I nedenstående er der et vigtigt opmærksomhedspunkt, nemlig at regnskabet dækker over 15 måneder!
Klubben er på vej den rigtige vej, der er kommet et tilskud på 37 mio fra ejerne, det har betydet at egenkapitalen igen er i plus, samt at gæld til bankerne er er fjernet, den var på 7,8 mio.
Ligeså er en del af de dyre spillere ude af klubben, så selvom personaleomkostninger stadig er høje, så er der ændret i setup.
En oprykning til Superligaen ville betyde at med nuværende økonomi, så går SønderjyskE i nul, men mon ikke der vil komme øgede indtægter på sponsorsiden.
Klubben er på vej tilbage og står stærkere på mange måder end før amerikanerne overtog!
Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge
| Område | Note |
| TV penge | Der er to indtægtsmuligheder, TV penge fra 1.division, samt fra europæiske kampe. TV penge i 1.division er markant under Superligaen |
| Sponsorindtægter | SønderjyskE oplyser ikke i deres regnskab hvad klubbens indtægter er på området |
| Entreindtægter | Det er ikke på matchday indtægter en klub har sine største indtægter samlet set, men med et stigende tilskuertal, så er det vigtige penge. |
| Præmiepenge Europa | Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-25 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 115 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre. |
| Spillersalg | SønderjyskE sælger spillere men det er ikke en stor del af forretningen |
Opmærksomhedspunkter
| Rød | Seneste tre regnskaber har samlet giver underskud på -40,3 mio Årets underskud er på -11 mio Klubbens 3 største underskud er sket i de fire seneste regnskaber |
| Gul | Soliditet er på 8, men forbedring fra -101 Klubben bruger 82% af omsætningen på løn Gælden er på 92% af aktiverne |
| Grøn | SønderjyskE sætter omsætningsrekord, flot med tanke på klubben er 1. div! Aktiver er steget med 8 mio til 31 mio |
Dette indlæg kan frit bruges af andre medier så længe der linkes og skribenten krediteres
Ejerforhold
MKH Fodbold 66%
Povl Davidsen Holding 33%
Økonomisk karakterbog
Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.
| Økonomisk karakterbog A-E | |
| 2018 | C |
| 2019 | D |
| 2020 | C |
| 2021 | C |
| 2022 | E |
| 2023 | C |
Omsætning
Nettoomsætning er klubbens primære indtægter.
Klubben har ikke oplyst nettoomsætning i regnskabet, hvad de er i deres gode ret til, derfor er nedenstående et estimat baseret på en model

Årets resultat
Tre af de fire seneste regnskaber har været de dårligste i klubbens historie
| Seneste 10 år | -51,7 mio |
| Seneste 5 år | -60,2 mio |
| Seneste 3 år | -40,3 mio |

Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Spillerbudget
Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.
Klubben oplyser ikke dette i regnskab, og er derfor et estimat.

Årsløn gennemsnit spillertrup
Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Antal ansatte
Dette dækker over alle ansatte i klubben og er antal årsværk. I nogle regnskaber har klubben ikke oplyst dette, og det står med 0

Gæld i alt
For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og Likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb
liver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.
Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.

Transferrettigheder spillertrup
En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.
Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.
Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.

Powerindex
Grafen herunder viser hvordan forholdet er mellem den klub der bruger flest ressourcer på personaleomkostninger og så den klub der er i denne analyse.
Siden 2009, er FC København den klub der hvert år har brugt flest midler på personaleomkostninger.
Hver gang FCK bruger 100kr på personaleomkostninger i 2023, bruger SønderjyskE 16kr

Tilskuerudvikling
Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi
Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.
Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.
Skulle du købe klubbe ville prisen være 12,8 mio.

Kilde: SønderjyskE regnskaber
Note: Der er nogle usikkerheder i sammenligningen på tværs af regnskaber, i det nogle regnskaber løber fra sommer til sommer og andre følger kalenderåret. For SønderjyskE gælder at seneste regnskaber dækker over 15 måneder.
Ligeså er det ikke alle oplysninger der altid er oplyst i det enkelte regnskab, og der er herfor foretaget et estimat.
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.