Med sidste regnskab for 2022 i hus, så kan der ses lidt på hvordan Superligaen har udviklet sig historisk fra sin spæde start.

Selskaber

Stille og roligt er foreningsdelen gledet i baggrunden og det er selskaber der er bag klubberne. I oversigten herunder, ses det hvor mange klubber der rent faktisk var selskaber det enkelte år. Der kan mangle klubber i starten, men her har det ikke været muligt at finde regnskaberne fra andre end dem der er nævnt.

Dette indlæg kan frit bruges af andre, så længe der krediteres og linkes

Nettoomsætning

Dette dækker klubbens omsætning uden transfer

Da Superligaen har været med forskellige antal hold, kan der også ses på hvad omsætningen faktisk er det enkelte år i snit pr. klub

Årets resultat

Ses der på om der tjenes penge i Superligaen samlet set, så var der samlet set egentlig styr på driften frem til finanskrisen.

Nu skal en klub som sådan ikke tjene penge, og siden finanskrisen har der været markant flere røde tal på bundlinjen.

Ses der så på hvilke klubber der har overskud eller underskud, så viser nedenstående hvad den enkelte klub har i gennemsnit pr. år den har været i Superligaen.

Ses der på hvad den enkelte klub har tjent over tid, så ser det således ud, FC København har således i Superligaens historie samlet set tjent knap 200 mio, og omvendt har Brøndby tabt over 450 mio, eller over 40.000kr hver dag, men ligeså AGF, OB og AaB har haft svært ved at tjene penge.

Ses der på en top 10 med største overskud og underskud ser det således ud.

KlubSæsonOverskud ‘mio’
FC København2013174,3
FC København2022167,8
Brøndby202183,4
FC København201174,2
Silkeborg202270,9
FC Nordsjælland201268,1
FC Midtjylland201867,6
FC København201666,5
FC Midtjylland201955,8
Brøndby200654,9

KlubSæsonUnderskud ‘mio’
Brøndby2012-266,6
FC København2009-239,0
FC København2020-229,4
FC København2018-167,8
Brøndby2014-153,8
AaB2009-90,5
Brøndby2019-78,7
FC Midtjylland2015-52,7
AaB2010-50,1
FC København2021-47,9

Personaleomkostninger

Dette dækker over alle dine ansatte i en klub, fra spillere, trænere, administration mm.

Der er dog markant forskel på hvad den klub der bruger flest midler på denne post og den klub der bruger færrest!

Siden år 2000, er uligheden mellem top og bund blevet større, i 2000 havde klubben med det største budget, brugt 3 gange så meget som klubben der brugte mindst, hvor forskellen i dag er 10 gange.

Spillerkøb

Først i 2022, overgik Superligaens samlede spillerkøb den hidtidige rekord fra 2008, hvor finanskrisen kom

På top 10 over sæsoner en klub har købt for flest kroner, ser det således ud

KlubSæsonSpillerkøb ‘mio’
FC København2022243,4
FC København2019152,3
FC København2007137,0
FC København2017132,3
FC København2008123,7
FC København2020122,7
FC København2018117,3
Brøndby2022103,2
FC København202196,6
FC Midtjylland202295,3

Desværre oplyser mange af klubberne ikke hvad de tjener på spillersalg, og det er derfor ikke medtaget.

Samlet set i Superligaens historie ser det således ud hvad de enkelte klubber har købt spillere for.

FC København, Brøndby og FC Midtjylland står for 3/4 af alle indkøb i Superligaen

Trupværdi

Er det som i et regnskab hedder transferrettigheder. Køberen klub en spiller for 9 mio på en 3 årig kontrakt, så afskrives værdien af spilleren med 3 mio årligt.

Siden faldet under finanskrisen, er Superligaen øget og er i dag på højeste niveau

Ansatte

Superligaen rundede i 2009 1000 ansatte og i 2022 sattes ny rekord med over 1400 ansatte

Værdier

En klubs værdier kan opgøres på mange måder, typisk er det aktiverne der viser hvilken værdi der er i klubben.

En anden måde at se det på, hvad er klubberne værd, her benyttes det som hedder Markham multivariate model

Kilde: Klubbernes regnskaber

Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.