Regnskabet slutter 31. december.

Fra regnskabet kan der læses:

Selskabet har i første halvår arbejdet hårdt på sponsorsiden og løftet sponsorindtægterne betragteligt. Hertil kommer at der er reduceret lønomkostningerne med mere end 50%.
Fremad Amager Elite ApS er desuden udtrådt af ejerkredsen i AC Amager Academy pr. 30.06.24.
På baggrund af disse kraftige tiltag over de sidste 2 år, som vi nu for alvor begynder at se effekten af, er det lykkedes, at vi per 1. juli 2024 kan have en drift som er stabiliseret omkring 0 resultatmæssigt måned for måned i 2. halvår 2024. På baggrund af dette forventer selskabet et negativt resultat før skat i niveauet t.DKK 4.000 for hele 2024.
For året 2025 budgetterer vi med, at den positive trend fortsætter, primært ved at holde ekstremt fokus på omkostningerne og blive ved med at øge omsætningen. Således kan Fremad Amager Elite ApS resultatmæssigt forvente et positivt regnskab for året i sin helhed.

Fremad Amager har med et berømt Anders Fogh Rasmussen oplevet de seneste 5 år at, pengene fosser ud af statskassen. Således er det 11.regnskab i træk med underskud, og de seneste 5 regnskaber har kostet klubben lidt over 100 mio!

Så derfor er det interessant melding at Fremad Amager allerede nu har halveret personaleomkostningerne, og den udgift der lå på akademiet er ligeså væk, og omsætningen i klubben er faktisk øget allerede i regnskabet tyder det på.

Så ros for at Fremad Amager er ved at få rebet sejlene og fået styr på skibet, for klubben er som Dan Hammer så rigtigt siger, en klub med potentiale.

Selv med en halvering på personaleomkostningerne, altså i det næste regnskab, så har klubben en økonomi der er stærk for en klub i 2.division. Udfordringen er at flere klubber ligeså har en stærk økonomi, så det er ikke let at komme ud af 2.division!

Men der er et stort men, for Fremad Amager skriver ligeledes i noterne

Væsentlig usikkerhed om fortsat drift
Selskabet har realiseret et underskud i 2023 på t.DKK -15.711 og en negativ egenkapital pr. 31.12.23 på t.DKK -43.527. Selskabets økonomiske situation indikerer væsentlig usikkerhed om selskabets fortsatte drift.
Selskabet har imidlertid modtaget finansieringstilsagn fra modervirksomheden Salescorp Denmark ApS om støtte til gennemførelse af de planlagte aktiviteter for det kommende år. Modervirksomheden har desuden afgivet et forpligtende tilsagn om ikke at kræve tilgodehavendet på t.DKK 28.897 afviklet før likviditeten tillader det, og tidligst i regnskabsåret 01.01.25 – 31.12.25. Baseret på virksomhedens budget er dette tilstrækkeligt til at gennemføre de planlagte aktiviteter i 2024, hvorfor årsregnskabet er aflagt under forudsætning om fortsat drift

Ejeren af Fremad Amager er Lars Hein, som med sit Salescorp på den måde holder hånden under klubben, men når der læses i seneste regnskab fra Salascorp kan der læses.

Going Concern
Der er væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften i 2024. Usikkerheden kan henføres til at selskabet har en igangværende skattesag fra tidligere indkomstår samt har en større gæld til tætte samarbejdspartnere optaget under leverandørgæld og anden gæld. Selskabets ledelse har igangsat forhandlinger med samarbejdspartnere om betalingsaftaler som led i at sikre selskabets fortsatte drift og selskabets ledelse forventer en betalings aftale, således at selskabets fortsatte drift kan sikres.
Det er væsentligt for selskabets fortsatte drift, at selskabet genererer et større positivt resultat for det kommende år
.

Så der er ingen tvivl om at der bliver arbejdet hårdt for at sikre eksistensen

Ses der på klubbens personaleomkostninger fra seneste tilgængelige regnskab, så tegner der sig et billede. Helsingør og Næstved mister 5 mio i TV penge, og spørgsmålet er om de kan fastholde niveauet!

Thisted oplyser ikke i deres regnskab, men et bud er de ligger på samme niveau som SkiveHIK har ikke et regnskab det er til at komme i nærheden af.

AB er klubben der har flest penge på kistebunden i følge seneste regnskab, men både Nykøbing FC og Aarhus Fremad har ejere der har økonomiske muskler. Men vælger de at bruge det?

Hvis Fremad Amager har halveret deres personaleomkostninger, er klubben stadig i top 4!

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge

OmrådeNote
TV pengeDer er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen og 1.division, samt fra europæiske kampe. Klubben oplyser ikke indtægter i regnskab, men 2.div klubber ligger på ½ million
SponsorindtægterKlubben oplyser ikke indtægter i regnskab
MatchdayindtægterKlubben oplyser ikke indtægter i regnskab, men antages at være i nærheden af 1-1,5 mio
Præmiepenge EuropaKan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-25 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 115 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre.
SpillersalgKlubben oplyser ikke dette i regnskab, men der er ikke det store slag når en klub er i 2.division

Opmærksomhedspunkter

Rød11. regnskab med underskud
Gælden er 4920% af aktiverne, hvilket faktisk er en halvering i forhold til forrige regnskab
Gælden er steget fra 31 mio til 44 mio
Egenkapital er på -43 mio
Personaleomkostninger er på 140% af omsætning
Soliditet er -4820
Gul
GrønOmsætning er øget
Aktiver er øget fra 0,3 mio til 0,9 mio
Tilskuersnit er steget med 30%

Dette indlæg kan frit bruges af andre, så længe der krediteres og linkes

Ejerforhold

Lars Hein 100%

Hvad vil ejerskabet?

Ejerskabet har været særdeles skiftende de seneste par år, og nuværende ejer var en af fire ejere med hver 25% andel. Seneste 6 måneder har det været med Salescorp som ejer hvor det er Lars Hein der er ejeren her.

Ejerskabet har taget ansvar og er ved at få klubben på ret køl igen økonomisk, og kommende regnskab burde betyde en markant ændring økonomisk, dermed kan ejerskabet begynde at se mere lyst på fremtiden

Spørgsmålet er om ejerskabet stadig er villige til at betale regningen for at det kan løbe rundt hvis der ikke kommer den sportslige succes! For nok kan Fremad Amager have en drift der løber rundt, men kommer klubben ikke i 1.div og henter 5-6 mio i TV penge, kan det få betydning.

Økonomisk karakterbog

Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.
Har en klub D eller E, så blinker advarselslamperne

Økonomisk karakterbog A-E
2018C
2019E
2020D
2021E
2022E
2023E

Omsætning

Nettoomsætning er klubbens primære indtægter og uden transferindtægter.

Da klubben ikke oplyser dette i regnskabet, er dette et estimat.

Årets resultat

Seneste 10 år-120,4 mio
Seneste 5 år-106,5mio
Seneste 3 år-57 mio

Personaleomkostninger

Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Personaleomkostninger i % af nettoomsætning

UEFA har en anbefaling på 70%

Årsløn gennemsnit spillertrup

Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Antal ansatte

Dette dækker over alle ansatte i klubben og er antal årsværk. Hvis tallet er 0, er det ikke oplyst i regnskab det år

Gæld i alt

For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

Aktiver

Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.

Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi

Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla

Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og Likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver

Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub. Ligger en klub over 100, er det som udgangspunkt ikke godt! Dog skal der ses på hvor stor er gælden reelt.

Soliditetgrad

I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.

En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).

Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb

Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.

Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.

Klubben har de seneste ti år stort set ikke købt spillere, det samlede beløb for perioden er 420.000kr

Transferrettigheder spillertrup

En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.

Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.

Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.

Powerindex

Grafen herunder viser hvordan forholdet er mellem den klub der bruger flest ressourcer på personaleomkostninger og så den klub der er i denne analyse.

Siden 2009, er FC København den klub der hvert år har brugt flest midler på personaleomkostninger.

Hvis klubben skulle sammenlignes med FCK på en atletikbane på 400m, når FCK er i mål har klubben nået 20 meter!

Tilskuerudvikling

Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi

Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.

Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.

Så skulle du købe klubben, vil en pris være cirka 1,5 mio

Kilder: Klubbens regnskaber


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.