Fodbold: Hvad skulle billetprisen være pr. kamp for at dække årets underskud?

Når billetprisen ikke kan redde økonomien – så er det sponsorerne, der skal i spil!

I debatten om klubbers økonomi i dansk fodbold lyder det somme tider, at man “bare” kunne sætte billetpriserne op. Men hvor meget skulle en billet faktisk koste mere pr. kamp, hvis klubberne skulle få økonomien til at balancere?

Det viser nedenstående graf med al ønskelig tydelighed. Data er med afsæt i klubbernes tilskuersnit på hjemmebane i 2023/24 holdt op mod regnskab for denne sæson!

Grafen illustrerer, hvor meget hver billet skulle have kostet ekstra pr. kamp i den seneste sæson, hvis klubberne skulle have dækket deres underskud alene via tilskuerindtægterne. I Skive taler vi om sølle 10 kroner ekstra – en stigning, som næppe ville skræmme nogen væk. Men længere oppe ad listen bliver det hurtigt absurd. I FC Midtjylland ville det kræve en stigning på over 7.000 kr. pr. billet, og i Horsens hele 10.595 kr. mere pr. billet pr. kamp!

Her skal det med at en klub som FC Midtjylland faktisk har haft solide overskud, så dette er et øjebliksbillede, i 2023 havde FC Midtjylland et overskud på 90 mio!

Underskud kan være en strategi, men det skal hænge sammen

Det skal selvfølgelig med, at klubber kan vælge bevidst at investere i en sæson og dermed kalkulere med et underskud. Det kan være med henblik på oprykning, facilitetsforbedringer eller sportslig satsning. Det er en legitim strategi, hvis man har en plan for, hvordan det hentes hjem igen.

Men set i lyset af regnskaberne er det tydeligt, at det ikke er på tilskuerindtægterne, at regnestykket skal gå op. For mange klubber vil en markant prisstigning betyde færre tilskuere, hvilket blot forværrer problemet.

Sponsorater er og bliver det vigtigste ben

Derfor er det nødvendigt at kigge mod sponsorindtægterne. Det er her, der for alvor kan skabes bæredygtige økonomier i dansk fodbold, især under Superligaen. Grafen ovenfor bør ikke blot være en kuriositet for fans, den bør hænge i sponsorloungen hos klubberne. For den fortæller én ting: I er vigtige!

Men det kræver også, at klubberne er dygtige til at aktivere sponsoraterne. Det handler ikke kun om logo på trøjen eller en bandereklame, det handler om at skabe værdi, netværk og engagement. Heldigvis er mange klubber i Danmark blevet rigtigt gode til dette, og udviklingen går i den rigtige retning.

Ekstraordinære indtægter er ikke nok

Der er naturligvis også andre indtægtskilder – som spillersalg og europæisk deltagelse. Men for langt de fleste klubber under Superligaen er dette enten svært at opnå eller usikkert som fast indtægtskilde. Et salg til 500.000 kr. kan være betydeligt i forhold til omsætningen i f.eks. 1. division, men det er sjældent gentageligt år efter år.

Deltagelse i Europa League eller Conference League kan give markante summer, men det er kun ganske få danske klubber, der reelt har adgang til disse pladser.

Konklusion: Bæredygtig drift kræver stærke relationer

Derfor er budskabet klart: Klubøkonomi skal primært bæres af en sund, løbende drift, hvor sponsorater er fundamentet, og tilskuere og events understøtter forretningen. Man kan sagtens drømme stort, men der skal være realisme bag, og det starter med at anerkende, hvor vigtig en rolle sponsorindtægterne spiller.

Dette indlæg kan frit benyttes af andre sæ længe der krediteres og linkes

Der er heldigvis masser af dygtighed ude i klubberne. Men det her er ikke tidspunktet til at læne sig tilbage, det er nu, man skal vise sponsorerne, at de ikke smider penge i et sort hul, men investerer i noget meningsfuldt og værdiskabende.

Kilde: Klubbernes regnskaber

Note: Bemærk nogle klubber har årsregnskaber der ikke følger sæsonen men året, derfor er der også noget usikkerhed i sammenligningen. Ligeså tages der forbehold for slå fejl og fejl i datafejl og finder du en fejl, skriv gerne