Det store spørgsmål er om Brøndby er lige præcis der hvor ledelsen gerne vil være eller om klubben er på vej den gale retning?

Begge dele kan der sagtens argumenteres for!

Regnskabet fra Brøndby dækker over 18 måneder, da klubben har valgt at regnskabet skal følge sæsonen, fremfor kalenderåret!

Det gør at i nedenstående er der ikke 2023 tal og tallene for 2024 derfor dækker over 18 måneder, og det betyder at tallene er højere på nogle parameter! Men Brøndby ligger mere eller mindre på niveau økonomisk i forhold til seneste regnskab, dog med en lille vækst.

Brøndby har lånt penge af klubbens ejere, og som i regnskabet er opgjort som følgende

Såfremt der ikke afdrages på lånet, vil renterne næste gang være på 7,8 mio og den rentebærende gæld på godt 164 mio!

Nu er 5% i rente faktisk billigt på et lån, men for ejerne er det også en mulighed for at stille likviditet til rådighed og så tjene lidt på den måde.

Ejerskabet er i Brøndby for at tjene penge, og skal det lykkedes, skal der være sportslig succes på banen, så Brøndby kan tjene penge på spillersalg samt de lukrative økonomiske turneringer under UEFA.

Blot to gange er Brøndby nået til gruppespillet siden år 2000, som er der de store penge venter! Det var i 2005/06 sæsonen og igen i 2021/22

Men forudsætningen for dette, er sportslig succes i Superligaen til at starte med, og så have den trup der skal til ( læs spend money), for at kunne have kvalitet til at komme i gruppespillet.

Udfordringen for Brøndby er at FCK og FCM buldrer derudaf økonomisk og Brøndby halter efter!

Samt at Brøndby ikke er lykkedes med at have overskud, sammenlignet med de fire klubber som Brøndby skal sammenligne sig med! Så ejerskabet har smidt penge i klubben for at gøre den konkurrencedygtig.

Det er netop der Brøndby står, går det egentlig skidt eller efter planen? Der er mange tegn på at klubben er ved at investere i en dyrere (og forhåbentlig stærkere) trup, men klubben SKAL lykkedes med at komme i europæiske gruppespil og have større spillersalg, hvis kasseapparatet skal klinge.


Hvad vil ejerskabet?

Der er ingen tvivl om hvad ejerskabet vil, nemlig tjene penge. Der er to primære måder at tjene pengene på:

  1. Ved at have et overskud på driften og udbetale udbytte
  2. Øge værdien af klubben og sælge den med profit

Så er der selvfølgelig den sidste del, nemlig det at klubben har skudt en del midler ind, som de så tager 5% i rente på.

Ejerskabet har ikke på nogen måde travlt, det er over en 7 år at klubben skal vækste og skal klubben stige i værdi, så skal der investeres i truppen, og så kan det godt være at der tabes penge via denne investering i truppen, men det hentes hjem ved et salg.

Dette til trods for at Brøndby med dette regnskab har den dyreste trup i klubbens historie så mangler den europæiske succes!

Placering seneste 10 år

De sidste 10 sæsoner har Brøndby været i top 4 i de 9 af disse, det er stabilitet og det viser klubbens økonomi også at det er her de hører til!

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge

OmrådeNote
TV pengeDer er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen, samt fra europæiske kampe. Brøndby har ikke rigtig lykkedes med europæisk succes endnu!
SponsorindtægterBrøndby ligger på et højt niveau der matcher de klubber der skal sammenlignes med
EntreindtægterDet er ikke på matchday indtægter en klub har sine største indtægter samlet set, men med et stigende tilskuertal, så er det vigtige penge.
Præmiepenge EuropaKan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-25 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 115 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre.
Her er Brøndby ikke lykkedes mere end en gang de sidste mange år.
SpillersalgBrøndby sælger for gode penge, men er dog noget efter FCK, FCM og FCN

Opmærksomhedspunkter

Bemærk at regnskab er for 18 måneder

RødEt underskud på 104 mio
GulLønnen udgør 72% af nettoomsætning
Gælden er steget til 268 mio fra 125 mio
Egenkapital faldet til 157 mio fra 227 mio
GrønTransferindtægter holder niveau med seneste regnskab, som er markant højere end tidligere
Aktiver er steget til 426 mio fra 352 mio
Soliditet 37
Gælden udgør 63% af aktiver (samme som vennerne på Østerbro)
For 3.år over 17.000 i snit på hjemmebane
Sponsorindtægter på 125 mio (18 måneder dog)

Dette indlæg kan frit bruges af andre medier så længe der linkes og skribenten krediteres

Fanvenligt regnskab

Det er vigtigt at påpege, at klubben lever op til det de skal og oplyser det de skal. Men for en fan af klubben, så er nedenstående noget der har betydning for fans.

OmrådeOpfyldtNote
Regnskab/årsrapport findes på klubbens hjemmesidejasamt tidligere regnskaber
Netto Omsætning er oplystja
Indtægter defineret på de primære områderja
Agentsalærnejingen klubber oplyser dette
Informationer om omkostninger på gældjadelvist
Videresalgsklausulernejingen klubber oplyser om dette
Honorar bestyrelsejaja
Spillersalg på de enkelte spillerenejingen oplyser om dette

Ejerforhold

Global Holding – 50%
Jan B. Andersen – 11,1%
Røsler Holding – 5,1%
Øvrige – 33,8%

Økonomisk karakterbog

Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.

Økonomisk karakterbog A-E
2018B
2019C
2020B
2021A
2022B
2023na
2024C

Omsætning

Nettoomsætning er klubbens primære indtægter.

Bemærk 2024 tal er for 18 måneder, skulle det omregnes til 12 måneder ville Brøndby ligge på 227 mio, og dermed på niveau med 2022.

Totalomsætning er inklusiv transfer og andre indtægter.

Årets resultat

Årets resultat er inklusiv transfersalg

Seneste 10 år-200,4 mio
Seneste 5 år-58,4 mio
Seneste 3 år-116,4 mio

Personaleomkostninger

Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Spillerbudget

Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.

Klubben oplyser ikke dette i regnskab, og er derfor et estimat.

Årsløn gennemsnit spillertrup

Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Men her har Brøndby i den grad skruet op!

Antal ansatte

Dette dækker over alle ansatte i klubben og er antal årsværk.

Gæld i alt

For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

Aktiver

Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.

Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi

Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla

Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver

Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

Soliditetgrad

I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetsgrad.
En soliditetsgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.

En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).

Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb

liver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.

Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.

Spillersalg

Dette dækker også når klausuler bliver udløst.

Transferrettigheder spillertrup

En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.

Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.

Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.

Tilskuerudvikling

Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi

Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.

Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.

Skulle du købe Brøndby så har prisen rundet en ½ milliard!

Benchmark med øvrige klubber

Klubber har et årsregnskab der enten løber over kalenderåret eller 1/7 – 30/6, derfor er det ikke 100% sammenligneligt.

For AGF gælder det at årsregnskabet løber 1/7-30/6. FC Midtjylland har for samme periode med deres regnskab er ikke kommet endnu.

Brøndby har ligeså et regnskab der ender 30/6, men her gælder at klubben har ændret regnskab, og deres seneste derfor dækker over 18 måneder.

For de øvrige gælder at det er over kalenderåret.

Omsætning

En del klubber oplyser ikke deres nettoomsætning, hvad de er i deres gode ret til, derfor er det for nogle af klubberne et estimat.

Ses der på klubbernes samlede omsætning som er med andre indtægter og transfer.

I total omsætning hører andre driftsindtægter med samt transfer. Ikke alle klubber oplyser dog deres præcise transferindtægter. Så der er usikkerhed om nogle af klubberne.

Ikke alle klubber oplyser deres transferindtægter i regnskaberne, derfor er der noget usikkerhed i dette.

Årets resultat tre seneste regnskaber

Klubber kan sagtens have underskud det enkelte år, derfor er det interessant at se over tid.

Spillerkøb

Ses der på hvor mange penge selve truppen er værd (transferettigheder) og hvor mange midler der er brugt på spillerkøb, ser det således ud.

Gæld i forhold til aktiver

FC København har den største gæld, men det som er interessant at se på, er i forhold til klubbens aktiver (værdier). Hvis gælden overstiger aktiverne kan det være en udfordring.

Tilskuersnit hjemmebane

Kilde: Brøndby regnskaber samt øvrige klubbers seneste regnskab.

NoteDer er nogle usikkerheder i sammenligningen på tværs af regnskaber, i det nogle regnskaber løber fra sommer til sommer og andre følger kalenderåret. Dermed vil de regnskaber der følger kalenderåret have et regnskab med 9 måneder, mens de klubber der har et regnskab der går fra sommer til sommer har 3 måneder med corona.

Ligeså er det ikke alle oplysninger der altid er oplyst i det enkelte regnskab, og der er herfor foretaget et 


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.