Hvordan har den økonomiske udvikling været i den bedste håndbold liga herhjemme for kvinderne. Det går dette indlæg lidt i dybden med, og hvis du vil læse mere om hvordan de enkelte klubbers økonomiske forhold er i den seneste sæson, kan du læse om det her.

I gennemgangen er kun medtaget de klubber der har et selskab, det vil sige klubber der er i en forening er ikke medtaget. Dette da deres regnskaber ikke er offentlige og fordi det vil dække hele klubben, og ikke kun klubbens ligahold!

Omsætning

På 10 år er den samlede omsætning i kvindeligaen steget med 50%, det er i sig selv meget positivt, men spørgsmålet er om der er en reel stigning eller om der er andre forklaringer bag!

Omsætningen svinger dog meget, hvor den klub der er lavest ligger på knap ½ million og klubberne der omsætter for mest ligger på de 20 mio.

Det er dog interessant at nok den samlede omsætning steget, men gennemsnittet har ikke rykket sig det det store.

I dette ligger der to forklaringer, nemlig at der de sidste 10 år er kommet flere klubber til der er i et selskab, og at der kan være forskel i økonomi på de klubber der rykker op og ned fra ligaen

Årets resultat

Samlet set har klubberne i kvindeligaen tabt 124 mio på 10 år. Det er penge der skal findes i ejerkredsen. Så ligaen er ikke et segment der er økonomisk bæredygtigt, men er afhængig af løbende tilførsel af kapital. Men dette gælder også for andre sportsligaer i Danmark.

Ses der på hvad en klub taber i gennemsnit, er det ikke de store beløb!

Personaleomkostninger

Dette dækker over alle ansatte i klubben, fra spillere, trænere og administration. Her ses igen en markant vækst i procent, men ses der på hvad klubberne har i snit herunder.

Så tegner der sig et billede af at klubberne i snit bruger flere midler på løn, men klubberne har blot hentet det som det var før corona.

Aktiver

Dette dækker over alle de værdier der er i klubberne. da der er ikke handles spillere på samme niveau som i fodboldens verden, er klubbernes aktiver ikke specielt høje.

Antal ansatte

Der er kommet flere ansatte til. Dette tal dækker over antal årsværk. Stigningen skal også ses som udtryk for der over perioden er kommet flere klubber til, derfor er det mere interessant at se på hvor mange ansatte der er i snit for hver klub.

Antallet af ansatte i hver klub ligger meget stabilt, med til dette er også at der kan være meget stor forskel på hvor mange ansatte der faktisk er i en klub der rykker og og rykker ned fra ligaen. Således er der en klub som er med i ligaen nogle sæsoner, som blot har en ansat.

Der er en usikkerhed i nogle af årerne, hvor klubberne enkelte år ikke har oplyst antal årsværk i deres regnskab.

Gæld i alt

Som udgangspunkt er det naturligt at have gæld, dette er der ikke noget bekymrende i. Det som er interessant for de enkelte klubber er hvem der er gæld til og under hvilke betingelser.

Nok er gælden steget, men i dette ligger også at antallet af klubber er steget henover perioden.

Gæld i forhold til aktiver

Overstiger gælden værdien af de aktiver der er i selskabet, er dette et opmærksomhedspunkt. Men dog kræver det en nærmere betragtning omkring hvad gælden dækker over, før der kan siges om det er alvorligt eller helt efter planen.

Egenkapital

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).

Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Her er det bekymrende at klubbernes samlede situation er som den er! Dette dækker dog over store forskelle mellem klubberne!

Konklusion:

Der er kommet flere selskaber til bag klubberne i ligaen. I 2015 var tallet 10 og i denne sæson 2024-25 er antallet 12. Dermed er næsten alle klubber i kvindeligaen professionelle og organiseret i et selskab.

Antallet af ansatte er stigende og kvindeligaen har en styrke i at næsten alle hold har et setup hvor spillerne er mere eller mindre på fuldtid. Det gør ligaen mere ligeværd.

Det er en udfordring at klubberne samlet set har underskud, nu kan der være mange forklaringer på dette, men klubberne er afhængige af ejerkredsen kommer med kapital.

Uligheden stiger

Ses der på den klub i kvindeligaen der bruger næstflest og næstmindst på personaleomkostninger, giver det et bud på forskellen mellem top og bund. Der er enkelte sæsoner hvor der er klubber oppe med meget små budgetter, men trenden er meget tydelig, afstand mellem top og bund stiger.

Dette er der intet forkert i.

Dette indlæg kan frit bruges af andre, så længe der krediteres og linkes

Kilder: Klubbernes regnskaber


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.