Ishockey: Isligaens økonomiske udvikling siden 2010

Isligaen er en sårbar liga, med blot 9 hold som det er nu, så er der ikke råd til at miste et hold og slet ikke to hold. Derfor er de regler som klubberne har lavet i forhold til at sikre at klubberne ikke bukker under enormt vigtigt. Lønloftet har virket og der er stabilitet, men samtidig viser det at 6-7 af de 9 klubber i den grad er ved at trække fra og efterlader to klubber tilbage på perronen rent økonomisk.

For Herlev og Rødovre er markant efter de andre klubber økonomisk set, og det betyder at ligaen er blevet delt, med 6-7 klubber der er meget sikre på slutspillet og så kæmper Rødovre og Herlev egentlig om den sidste plads om at komme i slutspil!

Hvis de økonomiske stærke klubber trækker kraftigt i den ene retning, så er faren at netop Rødovre og Herlev kommer så langt efter økonomisk, at de reelt kan stille sig selv det spørgsmål om det giver mening.

Derfor er det meget vigtigt at sikre den økonomiske lighed, nedenstående graf viser netop forskel mellem top og bund der øges, hvor den klub der er lavest, reelt ikke har øget siden 2010.

Klubber

Der er jf. forbundets hjemmeside 16 klubber i Danmark, og af disse har 9 i dag et professionelt hold, og antallet af hold der har selvstændigt selskab er

Omsætning

Den samlede omsætning i ligaen er stigende, om end de sidste tre år kunne tyde på at man måske har nået et maks?

Omsætning gennemsnit per klub

Da antallet af klubber har været lidt forskelligt, så skal der også ses på hvad er omsætningen i snit pr. klub

Årets resultat

Hvor klubberne frem til 2016 faktisk cirka løb rundt, så har udviklingen været anderledes og se to seneste år har klubberne samlet set tabt lidt under 30 mio!

Årets resultat pr klub

To klubber har samlet set haft overskud siden 2010, og to klubber har fået det til at løbe rundt, men for disse to Copenhagen og Hvidovre gælder at de ikke mere er i isligaen og er lukket som selskaber.

Rungsted, Odense og Aalborg er de tre klubber der samlet har tabt flest penge og hvor det er nødvendigt med kapital fra ejerkredsen

Personaleomkostninger

Som det ses er det en kurve der har haft pæn vækst, men ser ud til at være fladet ud de seneste to år! En del af udviklingen er også at flere klubber er kommet til!

Antal ansatte

Her skal der igen ses på at der er kommet flere klubber til siden starten, men det ser ud til at have stabiliseret sig de seneste år.

Antal ansatte betyder antal årsværk, det vil sige der sagtens kan være langt flere i antal, men 2 ansatte på ½ tid tæller som 1.

Ses der på antal ansatte pr klub, så er udviklingen således, her skal det bemærkes at i starten var det de store klubber der havde selskaber, og da flere klubber kom med, så faldt gennemsnit

Hvad tjener den enkelte i klubben, der er nok stor forskel i forhold til om du er træner, topspiller eller rookie, men dette er årsløn i gennemsnit for alle ansatte. Data før 2016 er ikke valide da ikke alle oplyser antal ansatte i deres regnskaber

Egenkapital

De to seneste års samlede underskud har kostet på egenkapitalen samlet set og på den front er ligaen sårbar!

Ses der på hvad de enkelte klubber har i egenkapital anno 2024 ser det således ud

Opsummering

Isligaen har det godt, men der er nogle vigtige opmærksomhedspunkter som klubberne skal have fokus på

1. Bæredygtighed for ligaen:
   • Samlet økonomisk strategi: Indføre regler, der fremmer ansvarlig økonomistyring, eksempelvis fair play-regler, budgetbegrænsninger og gældskvote.
   • Deling af indtægter: Skabe en indtægtsfordeling, der støtter mindre klubber og sikrer, at ingen er uforholdsmæssigt pressede.
   • Langsigtet partner- og sponsoransøgning: Sikre stabile indtægtskilder gennem sponsorater og medieaftaler.
2. For at skabe spænding og mere lige klubber:
   • Implementere økonomiske regler som fair play, caps eller lønlofter for at forhindre stor økonomisk ubalance.
   • Fokus på talentudvikling og scouting: Fremme bæredygtig talentproduktion og -udvikling, hvilket kan give mindre klubber større konkurrenceevne.
   • Opdeling af kampprogrammer og playoff-strukturer, der kan give flere klubber chancen for succes.
3. Likviditet og robusthed i krisetider:
   • Opretholde en likviditetsbuffer gennem frivillige kapitalreserver.
   • Diversificering af indtægtskilder, fx merchandise, billet- og TV-indtægter.

Disse tiltag kræver samarbejde mellem klubber, ligaorganisationer og relevante myndigheder for at skabe en balanceret og bæredygtig liga, der kan modstå økonomiske udfordringer og bevare spændingen for fans og alle involverede. Således har der i flere år været et lønloft på 5,5 mio på spillertruppen som dog er hævet til 6,3 mio

Dette er noget klubberne og forbundet har fokus på så intet nyt her

Dette indlæg kan frit bruges af andre så længe der krediteres og linkes

Kilde: Klubbernes regnskaber samt regelsæt isligaen