Hov vil du nok sige, mener du ikke sæsonen 2024/25 som er lige ved at blive afsluttet, er du ikke lige et år for sent på den?
Nej, for ses der på hvordan Superligaen sluttede 2023/24, set med de økonomiske briller, ja så kræver det at klubberne er kommet med deres årsregnskab for 2024, og det sker først henover 2025.
Derfor er det nu muligt at kigge på, hvordan sluttede Superligaen 2023/24 set med de økonomiske briller.
70-20-10
Din sportslige succes defineres for 70% af din økonomi, 20% af din sportslige kompetence og 10% er held og tilfældigheder.
Ses der på sammenhængen mellem klubbernes placering og deres personaleomkostninger, ja så er sammenhængen 56% for sæsonen 2023/24.
Den blå stiplede linje er tendenslinjen, og ligger en klub under denne, har den præsteret bedre end hvad økonomien tilsiger.
Omvendt ligger den over, har den præsteret dårligere.

Superligaen er delt
Det som er interessant er at Superligaen er knækket over økonomisk. Top 5 har lagt markant afstand til resten af Superligaen!
Således har klubben der er rangeret som nummer 5 i forhold til personaleomkostninger, næsten det dobbelt af klubben der er nummer 6.
Dermed burde top 6 bestå af de fem hold med største budget, og de resterende 7 hold, ja de kæmper om at et hold kan komme med i top 6, og resten skal forsøge at undgå nedrykning.
Ses der på klubbernes rangering på personaleomkostninger i forhold til hvordan klubberne sluttede, så ligger alle klubber inden for 0-2 placeringer, på nær to klubber, nemlig OB og Silkeborg.
Så kender en klub sit og modstandernes budget, ja så har du en meget god ide hvor klubben ender!
At Hvidovre med det klart mindste budget skulle ende anderledes end nummer 12, ville have været mærkeligt. Hvidovre leverede derfor en ganske godkendt sæson.
OB der rykkede ned, den er ikke godkendt, men omvendt det er tæt mellem klubberne der var rangeret mellem 6-11, om end OB burde have en trup der var det stærkere end de andre.
Silkeborg, ja det er bare at lette på hatten og sige godt gået.
Typisk, så er der 1-2 klubber der ikke præsterer som de skal og en enkelt der gør det bedre end forventet, og dermed handler det også meget om for klubberne der er rangeret 6-12 om at være forsigtige med eksperimenter, da det kan gå grueligt galt. Omvendt tør man ikke prøve at gøre tingene anderledes, så kan der også gå stilstand i det!
| Klub | Placering | Personaleomkostninger ‘mio’ | Rangering personaleomkostninger | Forskel |
| FC København | 3 | 354 | 1 | -2 |
| FC Midtjylland | 1 | 185 | 2 | 1 |
| FC Nordsjælland | 4 | 175 | 3 | -1 |
| Brøndby | 2 | 164 | 4 | 2 |
| AGF | 5 | 111 | 5 | 0 |
| Randers | 7 | 60 | 6 | -1 |
| OB | 11 | 60 | 7 | -4 |
| Viborg | 8 | 52 | 8 | 0 |
| Vejle | 9 | 49 | 9 | 0 |
| Lyngby | 10 | 49 | 10 | 0 |
| Silkeborg | 6 | 47 | 11 | 5 |
| Hvidovre | 12 | 23 | 12 | 0 |
Over tid
Ses der på de tre seneste sæsoner tegner samme billede sig, at top 5 klubberne FCK, FCM, FCN, Brøndby og AGF samlet set sætter sig på top 5 alle tre sæsoner, på nær 3 gange, hvor Silkeborg (2022), Viborg (2023) og AaB (2022) lykkedes med at komme med i top 5.
Sammenhængen over de seneste tre sæsoner er således 63%.

De klubber der præsterer bedre end deres økonomi tilsiger er: Randers, Viborg og Silkeborg.
Her er det interessant for de andre klubber uden for top 5, at se ind i, hvad er det som de klubber lykkedes med?
FC København ligger markant over den stiplede linje, men da klubben i den grad satser internationalt, så er det størrelsen på budgettet der skal til. Men med afsæt i tendenslinjen, så kan et dansk mesterskab hentes for 200 mio.
Sønderjyske havde egentlig et budget til at undgå nedrykning, men under de amerikanske ejere, så blev det ikke forvaltet fornuftigt, og det kostede. Klubben har efterfølgende rettet op på dette og er retur i Superligaen.
Nedrykning
Reelt er det 7 klubber der kæmper om nedrykning, og skal du sikre en 10.plads, ja så skal en klub arbejde for at have 50 mio i personaleomkostninger. En klub kan sagtens en enkelt sæson klarer sig med mindre, men over tid, så går det ikke!
Top 6 og top 10 historiske set
Det er interessant at se på hvad skal der til for at have det 6.største budget og det 10.største over tid. Dette giver en ide om hvor Superligaen bevæger sig økonomisk.
Det som er rigtig interessant, er at forskellen på at have det 6.største budget og det 10.største budget på personaleomkostningerne er blevet mindre de seneste par år! Dermed ligger også op til et hundeslagsmål om at undgå nedrykning!

Note: OB oplyser ikke deres personaleomkostninger og er derfor et estimat, Brøndbys regnskab dækker over 18 måneder, og er derfor sat til et snit over 12 måneder
Kilde: Klubbernes regnskaber
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.