Regnskabet slutter 31. december.
Den 1. januar 2021 kom FC Roskilde på lokale hænder, og siden da har det været en rejse fremad for klubben, som faktisk i 2017 var nummer 4 i 1.division, hvor klubben var tre point fra at spille om oprykning til Superligaen. Den ære fik Helsingør som jo faktisk rykkede op!
Siden da har klubben været udfordret økonomisk og var så sent som i 2022 at finde i 3.division.
De nye ejere har skudt penge ind i klubben og arbejdet for at få et stadion på plads, der kunne leve op til kravene.
Nu er klubben i næstbedste række, og det bliver interessant at se klubben være med her! For 1.division bliver en barsk række med flere gode hold, og FC Roskilde vil have et af de mindste budgetter i rækken.
Men med oprykningen følger også en 5 mio i TV penge, og dermed nærmer klubben sig at have et budget på 12 mio, som er det der skal til, hvis klubben skal stå godt for at undgå nedrykning!
FC Roskilde har en skrøbelig økonomi, men det går den rigtige vej, og ejerne der har skudt midler ind i klubben som ansvarlig lånekapital, ja de står bagest i køen, hvis klubben skulle gå konkurs.
Dette er der intet der tyder på, signalet er blot, at ejerne viser deres intentioner, ved at stå bagest i bussen, hvis det skulle ske.
Nogle af tallene i nedenstående kan virke voldsomme, men i reelle tal er det ikke slemt!
Skal FC Roskilde klare sig, så skal der øges på sponsorsiden og her har klubben oplevet markant vækst i antal nye sponsorer der er kommet til.
Tallene herunder er fra klubbernes seneste regnskab.

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge
| Område | Note |
| TV penge | Der er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen og 1.division, samt fra europæiske kampe. Klubben oplyser ikke indtægter i regnskab. |
| Sponsorindtægter | Klubben oplyser ikke indtægter i regnskab |
| Entreindtægter | Klubben oplyser ikke indtægter i regnskab, men antages at være omkring 1-1,5 mio |
| Præmiepenge Europa | Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-25 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 115 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre. |
| Spillersalg | Klubben oplyser ikke dette i regnskab |
Opmærksomhedspunkter
| Rød | Underskud på 2 mio, klubben har haft røde tal seneste 10 regnskaber Soliditet på -379 Gælden udgør 479% af aktiver Egenkapital på -7,5 mio |
| Gul | |
| Grøn | Omsætning er steget med 1,4 mio til 6,7 mio |
Dette indlæg kan frit bruges af andre, så længe der krediteres og linkes
Ejerforhold
Nordi Aps 10-15%
Thormann holding 15-20%
FB administration 25-33%
Bellavista solution 20-25%
Langborg aps 5-10%
Fam Rasmussen holding 10-15%
Hvad vil ejerskabet?
Med klubben på lokale hænder, så ligger det ikke for at klubben skal sælges, men at klubben stille og roligt skal bygges på, så fundamentet er solidt.

Økonomisk karakterbog
Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.
Har en klub D eller E, så blinker advarselslamperne
| Økonomisk karakterbog A-E | |
| 2018 | E |
| 2019 | E |
| 2020 | D |
| 2021 | D |
| 2022 | D |
| 2023 | D |
Omsætning
Nettoomsætning er klubbens primære indtægter og uden transferindtægter.

Årets resultat

| Seneste 10 år | -22,1 mio |
| Seneste 5 år | -12,1 mio |
| Seneste 3 år | -5,1 mio |
Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Personaleomkostninger i % af nettoomsætning
UEFA har en anbefaling på 70%

Årsløn gennemsnit spillertrup
Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.
Da klubbens spillere er på deltid (de fleste antages det), så ville dette være årsløn hvis spillerne var på fuldtid.

Antal ansatte
Dette dækker over alle ansatte i klubben og er antal årsværk. Hvis tallet er 0, er det ikke oplyst i regnskab det år

Gæld i alt
For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og Likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub. Ligger en klub over 100, er det som udgangspunkt ikke godt! Dog skal der ses på hvor stor er gælden reelt.

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb
Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.
Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.
Da klubben ikke køber eller sælger er der ikke medtaget data
Transferrettigheder spillertrup
En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.
Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.
Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.
Powerindex
Grafen herunder viser hvordan forholdet er mellem den klub der bruger flest ressourcer på personaleomkostninger og så den klub der er i denne analyse.
Siden 2009, er FC København den klub der hvert år har brugt flest midler på personaleomkostninger.
Hvis klubben skulle sammenlignes med FCK på en atletikbane på 400m, når FCK er i mål har klubben nået 8 meter!

Tilskuerudvikling
Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi
Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.
Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.
Så skulle du købe klubben, vil en pris være under 1 mio

Kilde: FC Roskildes regnskaber
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.