De unge ben i Benløse fik løftet sig efter nederlag mod Rødovre, mens Team Århus har udfordringer med at score mål.
Christoffer Pahle, Team Århus
Først og fremmest stor ros til Benløse. De kæmper virkelig for hinanden og så kan de noget fremad banen. Der er ikke en spiller på deres hold der ikke vil frem og score og det er imponerende. De første 10 min er vi slet ikke med og Benløse er knivskarpe til at udnytte det. De sidste 10 min af første og hele anden periode der føler jeg at vi sidder på kampen. Desværre skyder vi ikke godt nok og derfor får vi ikke udbytte af vores gode periode i kampen. Tredje periode bliver en lang nedtur, hvor vi er frustreret over ikke at have scoret i anden periode. Fortjent sejr til Benløse.
Thomas Brodersen, Benløse
Vi nærmer os Storebæltsbroen i skrivende stund og det er altid sjovest at rejse på en sejr. Vi var skarpe i dag – det var Århus ikke. Overraskende for mig, at Århus kun er på 9 points. Jeg havde dem før sæsonstart i min top 3 med Rødovre og Frederikshavn. Men de skal nok være klar til slutspillet og viste i perioder i dag, at de er stærke. Uden Willen, Jannerup og Kræmmer må jeg igen tage hatten af for vores unge gutter, der hele tiden vokser med opgaven. Jeg tror ikke, at vi har spillet to kampe med samme kæder endnu, men den manglende kontinuitet har ikke vist sig i vores resultater. Ikke endnu i hvert fald.
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.