Læser man andre kloge hoveder som giver deres bud på hvad Superligaklubbernes spillerbudget er, ja så er der forskelle!
Dine bud er markant anderledes end Tipsbladet hos nogle af klubberne fik jeg en hilsen om, hvorfor det?
Godt spørgsmål, og inden en lille uddybning, så først hvad er en klubs spillerbudget.
Spillerbudget = Lønsum spillertrup + afskrivninger transferrettigheder.
Så spillerbudget består af to elementer, lønsummen på spillertruppen er den første, og dette dækker over de spillere der er tilknyttet klubbens førstehold, og ikke de spillere der er på kontrakt på et U19 og U17 hold.
Klubberne oplyser ikke i deres regnskab hvad lønsummen er for spillertruppen. Klubben oplyser de samlede personaleomkostninger for alle ansatte, så kan der funderes over hvad lønsummen så kan være!
Afskrivninger på transferrettigheder, det er oplyst i klubbernes regnskaber, så den del af ligningen er kendt.
| Klub | Tipsbladet 2024/25 | Tipsbladet 2023/24 | Mit bud 2023/24 |
| FC København | 240 | 230 | 351 |
| FC Midtjylland | 180 | 160 | 163 |
| Brøndby | 125 | 120 | 121 |
| FC Nordsjælland | 80 | 80 | 134 |
| AGF | 75 | 75 | 104 |
| AaB | 45 | 61 | |
| Silkeborg | 32 | 34 | |
| Viborg | 34 | 32 | 36 |
| Randers | 34 | 29 | 47 |
| SønderjyskE | 24 | 22 | 43 |
| Lyngby | 30 | 25 | 56 |
| Vejle | 29 | 25 | 36 |
Lønsum spillertrup
I bund og grund så kan det ene eller det andet bud være ligeså så godt.
Men hvis der ses på AaB som eksempel, så er der disse oplysninger
Personaleomkostninger = 66,9 mio
Antal spillere = 24 (1)
Antal ansatte i alt = 80
Afskrivninger transferrettigheder = 15,3 mio
Da der er 80 ansatte (årsværk), og der er 24 spillere på kontrakt, så er der ansat 56 i AaB som ikke er fodboldspillere.
De 56 dækker over alle ansatte, fra ledelse, trænere, administration mm. Så kan der funderes over hvad er årslønnen samlet set (inklusiv pension). Der er ingen tvivl om der er forskel fra ledelse til almindelige ansatte, sættes årsløn (inklusiv pension) til 500.000, så vil lønsummen være 28 mio af de samlede 66,9 mio (du kan sætte den højere den gennemsnitlige årsløn hvis du vil).
Dermed må lønsum spillertrup være 66,9 mio – 28 mio = 38,9 mio
Dermed vil spillerbudget være 38,9 mio (lønsum spillertrup) + 15,3 mio (afskrivninger transferrettigheder) = 54,3 mio
Dette er en model at se ind i, der er andre måder at opgøre det på, og her bruger jeg selv to forskellige modeller og tager gennemsnittet, og dermed er det mit bud!
Forskelligheder
Der er nogle klubber som klart er meget forskellige fra Tipsbladet og mit bud, så hvordan det! Der er to opmærksomhedspunkter, det første er at Tipsbladet på daglig basis snakker med klubberne, de har et helt andet niveau af informationer.
Det andet er at bud fra dem, er med et vist skøn med afsæt i seneste regnskab og så det de hører fra deres kilder!
Mit bud er med afsæt i seneste regnskab, og derfor er mit bud i princippet et år bagud!
Så lad os se på to klubber hvor der er markant forskelle, nemlig FCK og AGF
| FCK | AGF | |
| Afskrivninger | 105,5 mio | 39,6 mio |
| Personaleomkostninger | 341,5 mio | 86,7 mio |
| Antal ansatte | na | 91 |
| Kontraktspillere | 29 | 29 |
| Ikke fodboldspillere | na | 62 |
Parken sport & entertainment, oplyser ikke i deres regnskab hvor mange ansatte der faktisk er i deres fodboldsegment, altså FCK. Her kommer der så en usikkerhed ind, men da de har gjort det forrige regnskab, er der hjælp at hente.
Med afsæt i modellen nævnt tidligere, så vil de to klubbers spillerbudget ende med at være
FCK = 349 mio
AGF = 95,3 mio
Bemærk at i min oversigt, er det ikke det tal de to klubber fremstår med, men dette skyldes jeg har forskellige modeller og tager gennemsnittet af det.
Hvem har så ret
Det ved vi af gode grunde ikke, men spillerbudgettet giver en indikation på styrkeforholdene mellem klubberne, og rangeringen er meget ens.
Heldigvis, så er bolden rund 🙂 og det afgøres på grønsværen
Noter:
(1), af de 24 spillere, er der usikkerhed på hvor længe har de været i truppen, dækker det over et helt år? er der spillere på lån, og hvad er AaBs lønandel i dette.
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.