Odense Bulldogs – En ny magtfaktor med en tung økonomisk rygsæk
Odense Bulldogs har i de senere år for alvor meldt sig ind i toppen af dansk ishockey, både sportsligt og økonomisk. Klubben har øget sine investeringer markant, hvilket har løftet både personalet, setup’et og ambitionerne. Det kulminerede med et flot dansk mesterskab i 2025, klubbens første guld nogensinde.
Kigger man på regnskaberne, er der ingen tvivl om, at Bulldogs har bygget solidt på. Personaleomkostningerne er fra 2021 til 2024 næsten fordoblet fra 5,1 mio. kr. til hele 10 mio. kr. Det er et klart signal om, at klubben satser og vil være med blandt de største.
Men med store ambitioner følger også store regninger. Klubben har de seneste tre år haft underskud på samlet over 7 mio. kr. – og alene i 2024 lød minusset på 2,6 mio. kr. Det er et økonomisk hul, som i øjeblikket dækkes af klubbens ejere. Så længe denne opbakning er til stede, er det ikke et akut problem, men det er også en konstruktion, der kræver stærk og vedvarende opbakning fra baglandet.
For at sætte udfordringen i perspektiv: Skulle underskuddet dækkes via billetindtægter alene, skulle hver eneste tilskuer betale omkring 1.500 kroner mere samlet set for en hel sæson billet ,og det er selvfølgelig urealistisk. Derfor må spørgsmålet også være, hvordan klubben sikrer balance på sigt uden at miste det sportslige momentum.
Samtidig er gælden vokset til 5,3 mio. kr. den højeste i ti år. Det er endnu et tegn på, at klubben satser, men også at der ikke er meget plads til økonomiske fejltagelser fremadrettet.
Trods disse økonomiske spørgsmålstegn, er det svært ikke at lade sig imponere. Bulldogs er gået fra at være en klub i midten af tabellen til en seriøs guldbejler og i 2025 lykkedes det at tage det sidste skridt. Hvis klubben formår at balancere regnskabet uden at tabe sportslig power, så er det en ny storhedstid, der venter i Odense?
Omsætning
Klubben oplyser ikke i regnskabet hvad omsætningen er, dette er klubben i sin gode ret til, derfor er det et estimeret bud på hvad omsætning kunne være.

Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben

Årsløn
Hvad tjener de ansatte i gennemsnit i klubben, dette dækker over alle ansatte.

Årets resultat
Klubben har kørt som en velsmurt maskine, men de seneste to år har været udfordret!

Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og Likvide beholdninger

Gæld i alt
Det er som sådan ikke et problem at have gæld, det som er interessant er til hvem og under hvilke betingelser.

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.
At være over 100 er ikke sundt, men når gælden ikke er større, er det mere et opmærksomhedspunkt end en bekymring.

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Placering
I 2020 blev ligaen suspenderet grundet corona

Benchmark med øvrige klubber
Dette indlæg kan frit bruges af andre så længe der linkes og krediteres
Placering
Fordeling seneste 10 sæsoner, bemærk at 2020 blev suspenderet og her tæller placeringen med som den var da den sluttede.
| Guld | sølv | bronze | nummer 4 | kvartfinale | I alt | |
| Aalborg | 4 | 1 | 2 | 1 | 2 | 10 |
| Esbjerg | 2 | 1 | 1 | 3 | 3 | 10 |
| Rungsted | 2 | 1 | 1 | 2 | 4 | 10 |
| Sønderjyske | 1 | 1 | 2 | 1 | 5 | 10 |
| Odense | 1 | 1 | 1 | 4 | 7 | |
| Herning | 5 | 1 | 4 | 10 | ||
| Gentofte | 1 | 1 | ||||
| Frederikshavn | 3 | 7 | 10 | |||
| Herlev | 1 | 7 | 8 | |||
| Rødovre | 4 | 4 | ||||
Tilskuersnit
Tilskuerne er vigtige for indtægterne, og står for mellem 12% og 36% af klubbernes omsætning, hvor sponsorindtægter er langt det vigtigste

Billetpris for at gå i nul
Hvad skulle den enkelte tilskuer betale for en billet for at klubbens regnskab skulle gå i nul? Det viser denne oversigt. Det er årets resultat holdt op mod tilskuersnit, det vil sige hvad ville en tilskuer i snit betale mere for et helt år, for at dække underskudet!
Med et tilskuersnit på 807 til Rungsteds kampe, så skulle de 807 tilskuere på et år betale 5325kr mere i alt, med i alt 28 hjemmekampe i 2023/24, så havde billetprisen skulle have været 190kr dyrere pr. kamp!

Omsætning
Seks klubber er mere eller mindre er sikre på at gå i kvartfinalerne, ingen af klubberne oplyser deres omsætning og det er derfor et estimat.

Personaleomkostninger
Herning oplyser ikke personaleomkostninger i deres regnskab, derfor er det et estimat.

Kilde: Klubbernes regnskaber
Note: Bemærk at klubben havde to årsregnskaber der kom i 2023 da perioden blev lagt om, derfor er kun det ene regnskab der er medtaget for det år
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.