Koldings kaliber, men nedrykningen kommer heller ikke som den store overraskelse. Klubben har i løbet af de seneste syv sæsoner flirtet med bunden i fire af dem – et klart signal om, at noget fundamentalt har været galt.
Trods en årlig investering i personaleomkostninger, som placerer klubben blandt de dyrere aktører i ligaen, har indtægterne ikke kunnet følge med. Årets resultat taler sit tydelige sprog – endnu et underskud på knap 8 mio. kr., primært drevet af øgede sportslige lønomkostninger og skader i truppen. Og set over de seneste 10 år har klubben samlet haft et negativt resultat på 25 mio. kr. Alene i 2016 lød underskuddet på 14,2 mio., hvilket vidner om en økonomisk struktur, der gentagne gange har været sårbar.
En umiddelbar betragtning er, at hvis ejerkredsen fortsat dækker underskuddene gennem efterbevilling, så kan klubben naturligvis fortsætte uændret – men det ændrer ikke på pointen: økonomisk bæredygtighed er en nødvendig faktor. Regnskabet fra 2024/25 beskriver strategiske investeringer i spillertruppen, talentmiljøet og kommerciel kapacitetsopbygning, men underskuddet, trods mindre vækst i omsætning, viser først og fremmest udfordringer med balance mellem ambitioner og realitet.
Resultatet fremlægges som en del af en “kontrolleret investering”, men spørgsmålet er, hvornår klubben kan vise stabil sportslig performance på et økonomisk bæredygtigt niveau? Budgettet for 2025/26 skitserer et forventet underskud på 2,7 mio. kr. og sætter fokus på kapitaldisciplin, omkostningsstyring og forbedret kommerciel fremdrift. KIF Konference og partneraktivering nævnes som indtægtskilder, der skal styrkes, men tiden må vise, om disse initiativer kan levere det nødvendige økonomiske fundament.
Uanset fremtidsplanerne står det klart, at en klub med KIF Koldings ressourcer må sigte højere, både sportsligt og økonomisk. Nedrykningen er en klar advarsel: uden reel balance kan ingen klub – heller ikke tidligere giganter – holde sig på toppen.
Placering
Trods en økonomi der tilsiger klubben burde ligge i den anden ende af ligaen, så er faktum at Kolding 4 af de seneste 7 år er blevet nummer 12-14, og nu rykket ud. Det er ikke godkendt.

Omsætning
Klubben oplyser som en af de få klubber faktisk deres regnskab, ros for dette!

Årets resultat
Klubben er afhængig af at få tilført midler, og har samlet tabt 25 mio på 10 år, og seneste regnskab er ikke just god læsning

Personaleomkostninger
Klubben har bygget på efter at der blev sat tæring efter næring, hvad så kostede underskud!

Antal Ansatte
Dette dækker over alle ansatte i klubben. 2016-18 er ikke oplyst i regnskabet

Løn
Hvad tjener man i gennemsnit, og dette er for alle ansatte i klubben.

Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og Likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, så jo højere over 100, jo mere bekymrende.

Gæld i alt
For en håndboldklub er gælden høj

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Præsterer klubben som den skal?
Set over de seneste tre regnskaber 2022-24, hvordan ligger klubberne så? Den stiplede blå linje viser tendensen, ligger en klub over, præsterer den dårligere end hvad økonomien tilsiger, og omvendt de klubber der ligger under, præsterer bedre.
Først når alle klubber er kommet med deres 2025 regnskab, vil nedenstående blive opdateret, og som det ses her, så viser modellen, at for omkring 20 mio, ja så kunne en klub vinder mesterskabet, men da Aalborg rækker ud efter de europæiske topplaceringer, så kræves dette niveau.

Ses der på klubbernes seneste personaleomkostninger er billedet således

Kilde: Klubbernes regnskaber
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.