Randers FC har gennem de senere år positioneret sig som en af de mest solide klubber i dansk fodbold – både på og uden for banen. Med en flot økonomisk udvikling og en markant forbedring af spillertruppen, er kronjyderne gået fra at være en midterklub til nu at aspirere til en fast plads i top 6. Men med succesen følger også øgede forventninger, der stiller krav til den fortsatte udvikling.

En økonomi i topform
En central del af Randers FC’s transformation har været klubbens økonomiske konsolidering. De seneste ti år har Randers formået at levere et samlet overskud på 28,8 mio. kr., hvilket er resultatet af solid styring og langsigtet planlægning. Endnu mere tilfredsstillende er det, at klubbens seneste fem regnskaber alle har været med sorte tal. En præstation, som kun få klubber i dansk fodbold kan matche.

Et markant økonomisk løft ses også på egenkapital-siden. Hvor egenkapitalen i 2020 lå på blot 4,2 mio. kr., er den i dag vokset til hele 50,2 mio. kr. Dette vidner om et både bæredygtigt og sundt økonomisk fundament, der giver Randers FC mulighed for at tænke visionært og strategisk fremadrettet.

En sportslig strategi med ambitioner
Økonomisk stabilitet kommer sjældent alene, og Randers FC har klogt investeret i spillertruppen for både at forbedre det sportslige niveau og skabe et fundament for fremtidige spillersalg. Siden 2021 er truppens samlede værdi firedoblet, hvilket ikke blot gør klubben mere konkurrencedygtig på banen, men også attraktiv for investorer og mulige købere i spillermarkedet. At personaleomkostningerne er steget med 72% over de seneste fem år, samtidig med at regnskaberne stadig viser overskud, er et tydeligt tegn på, at klubben opererer med en bæredygtig model.

Europæisk fodbold har ligeledes været en væsentlig brik i Randers’ succeshistorie. Deltagelse i europæiske turneringer har bidraget med betydelige indtægter, men hvad der bør fremhæves er, at klubbens økonomiske sundhed ikke udelukkende afhænger af disse indtægter – Randers er bæredygtig også uden Europa-succeser dog med krav om spillersalg for at få overskud!

Opmærksomhedspunkter fremadrettet
Selvom Randers FC står stærkt, er det vigtigt, at klubben forbliver ambitiøs og disciplineret. Med den nuværende økonomiske styrke og en dygtigere spillertrup er forventningerne til klubbens præstationer også vokset. Det høje niveau af personaleomkostninger kræver fortsat øget fokus på indtægtssiden, og europæisk fodbold – selvom det ikke er altafgørende – spiller her en væsentlig rolle, både i forhold til indtjening og klubbens image.

Dog må Randers sande at top 5 i Danmark løber fra dem som det er nu, og AGF der er rangeret nummer 5 i Danmark økonomisk set, her er den økonomiske afstand øget mellem de to klubber

Skulle Randers FC ende i nedrykningsspillet frem for i top 6, vil det for mange blive set som en skuffelse – ikke mindst fordi klubben i dag har det økonomiske og sportslige fundament til at spille en stabil rolle blandt Superligaens bedste. Det kræver selvsagt, at klubbens ledelse ikke hviler på laurbærrene.

Et forbillede for andre danske klubber
Med en dygtig ledelse, der har forstået at balancere ambitioner med bæredygtighed, er Randers FC blevet en inspiration for andre danske klubber. Den økonomiske og sportslige balance, som kronjyderne har opbygget, bør stå som et forbillede i en tid, hvor mange klubber kæmper med sorte tal på bundlinjen.

Næste skridt for Randers FC bliver at manifestere sig som en fast top 6-klub, samtidig med at de bygger videre på deres økonomiske fundament og talentstrategi. Det bliver spændende at se, om Randers kan indfri forventningerne – og mon ikke kronjyderne er klar til at tage den udfordring op?

Hvad vil ejerskabet?

Randers FC er lokalt ejet og ejerne er Randers FC Holding, som igen er ejet af 6 selskaber! Dermed er udsyn for ejerne lokalt, og det er er med succes lykkedes at have en god økonomi, så det interessante er om ejerskabet gerne vil fortsætte på lokale hænder, eller om klubben skal sælges til en udenlandsk investor! Ingen tvivl om Randers FC er attraktiv og en ny ejer skal så have den kapital der skal til for at tage næste skridt sportsligt.

Hvis den ejer ikke viser sig, så bliver klubben på lokale hænder!

Placering seneste 10 år

Klubben har været særdeles stabile da de har nærmest vist sig som mest seriøse udfordrer til top 5 klubberne AGF, Brøndby, FCK, FCN og FCM

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge

OmrådeNote
TV pengeDer er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen, samt fra europæiske kampe.
SponsorindtægterKlubben oplyser ikke dette i deres regnskab, men 50+ mio er et godt bud
EntreindtægterDet er ikke på matchday indtægter en klub har sine største indtægter og klubben estimeres til at ligge på omkring 12 mio
Præmiepenge EuropaKan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-50 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 140 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre.
SpillersalgKlubben oplyser ikke dette i deres regnskab, men har historisk set været meget dygtige til dette

Dette indlæg kan frit bruges af andre medier så længe der linkes og skribenten krediteres

Ejerforhold

Klubben er ejet af Randers FC Holding som har følgende ejere

PETRI HOLDING ApS
Ejerandel: 10-14,99%
Stemmeandel: 10-14,99%
Start: 21.11.2023

SLJ Holding Randers ApS
Ejerandel: 15-19,99%
Stemmeandel: 15-19,99%
Start: 12.09.2007

ERIK BUSK JENSEN HOLDING ApS
Ejerandel: 15-19,99%
Stemmeandel: 15-19,99%
Start: 12.09.2007

CALENTEGAARDEN ApS
Ejerandel: 5-9,99%
Stemmeandel: 5-9,99%
Start: 30.09.2021

JHM HOLDING A/S
Ejerandel: 15-19,99%
Stemmeandel: 15-19,99%
Start: 12.09.2007

Hørby Capital ApS
Ejerandel: 10-14,99%
Stemmeandel: 10-14,99%
Start: 26.05.2023

Økonomisk karakterbog

Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.

A = Fremragende
B = Særdeles velfunderet
C= Det er ok, men hav opmærksomhed
D = Alle advarselslamper blinker
E = Er skibet er ved at synke?

Omsætning

Nettoomsætning er klubbens primære indtægter, den samlede omsætning er med spillersalg. Klubben oplyser ikke nettoomsætning, derfor er det et estimat

Årets resultat

Seneste 10 år28,8 mio
Seneste 5 år49,8 mio
Seneste 3 år14,5 mio

Billetpris

Hvad ville billetprisen være det enkelte år, hvis entre pris skulle dække underskud, samt hvad tjener klubben i snit pr tilskuer, ikke forstået som at det er på den enkelte tilskuer man tjener, men klubbens overskud holdt op mod antal tilskuere.

Nu er der ikke mange underskud så dette er billedet. Tallene der er i plus var hvad klubben ville kunne give alle tilskuere der har været på stadion pr. kamp

Personaleomkostninger

Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Spillerbudget

Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.

Årsløn gennemsnit spillertrup

Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Antal ansatte

Dette gælder alle ansatte og det skal forstås som årsværk. En klub kan have mange ansatte som ikke er på fuldtid.

Gæld i alt

For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

15,5 mio er gæld til andre klubber i forbindelse med spillerkøb.

Aktiver

Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.

Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi

Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla

Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver

Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

Soliditetgrad

I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetsgrad.
En soliditetsgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.

En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).

Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb

Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.

Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.

Spillersalg

Klubben oplyser ikke spillersalg i regnskabet, men de oplyser hvad den bogførte værdi er på de spillere der har forladt klubben er, men bemærk det har INTET med det reelle spillersalg at gøre.

Transferrettigheder spillertrup

En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.

Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.

Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.

Tilskuerudvikling

Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi

Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.

Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.

Når en klubs værdi skal fastsættes, er der mange faktorer der spiller ind, specielt hvad forholdene er for både ejer og køber! Dette vil afspejle en del.

Ligeså hvad er klubbens potentiale men også klubbens evne til at tjene penge, om end det sidste i en fodboldbranchen ikke er så vigtig!

Økonomiske funderinger

Økonomisk bæredygtighed og risikoanalyse

  • Afhængighed af spillersalg:
    Spillersalg er vigtigt, og Randers har investeret markant i deres trup, dette med henblik på sportslig succes og spillersalg
  • Diversificering af indtægtskilder:
    Klubben har løftet stille og roligt i den rigtige retning men spillersalg er den afgørende faktor og så har sæsonerne med europæisk haft stor betydning!
  • Finansiel robusthed i krisetider:
    Klubben står særdeles stærkt

Sponsorindtægter og kommerciel strategi

  • Hvordan har sponsorindtægterne udviklet sig i forhold til andre Superliga-klubber
    Randers er markant efter topklubberne i Superligaen, men gør det godt og er blandt duksene efter de store klubber
  • Er der potentiale for nye indtægtskilder, fx internationale sponsorer, licensaftaler eller samarbejder
    Et godt spørgsmål hvor der ikke lige nu tyder på der sker noget

Tilskuerudvikling og matchday-indtægter

  • Klubben har øget en lille smule, og nok er det vigtige indtægter og kan Randers løfte snittet, så vil klubben tjene cirka 2 mio for hver gang der er 1000 mere i snit

Investeringer i talentudvikling

Klubben gør det glimrende og der sælges spillere fra akademiet

Fremtidsmuligheder

  • Hvis klubben ønsker at tage næste skridt sportsligt, hvad vil det kræve økonomisk?
    Skal Randers med frem og spille fast med om de europæiske placeringer i Superligaen, så skal der øges med mindst 50 mio om året!

Klubben har de seneste sæsoner gået fra at være en klub der flirtede omkring nr.10 til at være rykket forbi nummer 6 i 2025!

Randers har gjort det godt, men en af de konkurrenter som klubben skal benchmarke sig mod, er AGF der er rangeret nummer på økonomisk set i Danmark.

Men AGF har rykket sig endnu mere, hvor forskel i 2016 var 12 mio, ja så har AGF i 2025 et lønbudget der er 50 mio større!

Kilde: Randers FC regnskaber

Note: Der tages højde for fejl, i form af slåfejl, fejl i formler og andet kildedata


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.