Hobro IK har stabiliseret sig i 1. division, og det endda med en af de mest beskedne økonomiske rammer i rækken.
Ser man på personaleomkostningerne, har Hobro i det seneste årti konsekvent ligget i den lave ende. Alligevel formår klubben at konkurrere på respektabel vis, hvilket i sig selv er et udtryk for dygtig ledelse, stærk kultur og en klar strategi på både og uden for banen.
Et vigtigt element i Hobros økonomiske bæredygtighed har været evnen til at udvikle og sælge spillere. I den seneste sæson har klubben leveret et flot overskud, primært takket være transfers, som – selvom de ikke er oplyst i detaljer – vurderes at have indbragt omkring 8-9 millioner kroner. Det er et betragteligt beløb i 1. divisions sammenhæng og viser, at der arbejdes målrettet og kompetent med spillerudvikling og talentidentifikation.
Det er dog vigtigt at pointere, at man ikke kan basere sin økonomi på spillersalg alene og slet ikke på dette niveau hvert år. Den slags år er undtagelsen snarere end reglen i 1. division. For at sikre sig mod svingende transferindtægter og fastholde sin position, er det afgørende, at klubben formår at øge sine løbende indtægter – ikke mindst via sponsorsiden. Det er her, Hobro IK skal sætte ind.
Kigger man fremad, er der også grund til forsigtig realisme. Selvom klubben har stabiliseret sig, skal man fortsat se sig over skulderen. 1. division er en hård række, og med de nuværende økonomiske rammer kræver det konstant fokus og udvikling for at undgå at blive indhentet.
Samtidig er det et faktum, at klubbens økonomi fortsat er afhængig af, at ejerkredsen bakker op, hvis driften giver underskud. Det er en balance, som Hobro hidtil har håndteret klogt, men som naturligt kalder på, at man arbejder videre med at gøre klubben mere selvbærende.
Alt i alt er Hobro IK et stærkt eksempel på, hvordan man med små midler og en klar strategi kan skabe sportslig stabilitet. Klubben har potentialet til at tage næste skridt – men det kræver fortsat udvikling på de kommercielle fronter.
Hvad vil ejerskabet?
Det er lokale ejere, og for dem handler det nok mere om at have fodbold i Hobro, end at sælge klubben til udenlandske ejere. Men mon ikke klubbens ledelse vil være interesseret i at få flere ind i ejerkredsen, der kan være med til at sikre klubbens økonomi
Dette indlæg kan frit bruges af andre, så længe der krediteres og linkes
Placering seneste 10 år

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge
| Område | Note |
| TV penge | Der er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen, samt fra europæiske kampe. I 1.div er TV penge blot 5-6 mio og i 2.div omkring de 500.00 |
| Sponsorindtægter | Klubben oplyser ikke dette i regnskabet men er meget afgørende for klubben. Et estimat er at klubben ligger på 5-6 mio |
| Entreindtægter | Det er ikke på matchday indtægter en klub har sine største indtægter samlet set, men med et stigende tilskuertal, så er det vigtige penge. et estimat er på 2,5 mio |
| Præmiepenge Europa | Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-50 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 140 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre. |
| Spillersalg | Skal en klub sælge, skal den op og ligge i Superligaen hvis det skal være de store beløb. Spillere kan sagtens blive solgt fra 1.div, men her vil beløb typisk være markant mindre men her kan videre salgs klausuler have stor betydning |
Opmærksomhedspunkter
| Rød | Soliditet på -197 Gæld udgør 297% af aktiver |
| Gul | |
| Grøn | Overskud på 3 mio Løn spillertrup udgør 60% af omsætning Højeste tilskuersnit siden corona |
Ejerforhold
Sparekassen Danmark 5-10%
HIVA invest 5-10%
Hobro IK 15-20% (men med stemmeandel på 66-90%)
Økonomisk karakterbog
Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.
Advertisement
Privatliv-indstillinger
| Økonomisk karakterbog A-E | |
| 2018 | B |
| 2019 | D |
| 2020 | D |
| 2021 | C |
| 2022 | E |
| 2023 | D |
| 2024 | C |
Omsætning
Nettoomsætning er klubbens primære indtægter. Klubben oplyser ikke i deres regnskab hvad dette er, derfor er det et estimat og indeholder spillersalg.

Årets resultat
Årets resultat er inklusiv transfersalg

| Seneste 10 år | -16,1 mio |
| Seneste 5 år | -7,1 mio |
| Seneste 3 år | -8,9 mio |
Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Spillerbudget
Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.

Årsløn gennemsnit spillertrup
Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Antal ansatte
Dette dækker over alle ansatte i klubben og er antal årsværk.

Gæld i alt
For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetsgrad.
En soliditetsgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb
Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.
Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.
Da der hverken er oplyst spillerkøb eller salg er der ikke medtaget en graf
Spillersalg
Dette dækker også når klausuler bliver udløst.
Transferrettigheder spillertrup
En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.
Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.
Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.
Tilskuerudvikling
Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi
Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.
Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.
Når en klubs værdi skal fastsættes, er der mange faktorer der spiller ind, specielt hvad forholdene er for både ejer og køber! Dette vil afspejle en del.
Ligeså hvad er klubbens potentiale men også klubbens evne til at tjene penge, om end det sidste i en fodboldbranchen ikke er så vigtig!
Skulle du købe klubben så er prisen omkring de 15 mio.

Økonomisk styrke
Nedenstående viser hvad den enkelte klub var rangeret i det enkelte år, så hvad skulle der til for at have næststørste, 6.største og 10.største lønbudget (personaleomkostninger) i 1.div.
Skal Hobro op og være midter hold i 1.div, skal klubben op på de 15 mio i personaleomkostninger, og skal klubben være med fremme og spille om oprykning, så hedder det 40+ mio.
Men vigtigst er det nok at se sig over skulderen, for klubben har ligget på samme niveau de seneste par år, og spørgsmålet er hvad fremtiden bringer!

Kilde: Hobro regnskaber
Note: Der tages højde for fejl via slå fejl, fejl i formler og andet kildedata
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.