Regnskabet slutter 31. december.
Regnskabet ender med at klubben rykker ud af Superligaen og efterfølgende ikke kommer op fra 1.div.
Men økonomisk, ja der står klubben et særdeles fornuftigt sted, og nok vil det kommende regnskab ligeså afspejle at Horsens er i 1.div, men klubben fremstår som særdeles veldrevet og der er styr på økonomien.
Det enkle spørgsmål for klubben er så, hvad er næste skridt, er klubben tilfreds med at være bundhold i Superligaen eller (potentielt) tophold i 1.division.
Med det nye amerikanske ejerskab, så er en ting sikkert, de er der ikke for deres blå øjnes skyld, men de er der for at tjene penge.
Dette vil nok ske ved at øge værdien af klubben, og skal værdien af klubben øges, så skal klubben i Superligaen!
Værdien af klubben øges bedst ved enten at have sportslig succes (læs europæisk deltagelse) eller via spillersalg af unge talenter, så mon ikke Horsens opruster her!
Men det betyder næppe at der bliver ændret voldsomt, men at der stille og roligt opgraderes, og midlerne til denne investering kan komme fra både spillersalg og ejerne der skyder kapital ind i klubben. Dette er allerede sket med 25 mio, og vel at mærke penge der ikke er kommet ind som lån.
Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge
| Område | Note |
| TV penge | Der er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen og 1.division, samt fra europæiske kampe. Klubben oplyser ikke indtægter i regnskab |
| Sponsorindtægter | Klubben oplyser ikke indtægter i regnskab |
| Entreindtægter | Klubben oplyser ikke indtægter i regnskab, men antages at være omkring 9 mio |
| Præmiepenge Europa | Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-25 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 115 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre. |
| Spillersalg | Klubben solgte spillere for 12,4 mio |
Opmærksomhedspunkter
| Rød | |
| Gul | Klubben ligger over UEFAs anbefaling på 70% af personaleomkostningerne i forhold til omsætning |
| Grøn | De sidste 5 regnskaber er der solgt spillere for over 50 mio Samlede omsætning er højeste i klubbens historie med 74 mio Overskud på 3,9 mio Soliditet på 78 Egenkapital er steget 30 mio til 49 mio |
Dette indlæg kan frit bruges af andre, så længe der krediteres og linkes
Ejerforhold
Lighthouse sports 66-90%
Hvad vil ejerskabet?
Ejerskabet er der for at tjene penge, og det skal forventeligt ske ved at øge værdien af klubben så den sælges videre med profit. Derfor vil ejerskabet nok sælge når de finder at tidspunktet er rigtigt og investeringen kommer hjem!

Økonomisk karakterbog
Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.
Har en klub D eller E, så blinker advarselslamperne
| Økonomisk karakterbog A-E | |
| 2018 | A |
| 2019 | B |
| 2020 | A |
| 2021 | A |
| 2022 | B |
| 2023 | B |
Omsætning
Nettoomsætning er klubbens primære indtægter og uden transferindtægter.

Samlet omsætning er med transfers og andre indtægter

Årets resultat

| Seneste 10 år | 9,2 mio |
| Seneste 5 år | 3,7 mio |
| Seneste 3 år | 1,1 mio |
Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Personaleomkostninger i % af nettoomsætning
UEFA har en anbefaling på 70%

Årsløn gennemsnit spillertrup
Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Antal ansatte
Dette dækker over alle ansatte i klubben og er antal årsværk. Hvis tallet er 0, er det ikke oplyst i regnskab det år

Gæld i alt
For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og Likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub. Ligger en klub over 100, er det som udgangspunkt ikke godt!

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb
Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.
Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.

Horsens har kun i to seneste regnskaber oplyst spillersalg, derfor er tallene frem til 2021 et estimat

Transferrettigheder spillertrup
En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.
Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.
Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.

Powerindex
Grafen herunder viser hvordan forholdet er mellem den klub der bruger flest ressourcer på personaleomkostninger og så den klub der er i denne analyse.
Siden 2009, er FC København den klub der hvert år har brugt flest midler på personaleomkostninger.
Hvis klubben skulle sammenlignes med FCK på en atletikbane på 400m, når FCK er i mål har Horsens nået 40 meter!

Tilskuerudvikling
Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi
Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.
Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.
Så skulle du købe klubben, vil en pris være over 40 mio

Kilde: AC Horsens regnskaber
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.