Århus Fremad – en klub med muligheder og modvind

Århus Fremad står i en spændende, men også udfordrende position. Klubben har med sin nuværende placering i 1. division skabt et solidt fundament for at blive en udviklingsklub, hvor unge talenter kan tage næste skridt mod toppen. Det vil ikke være storsalg, der præger regnskabet, men i forhold til klubbens størrelse og økonomi kan selv mindre spillersalg gøre en stor forskel.

Setuppet i klubben begynder at tage form som en seriøs organisation, over 20 ansatte vidner om ambitioner og professionalisme. Det giver muligheder for at skabe kontinuitet og udvikling på både sportslige og organisatoriske fronter.

Men økonomisk er der bump på vejen. Det seneste regnskab viser et underskud på næsten 10 millioner kroner og klubben bruger fortsat flere penge, end den tjener. Det gør Århus Fremad afhængig af økonomisk støtte fra ejerne, der pt. også står som største kreditor med 3,6 mio. kr. ud af en samlet gæld på 4,9 mio. kr.

Soliditeten ser fin ud, men det skyldes lave aktivværdier og når gæld måles i procent af aktiver, er niveauet stadig bekymrende højt. Den gode nyhed er dog, at egenkapitalen næsten er reetableret efter flere år med negativ udvikling. Det er et tegn på, at klubben er på vej i en bedre retning.

Århus Fremad har potentiale. Klubben har gejsten, lokalt engagement og en sportslig platform, der kan tiltrække spillere og partnere. Men det kræver, at der kommer balance i økonomien, hvis potentialet skal forløses fuldt ud. Med de rette beslutninger kan Fremad blive en fast bestanddel af toppen i dansk 1. division – og måske endda mere end det.

Hvad vil ejerskabet?

Den primære ejer er kun af en grund i klubben, for at tjene penge! Spørgsmålet er hvornår det sker, for indtægten skal ske ved at sælge klubben for mere end hvad der er skudt ind.

Placering seneste 10 år

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge

OmrådeNote
TV pengeDer er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Danmark samt fra europæiske kampe. Da det kun 2.div klubben kan hente fra er det cirka 500.000 om året
SponsorindtægterKlubben oplyser ikke i deres regnskab hvad dette er.
EntreindtægterDet er ikke på matchday indtægter en klub har sine største indtægter samlet set, klubben har omkring 1,2 mio i indtægter her
Præmiepenge EuropaKan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-50 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 140 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre.
SpillersalgDet er begrænset hvad en klub i 2.div kan sælge spillere for, og det samme i 1.div

Dette indlæg kan frit bruges af andre, så længe der krediteres og linkes

Ejerforhold

Morten Majdal l Petersen – 30%
Olusola Akinlade – 50%

Økonomisk karakterbog

Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.

A = Fremragende
B = Særdeles velfunderet
C= Det er ok, men hav opmærksomhed
D = Mange advarselslamper blinker
E = Er skibet er ved at synke?

Omsætning

Nettoomsætning er klubbens primære indtægter, dette oplyses ikke i regnskabet og er dermed et estimat.

Normalt bruger en klub en hvis procentdel af omsætningen på personaleomkostninger, og her det interessant med klubben, for enten er indtægterne røget helt i bund, eller også bruger klubben langt mere på løn end der kommer ind! For 0,9 mio meget lidt i omsætning! Specielt med tanke der faktisk er pænt med tilskuere.

Årets resultat

Årets resultat er inklusiv transfersalg

Seneste 10 år-14,6 mio
Seneste 5 år-15,6 mio
Seneste 3 år-13,5 mio

Personaleomkostninger

Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Spillerbudget

Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.

Årsløn gennemsnit spillertrup

Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Her skal det bemærkes at dette ville være årslønnen hvis en spiller var på fuld tid!

Antal ansatte

Dette gælder alle ansatte og det skal forstås som årsværk. En klub kan have mange ansatte som ikke er på fuldtid.

Gæld i alt

For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

Den primære gæld er 3,6 mio til ejerne

Aktiver

Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.

Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi

Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla

Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver

Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

Soliditetgrad

I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetsgrad.
En soliditetsgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.

En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).

Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb

Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.

Da klubben stort set ikke har købt spillere i den seneste 10 årige periode er dette ikke medtaget

Spillersalg

Dette dækker også når klausuler bliver udløst. Klubben oplyser dog ikke i regnskabet hvad dette er

Transferrettigheder spillertrup

En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.

Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.

Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.

Da klubben stort set ikke har købt spillere de sidste ti år er det ikke medtaget

Gennemsnitsalder spillertrup

Tilskuerudvikling

Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi

Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.

Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.

Når en klubs værdi skal fastsættes, er der mange faktorer der spiller ind, specielt hvad forholdene er for både ejer og køber! Dette vil afspejle en del.

Ligeså hvad er klubbens potentiale men også klubbens evne til at tjene penge, om end det sidste i en fodboldbranchen ikke er så vigtig!

Skulle du købe klubben vil prisen være under 3 mio

Fremtidsmuligheder

Ses der på hvad der skal til for at være top 2, top 6 eller top 10 de seneste 10 år i 1.div, så får klubben det svært i den kommende 1.div, afhængig om de 5 mio der kommer i kassen efter oprykningen bliver brugt på løn!

Lidt sammenligning

Den kommende sæson i 1.div bliver med klubben i bunden hvis der ses på økonomien, nu bliver det interessant hvor meget klubben investerer med de 5 mio ekstra der kommer i kassen grundet TV penge, og om ejerne er klar til at investere mere!

Ses der lidt på udviklingen de seneste 3 sæsoner 2022-24 i 1.div omkring hvad sammenhængen er mellem placering og personaleomkostninger. Så giver nedenstående en ide om hvad der skal til, for at slutte i toppen eller undgå nedrykning.

Ligger en klub over den stiplede linje, har den underpræsteret i forhold til klubbens økonomi, og omvendt ligger den under har den overpræsteret.

Kilde: Århus Fremads regnskaber og øvrige klubbers

Note: Der tages højde for fejl, i form af slåfejl, fejl i formler og andet kildedata og finder du fejl, så skriv gerne


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.